Kritikere har stået i kø, siden aftalen blev indgået. Europarådets menneskeretskommissær, socialrådgivere, børneorganisationer og professorer har kritiseret, og De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet har kaldt den for ”en hån”.

Men regeringen var hverken til at hugge eller stikke i, og i dag blev cirka 21.000 personer, som fortrinsvis er flygtninge, flyttet fra kontanthjælp til den lavere integrationsydelse. Konsekvensen er, at modtagerne kan miste op til 40 procent af deres indtægt. Danskere, der ikke har boet i Danmark i mindst syv af de seneste otte år, kommer også på integrationsydelsen.

Ydelsen skal - med regeringens ord - gøre det "mindre attraktivt at komme til Danmark og mere attraktivt at arbejde".

- Det primære formål er at få flygtninge i arbejde. Og de, som får integrationsydelsen, er mennesker, som kan arbejde men ikke arbejder, siger Venstres integrationsordfører ordfører, Marcus Knuth.

- For at sige det lige ud, så har integrationsydelsen to formål: Det ene er at få folk i arbejde, det andet er at sørge for, at Danmark ikke bliver en asylmagnet. Det er ikke en straf at komme på en ydelse, der svarer til SU og er betalt af danske skatteborgere.

Så der er ikke arbejdsløse. Der er kun folk, der ikke vil arbejde?

- Der er danskere, som gerne skal ud på arbejdsmarkedet, og der kan selvfølgelig være en periode, hvor man ikke har et job. I den periode kommer man så på en social ydelse på niveau med SU.

Hvis man kan tale dansk, kan man få et danskertillæg på 1500 kroner før skat om måneden. Hvad er meningen med det?

- I år ud og år ind har flygtninge, der kom til Danmark, ikke lagt energi nok i at lære dansk. Derfor kan man få et tillæg, hvis man lærer dansk, siger Marcus Knuth.

I forvejen er op mod 24.000 nyankomne flygtninge siden september i fjor anbragt på ydelsen.