V og DF anklager Arla for at svigte i kampen for ytringsfrihed

Venstre og Dansk Folkeparti langer kraftigt ud efter Arla for at svigte i kampen for ytringsfriheden, efter at Arla har bragt annoncer i 25 arabiske aviser, der udtrykker forståelse fo boykotten af Arlas varer.

V og DF langer kraftigt ud efter Arla for at svigte i kampen for ytringsfriheden, efter at Arla har bragt annoncer i 25 arabiske aviser.

De udtrykker respekt og forståelse for, at millioner af muslimske forbrugere ikke vil købe Arlas ost og smør på grund af Muhammed-tegningerne, skriver Berlingske Tidende.

Ifølge Venstres politiske ordfører Jens Rohde er annoncerne et ynkeligt knæfald for de vrede muslimer.

-Arla er parat til at sælge sin bedstemor for at sælge sine varer i diktaturlande. Jeg kan slet, slet ikke forstå, at man kan tage så let på vores principper. Mine frihedsrettigheder er ikke til salg for to liter mælk, siger Jens Rohde.

Facebook
Twitter