USA-ekspert: Malthes mareridtsforhør var gratis for anklageren

Fordi Malthe Thomsen er dansk, og han var i fordi han var i praktik på en prestigefyldt New York-skole, kunne anklageren bedre tillade sig at bruge hårde metoder i afhøringslokalet, siger ekspert.

USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj fortæller, at der de seneste år har været utallige spektakulære sager, hvor folk har tilstået noget i USA, selvom de er uskyldige. (Foto: DR)

- Jeg er ikke specielt overrasket. Desværre.Sådan lyder det korte svar fra USA-analytiker Mette Nøhr Claushøj, efter hun har set DR's dokumentar 'Anklaget i New York', som følger den danske pædagogstuderende Malthe Thomsen gennem hans fem måneder lange mareridt.22-årige Malthe blev i juni mistænkt for at have krænket 13 børn seksuelt under sit praktikophold i New York, og under en afhøring gav han en falsk tilståelse. En tilståelse, han siger, han blev snydt til at give, og som han senere har trukket tilbage.

Og det er langt fra usædvanligt, at folk bliver snydt til at tro, at de har begået en forbrydelse, selvom de rent faktisk ikke har, siger Mette Nøhr Claushøj.- Det er ikke usædvanligt, når der er tale om sager i USA. De seneste år har der været utallige spektakulære sager, hvor folk har tilstået noget, selvom de er uskyldige.Livrem og seler i børnesagerIfølge USA-analytikeren havde Malthe Thomsen fra start en række faktorer imod sig. For det første handler sagen om krænkelser mod børn, og ligesom i Danmark er sådan nogle sager meget følsomme i USA.For kort tid siden blev en anerkendt offentlig anklager fra Brooklyn således fyret efter 20 år på posten, fordi han nølede med at rejse tiltale i nogle sager om misbrugte børn. Og fordi Malthe var i praktik som pædagog på en meget prestigefyldt skole i New York, kan der også have været en politisk motivation i at få ham til at tilstå, siger Mette Nøhr Claushøj.

- Sådan noget forgrener sig ned i systemet, og i USA er de offentlige anklagere folkevalgte, derfor er de meget afhængige af, hvad befolkningen mener. Hellere gå med livrem og sele, siger hun.Det leder over til den anden faktor, nemlig; at Malthe Thomsen er dansk statsborger.- Det er jo en politisk gratis sag for den offentlige anklager - han har kunnet køre hårdt på, fordi det er meget svært at se, hvordan det skal give bagslag. Der er formentlig ingen amerikanere, der vil marchere op og ned ad Fifth Avenue for at protestere på grund af den her sag.Indrømmelse frem for sandhedEn af de vigtigste årsager til de falske tilståelser er, at det amerikanske politi gerne må lyve under afhøringen. Og det er sket utallige gange i USA, siger flere eksperter.- Når de ligesom i Malthes sag siger; 'vi har det her på bånd', så er det klart, at mange mennesker ryster i deres grundvold, og det sætter tvivl hos den, der bliver afhørt, siger Mette Nøhr Clausen.- Der er tale om forhørsmetoder, der er usædvanligt hårde, og hvor målet er at få en indrømmelse - ikke sandheden.Malthe Thomsen landede den 20. november som en fri mand i Københavns Lufthavn. Men udgifterne for ham og hans familie skal måles i syv cifre, og derfor vil den 23-årige dansker anlægge en erstatningssag.I aften kl. 20.45 på DR1 kan du se dokumentaren 'Anklaget i New York', som følger Malthe Thomsen i de fem måneder, han var mistænkt for at have krænket børn seksuelt. Dokumentaren viser blandt andet klip fra Malthes kontroversielle afhøring.

Facebook
Twitter