På selve dagen, hvor den russiske hær sendte kampvogne og soldater ind over nabolandet Ukraines grænser, indledte Rusland samtidigt et storstilet cyberangreb.
Det siger EU, USA, Canada og Storbritannien samstemmende, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.
Flere vestlige regeringer har i dag offentligt beskyldt Rusland for at stå bag cyberangrebet, der havde til formål at ramme det ukrainske militærs kommunikation, men som også ramte europæiske borgere.
Herhjemme udsendte Udenrigsministeriet i dag en pressemeddelelse, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fordømmer angrebet.
- Det her angreb udstiller endnu engang Ruslands totale mangel på respekt for internationale regler og normer. Og det understreger med al tydelighed, hvorfor vi skal styrke det internationale samarbejde om at bekæmpe cybertruslen, siger Jeppe Kofod (S) i pressemeddelelsen.
Vindturbiner ramt
Cyberangrebet var rettet mod det amerikanskejede satellitfirma Viasat.
Målet var at ramme de ukrainske væbnede styrkers kommunikationskanaler, men også andre blev ramt, da tusindvis af satellitmodem blev sat ud af kraft.
Det danske udenrigsministerie skriver, at der er blevet rapporteret om "titusindvis af europæere uden internet, ligesom op imod 5.800 vindturbiner i Centraleuropa blev påvirket".
Ifølge EU var det vindmøller tilhørende det tyske energiselskab Enercon, der blev sat ud af kraft, mens angrebet forstyrrede kommunikationen i Ukraine, en time før selve invasionen begyndte, skriver CNN.
Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, har i dag fordømt angrebet. Det samme har den danske forsvarsminister, Morten Bødskov (S).
- Det er meget alvorligt, siger han.
- Russerne vidste, da de lavede angrebet, at den her satellit både havde militære og civile formål. Og det har haft meget store konsekvenser for almindelige husstande, tv-brugere, energiselskaber og andre, siger Morten Bødskov.
'Et sofistikeret angreb'
Henrik Moltke, der er DR's teknologikorrespondent, har fulgt efterdønningerne af cyberangrebet længe.
Han kalder angrebet for "sofistikeret".
- Et sikkerhedsfirma der har undersøgt angrebet har tidligere konkluderet, at russerne brugte det, man kalder en wiper. Det er stykke ondsindet kode - malware - som overskriver og ødelægger det, den angriber.
- Det var altså et sofistikeret angreb, der ramte de modemmer, som blandt andet Ukraines militær koblede sig på internettet via satellit med. De blev gjort ubrugelige, og måtte udskiftes, og derfor forvoldte angrebet langvarig skade, fortæller DR's teknologikorrespondent.
Det var den samme type angreb, der ramte Mærsk i 2017 med betydelige økonomiske omkostninger for firmaet - selvom målene var i Ukraine.
Internet via satellit kan være vigtigt i en krig
Internet via satellitforbindelse kan være særdeles vigtigt i en krigsituation, hvor man ikke nødvendigvis kan regne med at kunne komme på internettet via kabler eller mobilnetværk.
- Er man i et krigshærget område med store ødelæggelser, så kan det være den eneste måde, hvorpå du kan komme på internettet, siger Henrik Moltke.
Han bider også mærke i, at de vestlige lande samlet går ud og siger, at det var Rusland, der stod bag.
- At navngive, hvem der står bag et cyberangreb, er væsentligt, fordi man først gør det, når man er helt sikker.
Han bider også mærke i, at udmeldingerne kom på forskellige tidspunkter og med vidt forskellig detaljegrad:
- Danmark sagde, vi havde "troværdige oplysninger", mens Storbritannien sagde, at de og USA havde leveret efterretningerne bag. Estland pegede på den specifikke russiske efterretningstjeneste, som menes at stå bag - GRU - mens USA ikke en gang navngav offeret, Viasat, der er en amerikansk virksomhed, siger han.
- Det viser, hvordan cyberangreb mod kritisk infrastuktur er blevet storpolitik og genstand for store kommercielle interesser og diplomatisk følsomhed, siger DR's teknologikorrespondent, Henrik Moltke.