Yngre forskere i opgør: Vil stoppe vejledere og ældre forskere, der snylter og stjæler deres arbejde

Yngre forskere kan ikke sige fra, når deres forskning i værste fald bliver stjålet af en vejleder eller en anden seniormedarbejder.

Kampagne har indsamlet 60 vidneudsagn, men frygter, at det kun er toppen af isbjerget. (© (DR Grafik/Søren Winther Nørbæk))

Yngre forskere oplever, at ældre kolleger både stjæler og nasser på deres hårde arbejde, samtidig med at de risikerer fremtidige ansættelser, hvis de protesterer.

Det er i hvert fald hovedpointen, når man læser de omkring 60 udsagn som kampagnen #pleasedontstealmywork har indsamlet om problematiske forhold på landets universiteter.

"Mit kandidatspeciale blev omskrevet til en forskningsartikel af min vejleder og blev publiceret i et tidsskrift. Han lovede mig, at jeg ville blive inkluderet i forfatterlisten. Men da artiklen kom ud, opdagede jeg, at jeg kun var nævnt i takkelisten til sidst."

Sådan lydet det for eksempel i et af de anonyme udsagn, som kampagnen, der kører på alle landets universiteter, har indsamlet i løbet af den seneste måned. DR Nyheder er bekendt med navnet på personen bag citater.

Bag kampagnen #pleasedontstealmywork står Maria Toft. Og hun vil gøre op med den "fødekæde", der ifølge hende er blevet skabt på universiteterne.

- I et system, hvor antallet af publiceringer er vigtigere end kvaliteten af dem, og man har et hierarkisk system, så opstår der en kultur, hvor dem længere oppe i fødekæden spiser af dem længere nede. Det, vi især ser, er senioransatte, der snylter på de yngre ansatte, siger initiativtageren, der selv er ph.d.-fellow på Københavns Universitet.

Maria Toft er selv ph.d.-fellow på Københavns Universitet. Hun har startet kampagnen sammen med foreningen Phd Association Network of Denmark, PAND

Marie Toft fortæller, at sagerne om videnskabelig uredelighed kan inddeles i tre kategorier.

- Sager om såkaldte 'gæsteforfatterskaber', hvor typisk en seniorforsker bliver tildelt medforfatterskab på en artikel uden nogen som helst deltagelse i arbejdet. Dem er der flest af.

- Sager vedrørende omskrivninger af studerendes opgaver eller kontraktansattes arbejde til forskningsartikler eller endda udvikling af patenter uden nogen som helst kreditering af de oprindelige bidragsydere.

- Sager, hvor eksempelvis en idé og eller et projekt er blevet afvist af en bedømmer, hvorefter bedømmeren selv eller en bekendt af bedømmeren får midler til et fuldstændigt identisk projekt. Det man kan kalde godt gammeldags tyveri, siger Maria Toft.

Fagforeninger kender udmærket til problemet

Maria Toft peger på, at de mange tidsbegrænsede ansættelser på landets universiteter har lagt kimen til, at ældre ansatte kan tage sig de store friheder.

- Desværre er det, vi har indsamlet, nok kun toppen af isbjerget, fordi folk er virkelig bange for at fortælle om det her. Det kan koste dem karrieren.

Og det billede genkender man hos fagforeningen Djøf, der blandt andet huser forskere. Her fortæller formand for Djøfs forsknings- og undervisningsudvalg, Caroline Adolphsen, hvordan sagerne sjældent når op på højt niveau, fordi de yngre forskere frygter for deres karriere.

- Der er rigtig mange af dem, der er bange for at miste deres arbejde, og så kommer der ikke en sag ud af det, fordi de ved godt, at de er afhængige af deres ældre kolleger, siger Caroline Adolphsen, der selv er lektor på Aarhus Universitet.

Og problemet er man stødt på, længe inden #pleasedontstealmywork blev sat i søen.

- Det er noget, vi kender til, og noget vi ser i stigende grad, siger Caroline Adolphsen.

Man genkender også billedet i fagforeningen Dansk Magisterforening.

- I DM hører vi om problemet. Særligt når vi holder arrangementer med unge forskere, der skal beskrive de problemstillinger, de står over for, siger Brian Arly, der er formand for DM Universitet.

Hør Maria Toft fortælle om kampagnens vigtigste formål her.

Initiativtager er selv i midten af konflikt

Som beskrevet i Universitetsavisen, er initiativtageren til #pleasedontstealmywork Maria Toft selv involveret i en konflikt på Københavns Universitet. Lige netop på baggrund af, at en seniormedarbejder ifølge hende skulle have forsøgt at få publiceret noget af hendes forskning, hvor han selv stod som hovedforfatter.

- Lige inden jeg kom tilbage fra min forældreorlov, opdagede jeg, at min projektleder var godt i gang med at tage mine analyser og data og putte ind i sin egen artikel, fortæller hun og fortsætter:

- Vi havde en klar aftale om, at jeg skulle skrive den artikel, fordi den var basis for hele min afhandling, siger hun.

Du kan også hører mere om kampagnen i Kulturen på P1.

DR Nyheder har talt med den projektleder, Maria Toft refererer til. Han modsiger Maria Tofts udlægning af forløbet.

- Hvis Maria påstår, at jeg har stjålet eller prøvet at stjæle hendes data og ideer, så lyver hun. Hvis hun tør komme med konkrete påstand om, hvad jeg har stjålet, kan jeg bevise at alle hendes påstand er falske, siger Quentin Gausset, der er lektor på Københavns Universitet og var Maria Tofts projektleder.

Til påstanden om, at hun skulle lyve, siger Maria Toft.

- Det undrer mig, at Quentin afviser det blankt, i og med at han selv har indrømmet overfor mig tidligere, at det var en fejl, at han ikke informerede mig om, at han fortolkede videre på mine analyser under min orlov. Det tror jeg ikke, han gjorde, fordi han godt vidste, det var i strid med vores aftale.

DR Nyheder har efterspurgt en kommentar fra Københavns Universitet for at få at vide, hvad der konkret er foregået i sagen. Her ønsker man ikke at udtale sig, da man mener, der er tale om en personalesag.

DR Nyheder har set en mail, hvor både Quentin Gausset, Maria Toft og en tredjepart i starten af januar bliver enige om, at de "alle har fuld adgang til datasættet fra 2019 og 2021 og kan udgive soloartikler på baggrund af dette, så længe disse datasæt ikke er det primære og bærende element i artiklen. Men såfremt et eller begge datasæt er det bærende element i artiklen, skal vi alle tre være medforfattere".

En aftale som Quentin Gausset mener skulle være sat indgået langt tidligere.

- Jeg beklager som projektleder, at denne aftale ikke fandtes på skrift tidligere i projektet, så konflikten kunne været undgået. Men jeg forstår ikke, hvorfor Maria ønsker at fortsætte konflikten, siger Quentin Gausset.

Universiteter: Udsagn tyder på, at vi har mere at gøre

Konflikter som den ovenstående er ikke et ukendt fænomen hos universiteternes interesseorganisation, Danske Universiteter. Man tager dog klart afstand fra det billede, flere af historierne fra #pleasedontstealmywork tegner.

- Det er ikke nyt, at der kan opstå uenigheder, om hvem der eksempelvis har bidraget til en artikel. Den slags uenigheder har vi som universitetsledelser et ansvar for at sikre ikke bliver afgjort på baggrund af anciennitet eller stilling, siger Per Michael Johansen, næstformand Danske Universiteter.

Har man været dygtige nok til at modvirke hierarkiske strukturer på landets universiteter?

- Stillingsstrukturen på universiteterne er hierarkisk. Man starter som ph.d., og nogle få bliver professorer. Men stillingsstrukturen må ikke betyde, at unge forskere ikke kan trives på lige vilkår med deres mere erfarne kollegaer på universiteterne.

- Disse udsagn tyder på, at vi som ledelser kan gøre mere på den front, så derfor vil vi have en skarpere opmærksomhed på det her fremadrettet, siger Per Michael Johansen.

Har det stigende antal løstansættelse skabt et hårdere arbejdsmiljø for yngre forskere?

- Universiteterne får stadig flere eksterne bevillinger fra eksempelvis fonde, og det betyder også, at ikke alle vores forskere kan være fastansatte. Om det ligefrem har skabt et hårdere arbejdsmiljø, ved jeg ikke, lyder det fra Per Michael Johansen.

'Hvem er det, der skal bedømme og fastansætte dem? Det er de ældre kolleger'

Spørger man Djøf er fagforeningen dog ikke i tvivl om, at det begrænsede antal fastansættelser skaber grobund for det hierakiske forskningstyveri.

- Det skyldes dels, at man kæmper om meget få stillinger, men også i meget høj grad, at de yngre kolleger er ansat tidsbegrænset. De ønsker at blive fastansatte, og hvem er det, der skal bedømme og fastansætte dem? Det er de ældre kolleger, siger Caroline Adolphsen, der bakkes op af Brian Arly fra Dansk Magisterforening.

- Omfanget er forskelligt fra fagområde til fagområde. Men det er jo nok mere udbredt, end de konkrete sager, der kører, fordi de unge forskere, der er midlertidigt ansatte, kan komme i klemme mellem de vejledere, de har, og ønsket om at få en fastansættelse.

- Det kunne man jo ændre på ved at hæve basismidlerne til universiteterne, siger Brian Arly.

Maria Toft håber dog med kampagnen at sikre, at de gode idéer fremover kan flyde mere frit på landets universiteter.

- Vi har krig i baghaven og en klimakrise, der er indtrådt, så vi har brug for de gode idéer mere end nogensinde. Og man må spørge sig selv, om de virkelig trives, hvis man som ung forsker får at vide, at man ikke skal dele sine idéer med nogen, siger hun.