Vågere i vækst: Flere og flere vil være ved døendes side

På blot otte år er antallet af frivillige vågere i Røde Kors og Ældresagen steget med næsten 80 procent.

Vågerne må ikke udføre plejeopgaver for de døende, men kan for eksempel holde dem i hånden og være ved deres side. (© dr)

Vågere – eller vågekoner, som de blev kaldt i gamle dage – er ved de døendes side, når de sover ind.

Antallet af frivillige vågere er steget markant de seneste år, viser tal fra Røde Kors og Ældre Sagen, der begge driver Vågetjenester.

For otte år siden havde de to organisationer tilsammen knap 350 frivillige vågere, men i 2017 var det tal steget til over 1.600.

- Vi arbejder for at sikre folk et værdigt og godt liv hele livet, og til det hører også en værdig afslutning. Så vi er stolte over, at vi har 600, som hjælper til i den sidste tid, forklarer souschef i Frivilligafdelingen i Ældresagen Jacob Bøgesvang.

Udviklingskonsulent i Røde Kors Susanne Borén fortæller, at Vågetjenesten lige nu er organisationens hurtigst voksende sociale tjeneste.

Alene i 2017 sad Røde Kors' vågere ved 1932 døende, og deres tilstedeværelse faldt på et tørt sted. For i næsten halvdelen af vågningerne, har de døende ingen pårørende overhovedet.

- Vi er mange gange deres eneste kontaktflade ud over plejepersonalet selvfølgelig. Vi er de eneste, der kommer og besøger dem, og det er jo en stor hjælp, siger Susanne Borén, der er udviklingskonsulent i Røde Kors.

Vågere skaber ro

Vågerne må ikke udføre plejeopgaver for den døende, men kan for eksempel holde vedkommende i hånden, synge en sang, læse op af en bog eller simpelthen bare være til stede.

Det kan også være med til at give de døendes pårørende et afbræk eller en mulighed for at samle kræfter i en svær tid.

Et af de steder, som nyder godt af vågerne, er Plejecenter Skovhuset i Hillerød Kommune.

Plejecentret har både sine egne vågere, men indgår også i et tæt samarbejde med den lokale afdeling af Røde Kors' vågetjeneste.

Områdeleder Mette Lykke Helverskov forklarer, at vågerne bidrager med deres tilstedeværelse og kan være med til for eksempel at give de pårørende et afbræk.

- Det er en stor gave at have den mulighed at kunne ringe til vågerne, forklarer hun.

- De skaber en tryghed ved det hele, som gør, at vi kan fokusere på plejen og på at støtte familien.

Stod det til plejecentret kunne vågerne endda bruges endnu mere, end de bliver brugt allerede.

- Vi skal også bringe dem på banen i samtalerne inden og op til, for at afklare, hvad det her menneske ønsker i sin sidste tid, og så få lavet aftalerne, siger Mette Lykke Helverskov.

Priviligeret at kunne hjælpe

I Ældresagens vågetjeneste, der findes i 43 af landets kommuner, har vågerne ofte en sundhedsfaglig uddannelse bag sig. Det gælder for 70 procent af de frivillige vågere.

Og så er langt størstedelen – hele 90 procent – kvinder.

En vågning kan vare alt fra dage til flere uger og alene i 2017 var vågerne i Ældresagen hos 500 døende i sammenlagt mere end 9.000 timer – hvilket svarer til mere end et helt år.

De mange timer kommer dog ikke kun de døende og deres pårørende til gode. Ofte er det også en god oplevelse for vågerne.

- Der er faktisk mange af dem, der føler, at det er priviligeret at få lov til at være der for et menneske som måske ikke har andre. At få lov til at hjælpe dem den sidste tid af deres liv og give dem den omsorg, som vi har behov for – også i vores sidste dage, siger Susanne Borén.

Giver tryghed i den sidste tid

Signe Metha Nielsen er 80 år og bor på Plejecenter Skovhuset i Hillerød Kommune. (© dr)

Tilbage på Plejecenter Skovhuset sidder 80-årige Signe Metha Nielsen.

Selvom hun er oppe i årene, så er døden endnu ikke noget, der ligger hende dybt på sinde. Hun vil dog, når hendes sidste tid kommer, takke ja til vågernes tilstedeværelse.

- Det synes jeg ville være rart. At man ikke bare er der alene. Selvfølgelig vil man helst have den nærmeste familie hos én, men hvis de ikke kan være der – og det kan de jo ikke altid være – så synes jeg, at det kunne være dejligt, at der kom en, siger hun.

- Jeg synes, det er fint, at de vil sidde og give den tryghed til den, som ligger der - for det er jo en tryghed, de giver. Det synes jeg, at de skal have tak for.

Facebook
Twitter