USA advarede danske myndigheder om Dan-Bunkering: Alligevel fortsatte brændstof-leverancer til brug i Syrien

Både Udenrigsministeriet, Bagmandspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Erhvervsstyrelsen og Fyns Politi var advaret.

En usædvanlig besked tikker ind i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København en oktoberdag i 2016.

Beskeden er sendt krypteret fra den danske ambassade i Washington i USA og indeholder en fortrolig advarsel fra de amerikanske myndigheder.

På det her tidspunkt er FBI og den amerikanske anklagemyndighed ved at optrevle en sag om russiske tankskibe, der i strid med internationale sanktioner sejler jetbrændstof over Middelhavet til Syrien. Jetbrændstof, som russiske kampfly skal bruge til bombetogter i den syriske borgerkrig.

Amerikanerne har opdaget, at sagen kan have forbindelse til Danmark. Derfor slår de nu alarm. Udenrigsministeriet bliver advaret om, at den danske virksomhed Dan-Bunkering med hovedsæde i Middelfart på Fyn er under mistanke for i strid med EU’s sanktioner at levere jetbrændstof til brug i Syrien. Det viser oplysninger, som DR har fået adgang til.

Advarslen fra amerikanerne bliver ikke den sidste, de danske myndigheder modtager.

Det her er historien om tophemmelige møder, og om hvordan både Udenrigsministeriet, Bagmandspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Erhvervsstyrelsen og Fyns Politi blev advaret om, at Dan-Bunkering var involveret i at levere jetbrændstof til Syrien.

En historie om et forløb, som en førende ekspert kalder et abespil mellem myndigheder.

Og en historie om, at Dan-Bunkering ifølge sagens oplysninger fortsatte med at være involveret i at levere mindst 20.000 ton jetbrændstof til brug i Syrien - nok til omkring 4.000 bombetogter - i den periode, hvor myndighederne vidste besked.

2016: Dan-Bunkering får betaling for jetbrændstof

Advarslen fra de amerikanske myndigheder landede hos Udenrigsministeriet 18. oktober 2016. Det var få uger, efter at Dan-Bunkering ifølge amerikanske retsdokumenter fik betaling for at overføre knap 5.000 ton jetbrændstof fra en olietanker til et russisk tankskib, som USA havde i søgelyset.

Jetbrændstoffet blev overført på åbent hav og blev derefter sejlet til Syrien af det russiske tankskib.

Før det - i januar 2016 - var Dan-Bunkering ifølge de amerikanske retsdokumenter involveret i en levering af 4.906 ton jetbrændstof til et russisk tankskib, der sejlede brændstoffet videre til den syriske havneby Banias, der var kontrolleret af Syriens præsident, Bashar al-Assad.

2016: Bagmandspolitiet får overdraget sagen

I Udenrigsministeriet blev der skrevet et notat om advarslen fra USA i oktober 2016.

I notatet står, at Dan-Bunkering muligvis er ”involveret i overtrædelse af visse sanktioner mod Syrien rettet mod salg, transport og finansiering af et sanktionsbelagt produkt.

De omtalte sanktioner har siden 2014 gjort det ulovligt for europæiske virksomheder at overføre, sælge, levere og eksportere jetbrændstof til brug i Syrien. Forbuddet blev indført af EU’s udenrigsministre for at forhindre angreb på den syriske civilbefolkning.

Efter at have modtaget advarslen fra amerikanerne oprettede Udenrigsministeriet hurtigt en sag, der fik navnet ”Mulig sanktionsovertrædelse”.

Ministeriet forsøgte herefter i flere dage at få et møde i stand om sagen med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) - også kendt som Bagmandspolitiet.

Mødet mellem de to myndigheder fandt sted 8. november 2016. På det tidspunkt var der gået tre uger, siden amerikanernes advarsel. På mødet blev sagen ifølge Udenrigsministeriet overgivet til politiet.

Herefter blev der stille om sagen i Udenrigsministeriet - indtil få dage før juleaften 2016.

2016: Leverancer af jetbrændstof fortsætter

Ud fra de oplysninger, DR har fået fra danske myndigheder om sagen, tyder intet på, at Dan-Bunkering blev kontaktet af myndighederne i efteråret 2016 om deres rolle i leverancer af jetbrændstof til Syrien.

Og leverancerne af jetbrændstof fortsatte. Samme efterår var virksomheden ifølge de amerikanske retsdokumenter to gange involveret i at overføre jetbrændstof til russiske tankskibe.

Næsten 10.000 ton jetbrændstof blev overført til to russiske tankskibe, der bagefter sejlede til havnebyen Banias i Syrien. Her ankom skibene den 25. og 28. november 2016. Altså efter amerikanerne advarede Danmark.

Leverancerne af jetbrændstof foregik i de samme måneder, hvor russiske kampfly i Syrien bombede oprørernes hovedstad Aleppo. Rusland bombede til støtte for præsident Bashar al-Assads styrker, der belejrede og angreb byen.

Angrebene på Aleppo blev mødt med international fordømmelse. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var ude med skarp kritik og betegnede den russiske fremfærd, som noget, der nærmede sig krigsforbrydelser.

Lars Løkke Rasmussens kritik faldt 20. oktober 2016 - to dage efter, USA første gang havde advaret Danmark om Dan-Bunkering.

I midten af december 2016 faldt Aleppo.

2016: USA indkalder til hemmeligt hastemøde

Kort efter Aleppos fald indkaldte de amerikanske myndigheder flere repræsentanter fra den danske ambassade i Washington til et tophemmeligt hastemøde om Dan-Bunkering-sagen. Mødet skulle afholdes allerede samme dag - den 22. december 2016.

Det har ikke været muligt for DR at få oplyst, hvilken specifik amerikansk myndighed der havde kontakt med Danmark. Men ifølge ambassadens eget notat om mødet fik Danmark oplysninger af amerikanerne, som ”påviser, at det pågældende firma (Dan-Bunkering red.) fortsætter overtrædelsen.”

Ambassadens medarbejdere fortalte til amerikanerne, at sagen var hos Bagmandspolitiet med henblik på eventuel retsforfølgelse. Det fremgår også af notatet om mødet, som blev sendt hjem til Udenrigsministeriet i Danmark samme aften.

Med på korrespondancen med notatet var Danmarks daværende ambassadør i Washington, Lars Gert Lose, som i dag er departementschef i Udenrigsministeriet.

2016: Erhversstyrelsen og PET ind i sagen

22. december 2016 var også dagen, hvor Erhvervsstyrelsen for første gang fik kendskab til, at Dan-Bunkering kunne være involveret i at levere jetbrændstof til Syrien i strid med EU’s sanktioner.

I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der fører kontrol med, om danske virksomheder overholder EU’s sanktioner mod Syrien og som ifølge EU-lovgivning straks skal informeres, hvis der er mistanke om, at sanktioner mod Syrien bliver overtrådt.

Efter at have fået oversendt sagen talte Erhvervsstyrelsen 23. december 2016 i telefon med både Udenrigsministeriet, Bagmandspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste. Hvad PET videre gjorde i sagen, fremgår ikke af DRs oplysninger.

2016: Dan-Bunkering får besked om mistanke

Lillejuleaftensdag – den 23. december - bad Erhvervsstyrelsen Dan-Bunkering redegøre for, om bunkerfirmaet havde været involveret i at levere jetbrændstof til Syrien.

Ud fra DR’s oplysninger i sagen var det første gang, at Dan-Bunkering blev kontaktet af de danske myndigheder om virksomhedens mulige sanktionsbrud. På det tidspunkt var der gået mere end to måneder siden amerikanernes første advarsel.

I den følgende måned var Erhvervsstyrelsen flere gange i kommunikation med bunkervirksomhedens advokat, og Dan-Bunkering fik udsat afleveringsfristen for redegørelsen.

Mens Dan-Bunkering arbejdede på redegørelsen til Erhvervsstyrelsen, var virksomheden ifølge de amerikanske retsdokumenter involveret i endnu en leverance af jetbrændstof.

Dan-Bunkering købte 18. januar 4.990 ton jetbrændstof og hjalp kort efter sin russiske kunde med at overføre jetbrændstoffet til det russiske tankskib Yaz, som ifølge retsdokumenterne herefter sejlede til Syrien.

I slutningen af januar 2017 modtog Erhvervsstyrelsen redegørelsen fra Dan-Bunkering. Og den 30. januar klokken 21:20 skrev Erhvervsstyrelsens teamleder for eksportkontrol og sanktioner til Udenrigsministeriet, at myndigheden nu havde gennemgået redegørelsen.

- Blot for at lade dig vide, at vi nu har modtaget oplysningerne fra virksomheden, og at vi ikke ser andre muligheder end at overgive sagen til anklagemyndigheden, lyder det i mailen, som DR har fået aktindsigt i.

Den 6. februar 2017 anmeldte Erhvervsstyrelsen Dan-Bunkering til Bagmandspolitiet for mistanke om brud på EU’s sanktioner mod Syrien.

2017: Topembedsmænd bliver orienteret

To uger senere - i slutningen af februar 2017 - blev der igen holdt møde i Udenrigsministeriet om, at Dan-Bunkering muligvis havde overtrådt EU-sanktioner. Med på mødet var både PET, Erhvervsstyrelsen og Bagmandspolitiet.

24. februar - to dage efter - modtog flere topansatte i Udenrigsministeriet referatet fra mødet. Det var blandt andet den daværende direktør for udenrigspolitik, den daværende direktør for Eksportrådet og Udenrigsministeriets daværende øverste juridiske chef.

Også Bagmandspolitiet modtog referatet. Samme dag sendte Bagmandspolitiet sagen om Dan-Bunkering videre til Fyns Politi.

2019: Fyns Politi går igang med at efterforske

Her godt to år senere ligger sagen fortsat hos den lokale politikreds på Fyn. I slutningen af april 2019 oplyste Fyns Politi til DR, at de undersøgte sagen, men ville ikke kalde det en decideret efterforskning.

24. juni bekræftede Fyns Politi over for DR, at politikredsen nu efterforsker sagen, og at der er tale om en “omfattende og kompliceret sag”. Af hensyn til efterforskningen vil Fyns Politi ikke sige mere.

Mens sagen har ligget hos Fyns Politi, har Dan-Bunkering ifølge de amerikanske retsdokumenter været involveret i en sjette leverance af jetbrændstof. Dan-Bunkering overførte 15. maj 2017 5.059 ton jetbrændstof til det russiske tankskib Yaz, som herefter sejlede til Syrien.

Leverancen 15. maj 2017 var den sidste af mindst seks leverancer, som Dan-Bunkering ifølge sagens oplysninger har været involveret i. I maj 2017 blev det russiske stråmandsselskab, som betalte Dan-Bunkering for leverancerne, afsløret af FBI. Herefter kunne det russiske selskab ikke længere handle i dollars, og leverancer ad den vej stoppede.

Men inden da fortsatte leverancerne altså som minimum i syv måneder, efter at Danmark blev advaret af amerikanerne i oktober 2016. I de syv måneder var Dan-Bunkering ifølge amerikanske retsdokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder involveret i leverancer af mindst 20.000 ton jetbrændstof til de russiske kampfly i Syrien.

Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Mikkel Storm, vurderer, at 20.000 ton jetbrændstof har været nok til at gennemføre 4.000 bombetogter.

2019: Det vurderer eksperter

DR har vist de oplysninger, DR har fået aktindsigt i fra myndighederne, til lektor i strafferet ved Aarhus Universitet, Nicolaj Holst, og Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet.

Ud fra de dokumenter, eksperterne har set i sagen, vurderer de, at de danske myndigheder kunne have handlet hurtigere.

- Det virker jo som om, at der er sket et klassisk abespil, hvor aben bare er blevet skubbet fra myndighed til myndighed, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Det kunne godt ligne, at danske myndigheder ikke nødvendigvis var klædt godt nok på til at samarbejde og reagere hurtigt på en sådan forespørgsel fra de amerikanske myndigheder, siger Nicolaj Holst og tilføjer:

- Umiddelbart ligner det en ret lang sagsbehandlingstid.

Et det kritisabelt?

- Det er klart, at når sagen handler om lige netop at hjælpe en allieret med at stoppe bombninger, så skal det gå hurtigt, siger Nicolaj Holst.

Foto fra Aleppo fra december 2016, hvor Syriens præsident Bashar al-Assad generobrer byen fra oprørere. REUTERS/Omar Sanadiki (Foto: OMAR SANADIKI © Scanpix)

Begge eksperter vurderer, at forventningen fra de amerikanske myndigheder ved at advare Danmark om Dan-Bunkering var, at leverancerne af jetbrændstof skulle standes.

- Det tyder jo på, at de amerikanske myndigheder i deres indledende kontakt ikke blot ønsker, at en dansk virksomhed skal blive retsforfulgt, men at man rent faktisk har tænkt sig at stoppe eventuelle fremtidige leverancer, siger Nicolaj Holst.

Peter Viggo Jakobsen hæfter sig ved, at amerikanerne hasteindkalder til et møde om sagen, mere end to måneder efter de første gang har givet oplysninger om virksomhedens mulige sanktionsovertrædelse.

- Det er jo et vink med en vognstang om, at de ikke er særlig glade for det, vi har gang i – og de fatter ikke en bjælde af, at vi ikke får det stoppet, når de nu har leveret informationer, som gør, at Danmark burde kunne tage hånd om det her, siger Peter Viggo Jakobsen.

Men er det ikke forventeligt, at Danmark ikke hurtigt kan gribe ind over for noget, der måske er meget kompliceret – man skal jo undersøge sådan noget her?

- Jeg troede, at det var det, Bagmandspolitiet var sat i verden for. Og jeg troede også, at der var forskellige prioriteringsformer derinde. Men igen – det kan godt være, at de er pressede på ressourcer. Men så man jo finde en løsning på det, siger Peter Viggo Jakobsen.

Se Peter Viggo Jakobsen kommentere myndighedernes ageren her.

Nicolaj Holst forklarer, at Bagmandspolitiet både har haft mulighed for at kontakte, ransage, aflytte og sigte Dan-Bunkering. De efterforskningsskridt kan have en fordel.

- På den måde får man jo sagt, at du er i politiets søgelys, og så skal der godt nok meget til, før at man tør fortsætte, hvis man er involveret i det her, siger Nicolaj Holst.

Ud fra de oplysninger Nicolaj Holst har set i sagen, er der dog ikke noget, der ifølge ham indikerer, at politiet har foretaget nogle af de mere indgribende efterforskningsskridt.

Undrer det dig, at der ikke er det?

- Hvis politiet har haft de oplysninger, som det virker til, at de har haft – altså at der er tale om en specifik virksomhed. Og hvis amerikanerne har leveret oplysninger, der binder virksomheden til de her leverancer, så kan det godt undre, at politiet ikke har ment, at der har været grundlag for at lave tvangsindgreb og eventuelt ransage virksomheden.

Et argument imod at benytte tvangsindgreb kunne ifølge Nicolaj Holst være, at efterforskningen skulle være hemmelig for virksomheden. Men det opvejer ifølge lektoren ikke hensynet til at få stoppet leverancerne.

- Det er klart, at kunne man have stoppet sådan nogle leverancer hurtigere, så skulle man jo have gjort det, siger Nicolaj Holst.

At Bagmandspolitiet sender sagen videre til Fyns Politi efter at have haft den i fire måneder, og at Fyns Politi først er begyndt at efterforske sagen i 2019, undrer Nicolaj Holst.

- Det har overrasket mig, at det ser ud til, at der er gået ret lang tid, før at man har fået visiteret sagen endeligt hos politiet og fundet ud af, hvilken del af politiet der skal efterforske sagen. Og så ser det ud som om, at der går ret lang tid, før man iværksætter en effektiv efterforskning af sagen, henset til sagens alvor.

Han har desuden svært ved at forklare, hvorfor sagen blev sendt væk fra Bagmandspolitiet.

- Udover det rent geografiske, at Fyns politi ligger tættere på hovedkontoret, er det svært at se, hvorfor den lige netop skulle ligge der, og hvad Fyns Politi skulle have af ekspertise, som SØIK ikke har i de her typer sager.

For at vurdere myndighedernes rolle vil det ifølge Nicolaj Holst være nødvendigt at få klarlagt, om der har været døde perioder hos myndighederne, hvor sagen har ligget stille.

Hvis sagen har ligget stillet, har der været et problem i systemet, vurderer Nicolaj Holst.

- Så er det lidt uhyggeligt, fordi det er ikke helt utænkeligt, at man kan stå i en sådan situation igen.

2019: Det siger myndighederne

DR har spurgt de involverede myndigheder, hvorfor leverancerne af jetbrændstof ikke blev stoppet, og hvad de siger til kritikken.

Men hverken Udenrigsministeriet, Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet (SØIK) – også kaldet Bagmandspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Erhvervsstyrelsen eller Fyns Politi har ønsket at stille op til et interview med DR om sagen.

Udenrigsministeriet skriver i en mail til DR, at:

- Udenrigsministeriet henset til sagens karakter vurderede, at rette myndighed at overdrage sagen til på det pågældende tidspunkt var SØIK. Udenrigsministeriet rykkede SØIK for et møde om sagen den 31. oktober 2016.

- Efter sagens overdragelse til SØIK den 8. november 2016 har Udenrigsministeriet løbende bistået de ansvarlige danske myndigheder og videregivet oplysninger om sagen, ligesom Udenrigsministeriet har stillet sig til rådighed for yderligere kontakt til de amerikanske myndigheder.

Politiets Efterretningstjeneste skriver:

- PET har ingen kommentarer og henviser til SØIK.

Bagmandspolitiet (SØIK) og Erhvervsstyrelsen oplyser til DR, at de heller ikke kan kommentere sagen.

Fyns Politi bekræfter i en mail, at Fyns Politi efterforsker sagen:

- Der er tale om en omfattende og kompliceret sag, som vi af hensyn til efterforskningen ikke har mulighed for at kommentere yderligere.

2019: Det siger Dan-Bunkering

Dan-Bunkering er hverken sigtet eller tiltalt i sagen og har tidligere afvist over for DR, at virksomheden har overtrådt EU’s Syrien-sanktioner.

Dan-Bunkering har erkendt at have leveret brændstof til russiske tankskibe, men i en mail til DR har virksomhedens advokat skrevet, at ingen af Dan-Bunkerings leveringsdokumenter havde angivet Syrien som ende-destination.

Virksomheden ønsker ikke at oplyse til DR, hvilke leveringsdokumenter de henviser til, eller hvilke destinationer der stod på dokumenterne.

DR har siden marts stillet Dan-Bunkering en række spørgsmål i sagen, som virksomheden ikke har svaret på. Dem kan du læse her.