Vaccination af særligt sårbare er i gang: Marianne har lungefunktion på 13 procent og stadig intet hørt

Læger efterlyser klar kommunikation til patienter, der risikerer at dø af corona.

(Foto: Dr © dr)

Fra det øjeblik hun står op, mærker 57-årige Marianne Vølund, at hun kun har en lungefunktion på 13 procent.

- Jeg bliver meget, meget nemt forpustet. Det er hårdt bare at gå i bad om morgenen og tage tøj på. Sådan nogle helt almindelige ting, som de fleste mennesker gør uden problemer, fortæller hun.

Det er lungesygdommen KOL, der er skyld i Marianne Vølunds svage lunger. Sygdommen betyder, at hun er blandt de personer, der er i særlig høj risiko for at blive alvorligt syg eller dø af coronavirus.

Derfor blev Marianne Vølund i sommer nødt til at stoppe sit arbejde som selvstændig advokat. Arbejdslivet betød nemlig, at hun var nødt til at se nye mennesker som sine klienter.

- Jeg turde ikke tage nogen chancer. Corona rammer lungerne hårdt. For to år siden var jeg ved at dø af influenza. Så hvis jeg bliver smittet med corona, vil jeg med meget stor sandsynlighed ikke overleve, siger hun i et interview over Facetime.

Lungepatiener er usikre på vaccine-visitation

For flere uger siden begyndte patienter i den særligt udsatte gruppe, Marianne Vølund tilhører, at blive vaccineret mod coronavirus. Men Marianne Vølund, der bor i København, er fortsat ikke blevet indkaldt til at få vaccinen, der kan ændre hendes liv.

- Det er lidt svært, fordi man slet ikke får noget at vide fra Sundhedsstyrelsen. Jeg tror, at vi er mange, der er blevet lidt bekymrede for, om vi er blevet glemt, siger Marianne Vølund.

Gruppen af særligt udsatte patienter hedder ”gruppe 5” i Sundhedsstyrelsens vaccinationsplan og er defineret som ”udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særlig øget risiko for et alvorligt forløb med Covid-19.”

Artiklen fortsætter under grafikken.

Omkring 190.000 personer hører ifølge Sundhedsstyrelsen til i gruppe 5. Men meldingen fra flere patientforeninger er, at de fleste særligt sårbare patienter stadig ikke ved, om de er blevet fundet i myndighedernes screeningsprogram og har fået en plads i vaccinekøen.

Hos Lungeforeningen, der repræsenterer patienter med lungesygdomme som Marianne Vølund, kalder formand Torben Mogensen Sundhedsstyrelsens retningslinjer på vaccinationsområdet for ”uklare” og ”forvirrende”.

- Der er uklare signaler fra Sundhedsstyrelsen om, hvordan man kommer i gruppe 5, og hvilke kriterier der skal til. Det har gjort rigtig mange af vores medlemmer usikre, siger Torben Mogensen, der er tidligere vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital i Region Hovedstaden.

Stor forskel på visitation

Det er læger på hospitaler og praktiserende læger, der har til opgave at udvælge, hvilke patienter der hører til i gruppe 5 ud fra retningslinjer, som er udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Men der er stor forskel på, hvordan hospitalsafdelinger på tværs af landet udvælger de særligt sårbare patienter til vaccination. Det viser en stikprøve, som DR har foretaget blandt læger tæt på vaccinevisitationen.

Og ifølge Lungeforeningen er der større chance for at blive visiteret til gruppe 5, hvis man som patient går til tjek på et hospital frem for sin praktiserende læge.

- Og det er uafhængigt af at man har lige dårlig lungefunktion og lige stor risiko for at dø af covid. Den usikkerhed gør jo, at mange bliver lidt forvirrede og lidt kede af det, fordi de har været isoleret i rigtig lang tid mange af de her patienter, siger Torben Mogensen.

Læger: Patienter skal have klar besked

Flere læger, DR har talt med, Lungeforeningen og Marianne Vølund peger derudover på et andet problem med visitationen af de særligt sårbare patienter i gruppe 5.

Når læger på hospitaler og i almen praksis har visiteret en patient til at blive vaccineret i gruppe 5, får Statens Serum Institut besked. Men der går ingen besked videre til patienten om, at han eller hun er blevet visiteret til gruppen.

Patienten får først besked, når han eller hun får en invitation i e-boks eller pr. brev. Og der kan gå lang tid, fordi vaccineforsyningerne lige nu er knappe.

Uvisheden får blandt andet patienter til at ringe til Lungemedicinsk og Endokrinologisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.

Steen Andersen, der er ledende overlæge på afdelingen, fortæller, at patienterne vil vide, om de er visiteret, og hvornår de skal vaccineres.

- Vi ville gerne kunne give vores patienter en præcis information. Men det kan vi ikke, og vi kan ikke anvise dem nogen steder, hvor de kan få informationen. Hvis man på nogen måde kunne øge informationsniveauet i forhold til den enkelte patient, ville det på alle måder være ønskeligt, siger Steen Andersen.

Også på hjerteafdelingen på Aarhus Universitethospital oplever overlæge Jacob Thorsted Sørensen, at patienterne ringer, fordi de er utrygge ved ikke at få besked:

- Patienterne er naturligt nok frustrerede, for bliver de nu glemt? Det skaber utryghed, og det skaber selvfølgelig også uklarhed, når vi ikke klart kan sige til dem, hvilken gruppe de tilhører (på Sundhedsstyrelsen vaccinationsplan red.), siger overlægen.

Jacob Thorsted Sørensen er overlæge på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor mange patienter ringer ind for at høre, hvor de er i vaccinekøen (Foto: Dr)

Et eftertragtet stik i armen

For KOL-patient Marianne Vølund betyder det meget at vide, hvornår hun kan få det eftertragtede stik i overarmen.

Vaccinen vil gøre, at hun igen kan mødes med venner, som hun ikke har set i snart et år. Og at hun kan forlade sit hjem og igen begynde at handle i butikker i stedet for at lave alle sine indkøb på nettet.

Uvisheden fik i sidste uge Marianne Vølund til at ringe til sin praktiserende læge for at høre, om hun tilhørte gruppe 5. Eller om hun i stedet hørte til i gruppe 10.

Gruppe 10 er ifølge Sundhedsstyrelsen ”personer under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.” En gruppe, der står til at blive vaccineret flere måneder senere end gruppe 5.

- Det var sådan set ikke noget, jeg havde lyst til at gøre, for man vil helst ikke forstyrre. Man ved jo godt, de har travlt, siger hun.

Den praktiserende læge oplyste, at Marianne Vølund med sin lungefunktion på kun 13 procent burde være i gruppe 5, men det var ikke den praktiserende læge, der visiterede.

Herefter tog Marianne Vølund kontakt til lungeafdelingen på Bispebjerg Hospital, hvor hun også er tilknyttet. Her kunne en sekretær fortælle, at hun er visiteret til gruppe 5, og at visitationen var sendt af sted.

- Så nu var det ude af deres hænder. Men jeg kan fortsat ikke selv se nogen steder, om jeg er blevet visiteret til gruppe 5, siger Marianne Vølund.

Hvornår Marianne Vølund får tilbudt en vaccination, kunne hospitalet ikke sige noget om.

- Det er slet ikke fordi, jeg vil have vaccinen før alle mulige andre. Men det ville være rart at vide nogenlunde, hvilken rækkefølge vi i gruppe 5 kom i. Sådan så man vidste, om det bliver om en uge eller først i slutningen af marts, siger hun.

Sundhedsstyrelsen erkender uklar kommunikation

I Sundhedsstyrelsen erkender enhedschef og overlæge Bolette Søborg, at styrelsens retningslinjer omkring vaccination burde være klarere.

- Vi skal have meldt klart ud, hvordan man skal visitere og finde de resterende i gruppe 5, siger hun og fortæller, at der senere vil være møder med forskellige aktører for at få landet en løsning.

Samtidig erkender Bolette Søborg, at kommunikationen til de særligt sårbare patienter ikke er god nok.

- Vi er klar over, at vi skal ud og informere bedre. Og det gælder både til fagfolk og til borgere, siger hun.

Det vil ifølge enhedschefen næppe være muligt at informere hver enkelt patient om, at de er blevet udvalgt til at få en coronavaccine.

- Jeg tror ikke, det vil være muligt at komme med en besked om, at de er visiteret – i så fald er det i hvert fald uden for Sundhedsstyrelsens ressortområde.

Men Sundhedsstyrelsen vil gøre det mere klart, hvem der bliver kategoriseret som særligt sårbare.

- Det er fuldt forståeligt, at man godt vil være sikker på, at hvis man er i den her gruppe – at man så faktisk også er blevet visiteret. Vi kan hjælpe med at give oplysninger om, hvad det er for nogle sygdomme eller tilstande, som gør, at man tilhører gruppen, siger Bolette Søborg.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk