Universitetskandidaterne der kører taxa

En fjerdedel af de ikke-vestlige indvandrere, der kommer til Danmark med en lang uddannelse, ender med at arbejde ufaglært.

(Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Shahzad Tariq sætter sig bag rattet i den store Mercedes. Dieselmotoren rømmer sig og sender taxa og chauffør ud i de københavnske gader.

Chaufføren er 42 år gammel og stammer oprindeligt fra Pakistan.

Da han for seks år siden kom til Danmark med en kandidatgrad i e-handel fra universitetet og fem års erfaring fra bankverdenen, havde han ikke regnet med, at taxaen her skulle blive hans levebrød.

- Det var min drøm, at jeg skulle finde et job, som passede til min profession, fortæller Shahzad Tariq.

Det viste sig dog ganske vanskeligt at finde et job svarende til Shahzad Tariqs kompetencer og kvalifikationer. I stedet fik han som sit første job arbejde som opvasker på en restaurant i København.

- Jeg har familien. Tre børn og kone derhjemme. Så jeg skal klare mad på bordet hver dag for dem, forklarer Shahzad Tariq.

Uddannelser bliver ikke brugt

Hans historie er langt fra enestående.

Mere end hver fjerde af de ikke-vestlige indvandrere, der kommer til Danmark med en lang, videregående uddannelse i bagagen, ender med ikke at bruge den for i stedet at tage et ufaglært job.

Det viser den største og hidtil mest omfattende undersøgelse af indvandrernes uddannelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed netop har offentliggjort.

Andelen af indvandrere i ufaglært arbejde (de to øverste afsnit i grafikken) er andelen af indvandrere, der er i arbejde. (© DR Nyheder)

- Det virker afgjort som et spild af de indvandreres ressourcer, siger Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Til sammenligning er det kun omkring en procent af de danskere, der har en lang, videregående uddannelse, der arbejder ufaglært.

Uklarhed om hvad indvandrere kan

Problematikken gælder også for de indvandrere, der kommer til Danmark med andre former for uddannelse: Faktisk er det omkring halvdelen af alle de ikke-vestlige indvandrere, der kommer til Danmark med en uddannelse, der arbejder ufaglært.

Der kan være flere forskellige årsager til, at indvandrere tilsyneladende har svært ved at bringe deres medbragte kompetencer i spil i Danmark.

En forklaring er, at en dansk uddannelse sjældent er magen til en udenlandsk, selvom der er tale om samme fag.

- Der kan simpelthen herske usikkerhed om, hvad det er for nogle kvalifikationer, man har med. Derfor vil det være nemmere eller sikrere for en arbejdsgiver at vælge en anden, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Der kan også være ganske stor forskel på niveauet af de uddannelser, indvandrere kommer med.

En tredje og vigtig forklaring er vanskelighederne med det danske sprog. Det var det, der satte en kæp i hjulet for Shahzad Tariqs ambitioner indenfor finansverdenen i Danmark.

De mange afslag på kvalificerede jobs havde et klart budskab.

- De fleste af dem sagde, at du har nok uddannelse. Men problemet er bare sproget, fortæller Shahzad Tariq.

Lærer dansk i vognen

Og sproget er faktisk grunden til, at Shahzad Tariq for to år siden skiftede opvaskejobbet ud med Mercedes og taxauniform.

- Jeg tænker, at hvis man skal blive bedre til sprog, så er taxi en god mulighed. At man skal snakke med forskellige danskere, siger Shahzad Tariq.

Og det er lige præcis det, de ikke-vestlige indvandrere bør gøre, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg: lære sproget.

- Man kan jo ikke fortænke den arbejdsgiver, der vælger én, der kan flydende dansk, fremfor én, der ikke kan - hvis det er en forudsætning for jobbet, siger ministeren.

- Vi skal også være åbne over for de mennesker, der kommer her til. Men det handler først og fremmest om kvalifikationer og sprog, når man skal ind på arbejdsmarkedet, siger Inger Støjberg.

Arbejdsgivere: Potentiale for at bruge uddannelser bedre

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at indvandrernes medbragte uddannelser kan bruges bedre end det er tilfældet i dag.

- Der er et potentiale for, at flere kan få noget mere ud af deres uddannelse, siger Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Hun mener dog, at det vigtigste er, at flere indvandrere kommer til at få et job i det hele taget.

- Det vigtigste er, at man kan forsørge sig selv. Og derefter vil det være hensigtsmæssigt, hvis vi kan gøre det bedre og udnytte de kvalifikationer, folk kommer med, siger Pernille Knudsen.

Undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser også, at der er en tydelig sammenhæng mellem indvandrernes uddannelse i Danmark og chancen for at få et job. Og langt-uddannede som Shahzad Tariq har under alle omstændigheder bedre chance for at finde arbejde i Danmark.

De ikke-vestlige indvandrere i Danmark har et markant lavere uddannelsesniveau end både danskere og indvandrere fra vestlige lande. 32 procent af de ikke-vestlige indvandrere har kun grundskolen med sig mod 19 procent af danskerne.

Har ikke givet op

Shahzad Tariq har endnu ikke opgivet at finde et job, hvor hans uddannelse kan komme i spil.

- Jeg er ikke uden håb. Jeg tænker, at jeg kan finde et job om et år, halvandet år eller måske to år. Det skal nok komme, siger han.

Men indtil da bliver han ved med at køre taxa.

- Man skal have et arbejde, hvis man har en familie, siger Shahzad Tariq.

Facebook
Twitter