Universiteter indfører adgangsprøver: Vil have de rigtige gennem nåleøjet

Nogle kvote 2-ansøgere skal skrive en motiveret ansøgning på stedet.

Catrine Morell (tv.) kom ind på dyrlægestudiet efter en adgangsprøve og en samtale. (© DR Nyheder)

- Jeg kan jo være lige så motiveret som studerende, der har fået 12 i gymnasiet.

Sådan siger Catrine Morell, der læser på dyrlægestudiet i København.

Hendes vej til drømmeuddannelsen gik gennem en optagelsesprøve, da hun ikke havde højt nok karaktergennemsnit til at komme ind via kvote 1.

- Jeg brugte tid på andre ting i gymnasiet end på at få høje karakterer, og så er det fedt, at man kan blive vurderet på en mere subjektiv måde end gennem en objektiv måleenhed som karakterer, siger hun.

Der er udsigt til, at flere ansøgere ligesom Catrine Morell fremover må bestå en adgangsprøve, før de kan starte på universitetet.

Nogle af landets største universiteter ruller nemlig adgangsprøver ud på kvote 2, for at sikre at de bedst egnede studerende kommer ind.

I dag er der optagelsesprøver til to ud af de 70 bacheloruddannelser på Københavns Universitet, men om to år vil universitetet sende alle kvote 2-ansøgere gennem en adgangsprøve.

Efter prøven vil nogle ansøgere blive indkaldt til en samtale, mens andre skal skrive en motiveret ansøgning på stedet. Dermed håber universitetet at få et mere ufiltreret indtryk af de studerendes motivation.

Den nye optagelsesmodel skal i det hele taget sikre en mere individuel vurdering, siger sektionschef for vejledning og optagelse på Københavns Universitet Pernille Kindtler.

- Det er desuden vores klare forventning, at vi vil finde et endnu bedre match mellem studerende og uddannelser, så vi kan holde en høj faglig kvalitet på uddannelserne og samtidig mindske frafaldet, siger hun.

Frist for kvote 2

  • I dag er der frist for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2.

  • Det er den vej, ansøgerne må gå, hvis de ikke kan lande en plads på drømmestudiet med deres karaktergennemsnit via kvote 1, eller hvis de ikke har en gymnasial uddannelse.

  • I kvote 2 bliver ansøgerne optaget på baggrund af kriterier, som fastsættes af det enkelte uddannelsessted.

  • Antallet af kvote 2-pladser fastlægges også af det enkelte uddannelsessted.

  • Ansøgerne får først svar på, om de er blevet optaget, sammen med kvote 1-ansøgerne den 28. juli.

  • Sidste år søgte 56.042 ind på en videregående uddannelse via kvote 2.

SDU har adgangsprøver til 80 ud af 82 uddannelser

Rykker vi en tur over Storebælt, så var der sidste år optagelsesprøver til 60 af de 82 bacheloruddannelser på Syddansk Universitetet.

I år er tallet steget, så der er optagelsesprøver til 80 bacheloruddannelser - det vil sige alle med undtagelse af to: Bibliotekskundskab samt Informationsvidenskab.

Længere vestpå - på Aarhus Universitet - var der sidste år optagelsesprøve til én bacheloruddannelse. I år er tallet fire, og næste år er der optagelsesprøver til alle universitetets naturvidenskabelige uddannelser, hvormed optaget til 14 af universitetets bacheloruddannelser bliver afgjort af prøver.

På Copenhagen Business School i København er der endnu ikke indført adgangsprøver, men her er man i gang med at undersøge fordele og ulemper ved modellen.

Der er heller ikke adgangsprøver på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, men også her finder man muligheden for at indføre adgangsprøver "interessant".

Kan være med til at mindske frafaldet

Hos Danmarks Evalueringsinstitut, der evaluerer alle dele af det danske uddannelsessystem, ser områdechef for videregående uddannelser Jakob Rathslev en række fordele ved adgangsprøverne.

Han vurderer, at de kan være med til at skabe et bedre match mellem de studerende og uddannelser - og dermed mindske frafaldet.

I den sammenhæng påpeger han, at kvote 2-systemet traditionelt har lagt stor vægt på eksempelvis udlands- eller højskoleophold, uden at det nødvendigvis er relevant for en given uddannelse.

- Fordelene ved at have testbaserede optag er, at universiteterne kan teste for ting, der er vigtige for at kunne gennemføre en specifik uddannelse, siger han.

Catrine Morell føler sig ikke bagud i forhold til de studerende, som er kommet ind på veterinærmedicin via kvote 1. (© DR Nyheder)

- Har bare kæmpet lidt mere

På dyrlægestudiet i København er adgangsprøven til kvote 2 en skriftlig test med flere svarmuligheder, som skal gennemføres på en halv time.

Testen indeholder 85 spørgsmål om alt fra dyrevelfærd til smitsomme husdyrsygdomme.

Når prøven er slut, bliver de 180 ansøgere, som har besvaret flest spørgsmål rigtigt, inviteret til en personlig samtale.

Det var også den proces, Catrine Morell var igennem for at komme ind på studiet.

Her sidder hun side om side med studerende, der er kommet ind via kvote 1. Den vej har de seneste år krævet et karaktergennemsnit fra godt 10 til 11.

Trods studiekammeraternes høje gymnasiekarakterer vurderer Catrine Morell, at hun vil komme ud for enden af studiet som en lige så dygtig dyrlæge.

- Jeg har måske ikke været lige så stærk fagligt, men jeg tror ikke, at jeg har fået mindre ud af studiet end dem fra kvote 1. Jeg har bare kæmpet lidt mere for at bestå fagene, siger hun.

DR Nyheder har også været i kontakt med IT-Universitetet i København, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet, hvor der ikke er adgangsprøver til bacheloruddannelser.

Facebook
Twitter