V kræver risikable IC4-tog på værksted med samme

Få resten af IC4-togene på værksted med det samme, så der ikke er tvivl om passagernes sikkerhed, mener V.

- Lad os få de tog standset, få dem ind på værksted og undersøgt hurtigst muligt, lyder det fra Kristian Pihl Lorentzen, Trafikordfører, Venstre.

Hvis der er den mindste tvivl om passagernes sikkerhed, så må de IC4-tog, der i øjeblikket er tilbage på de danske skinner, køres ud på et sidespor og undersøges nærmere.

Sådan lyder det fra Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, efter det er kommet frem, at Trafikstyrelsen frygter, at IC4-togene kan køre af sporet.

Får de tog standset

- Lad os få de tog standset, få dem ind på værksted og undersøgt hurtigst muligt. Vi kan ikke tillade, at der på nogen som helst måde kan stilles spørgsmålstegn ved passagernes sikkerhed, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Trafikstyrelsen frygter, at IC4-togene har skader i aksellejerne - skader, som er så alvorlige, at togene i meget sjældne tilfælde kan blive afsporede, vise et notat fra Trafikstyrelsen.

Skal undersøges grundigt

DSB undersøger fejlen, men vil endnu ikke tage togene ud af drift.

- Hvis der foreligger et notat om, at der er risiko for jernbanesikkerheden, så har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at man lader togene fortsætte. Så må man simpelthen have dem undersøgt grundigt med det samme, siger Kristian Pihl Lorentzen.

/Ritzau/

Facebook
Twitter