Utrygheden har sit eget hashtag: 'Kvinder bliver dræbt, fordi de er kvinder. Det er ikke tilfældet for mænd'

Vi skal ikke spørge, om kvinder har grund til at være utrygge. Vi skal spørge om, hvorfor de er det, mener ekspert.

Hele ugen har danskerne lagt blomster for at mindes Mia Skadhauge Stevn. I aften er der annonceret mindehøjtideligheder flere steder i landet, hvor der tændes lys for både den 22-årige kvinde og andre ofre for kvindedrab. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Sagen om den 22-årige Mia Skadhauge Stevn, som forsvandt efter en bytur i Aalborg sidste weekend, og som igår blev bekræftet død af politiet, har igen sat gang i debatten om kvinders tryghed.

Over hele landet samles folk i dag for tænde lys for Mia og for at mindes kvinder, der er blevet slået ihjel af mænd. Og på de sociale medier trender hashtagget #TextMeWhenYouGetHome endnu en gang. Det blev startet sidste år, efter at den britiske kvinde Sarah Everard blev dræbt i London, da hun var på vej hjem fra en veninde.

Under hashtagget står tusindvis af kvinder frem og fortæller om deres oplevelser med at frygte overgreb, når de skal hjem i de sene timer.

Derfor stiller mange i de her dage måske sig selv spørgsmålet: Har kvinder reelt grund til at være så bange for overgreb og drab?

Men det er det helt forkerte spørgsmål at stille, mener Maria Søndergaard, der er direktør for Dansk Kvindesamfunds krisecentre. I stedet mener hun, at vi bør konstatere, at det er de, og så bør vi tale om, hvorfor de er det, og hvad vi kan gøre ved det.

- Der er grund til at være bange og utryg som kvinde. For pointen er, at der er så mange andre ting, end bare frygten for at blive slået ihjel, der gør, at vi er bange.

- Voldtægter, overgreb, sexisme og fysisk og psykisk vold. Drab er jo bare det ultimative scenarie, siger hun.

Hver ottende kvinde er utryg ved at gå ude om natten

Tal fra det Kriminal Præventive Råd viser, at hver ottende kvinde er bekymret for at gå i sit nærområde efter mørkets frembrud, mens det gælder hver 20. mand.

Og umiddelbart kan man måske få den tanke, at det hænger dårligt sammen med, at der hvert år bliver dræbt mange flere mænd end kvinder. En opgørelse over samtlige danske drab i en periode på 25 år, lavet af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet, viser nemlig, at 62 procent af alle drabsofre er mænd.

Men Iben Hendel Philipsen, der er talsperson i Everyday Sexism Project, som står bag en af dagens mindehøjtidligheder, mener ikke, at det giver mening at vurdere kvinders tryghed ved at sammenligne tallene på den måde.

- Det er jo ikke for at underminere de ting, mænd er udsat for. Men man kan ikke sammenligne det. For kvinder bliver dræbt, fordi de er kvinder. Det er ikke tilfældet for mænd, der er det alle mulige andre ting, der spiller ind, siger hun.

Kvinder bliver dræbt af deres partnere

Og selvom der i totale tal bliver slået flere mænd ihjel end kvinder, så er partnerdrab på kvinder faktisk den største enkeltstående drabsårsag overhovedet. Større end både rocker- og bandedrab. I alt bliver 56 procent af alle drab på kvinder begået af en partner eller en eks-partner.

- Vi har haft fire drab på kvinder allerede i år, og tre af dem er begået af formodede partnere. Vi er som køn udsat i langt højere grad end mænd, og en stor del af problemet bunder i, hvordan vi taler om det, siger Maria Søndergaard.

Hun mener, at vi taler om det som et individuelt problem i for eksempel et kæresteforhold, hvis manden ender med at slå kvinden ihjel. At der var noget galt i deres forhold, og at kvinden jo bare kunne være gået fra ham.

- Men det er et strukturelt samfundsproblem. Det handler om, hvordan vi ser på kvinder, hvordan vi opdrager vores drengebørn, og om den magt nogle mænd føler, de har ret til at have over kvinder, forklarer hun.

Kvinder bliver set som mindre værd

Iben Hendel Philipsen tilføjer, at det grundlæggende handler om, at kvinder bliver set som mindre værd end mænd.

- Netop derfor er der behov for at afholde de her mindehøjtideligheder, som vi holder i dag. Anledningen er en virkelig tragisk sag, men vi er også nødt til at tale om og sætte fokus på, at det sker, fordi kvinder strukturelt set bliver set som mindre værd end mænd.

Både Iben Hendel Philipsen og Maria Søndergaard håber, at kampen for at stoppe drab på og vold mod kvinder bliver til et problem, vi skal løse som samfund og ikke som enkeltindivider.

- Det er ikke en kvindekamp, det er et samfundsproblem og dermed en fælles kamp, siger Maria Søndergaard.

- Vi ville nå rigtig langt, hvis vi begyndte at arbejde mere struktureret, siger hun og peger på tre ting:

- Vi skal have mere viden om vold og overgreb mod kvinder. Der skal skabes flere steder, man kan gå hen og få hjælp - både for ofre og udøvere. Og så skal mænd sige fra, når de ser andre mænd opføre sig krænkende over for kvinder, siger hun.

Fredag annoncerede ligestillingsminister Trine Bramsen (S), at regeringen vil udarbejde en handlingsplan, der skal gøre op med partnerdrab og "umotiverede mord på kvinder". Forslaget bakkes op af et flertal i Folketinget.