Utilfredshed trods top-velfærd

Selvom den danske velfærd ligger helt i top er over halvdelen af dem, der er blevet spurgt i en ny måling, utilfredse med velfærdsydelserne.

Selvom den danske velfærd ligger helt i top er over halvdelen af dem, der er blevet spurgt i en ny måling, utilfredse med velfærdsydelserne.

Danmark ligger på en førsteplads blandt syv andre vestlige lande, når det drejer sig om velfærdsydelser som barselsorlov, børnepasning, normeringer i folkeskolen m.m., skriver Jyllands-Posten.

Alligevel mener over halvdelen af befolkningen, at velfærden i de seneste 10 år er blevet dårligere.

50,3 procent utilfredse

I en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har lavet for avisen, siger 50,3 procent, at velfærden er blevet dårligere, mens kun 17,2 procent synes, den er blevet bedre.

Vi er forkælede

Det skyldes først og fremmest, at danskerne er blevet for forkælede, siger den svenske velfærdsforsker Johan Norberg, der arbejder for den amerikanske tænketank Cato Institute.

- Danskerne er blevet for dovne og magelige. De tør ikke satse eller løbe en risiko ved at starte noget nyt, for alting kommer jo til dem alligevel. Det danske velfærdssamfund giver borgerne så mange ydelser, at danskerne får alt for lidt lyst til at arbejde, mener han.