Uro ved cirkus i Nivå

En gruppe unge kom i aftes op og toppes med ansatte fra et cirkus. Urolighederne startede i følge politiet ved at flere unge kastede med kanonslag og skræmte dyrene. En vred ansat kørte efter de unge, men kom til at køre en kollega over.

Balladen startede da de unge smed kanonslag og skræmte cirkussets dyr. (Foto: Local Eyes © Local Eyes)

En gruppe unge i Nivå kom i aftes op og toppes med ansatte fra et cirkus. Urolighederne startede i følge politiet ved at flere unge kastede med kanonslag og skræmte dyrene.

MediaLinks: Uro i Nivå

Nordjællands politi rykkede omkring klokken otte onsdag aften ud til Nivå med forstærkning fra København.

Chikanen mod cirkusset har i følge cirkusset selv stået på i flere dage, og i aftes blev det så for meget for en af de ansatte, som satte efter de unge på en traktor.

Kørte kollega over

Uheldigvis kom han midt i tumulten til at køre en kollega over, hun blev alvorligt kvæstet og kørt til traumecentret Rigshospitalet.

Nordsjællands politi oplyser, at kvinden er udenfor livsfare. Politiet anholdt en enkelt person i forbindelse med episoden.

De seneste to uger har der ellers været fred og ro i Nivå, som tidligere har været præget af ballade.

Facebook
Twitter