Vaccine for din eller andres skyld? Deltavariant genstarter diskussion om stik til børn

Det er et værktøj, der kan forhindre lokale nedlukninger, siger professor.

En rumænsk pige på 14 år får en vaccine mod coronavirus. Flere lande vaccinerer allerede helt ned til 12 år. (Foto: ROBERT GHEMENT © Ritzau Scanpix)

Den hidsige deltavariant sparker nu igen gang i debatten om vaccination af børn mod coronavirus.

Sundhedsstyrelsen har endnu ikke taget stilling til, om den brede gruppe af 12 til 15-årige skal tilbydes et stik i skulderen, men ventes at gøre det inden for en uges tid.

Deltavarianten ser ud til at være 40 til 60 procent mere smitsom end den nuværende variant og har forsinket genåbningen i England betydeligt. Herhjemme er 848 elever på en skole i Hillerød blevet sendt hjem efter et udbrud med varianten, der først blev opdaget i Indien.

Netop hjemsendelser fra skoler er noget, der fremover kan undgås, hvis vi beslutter at vaccinere de 12 til 15-årige mod coronavirus, fremhæver Søren Riis Paludan, der er professor i virologi på Aarhus Universitet.

- Når vi har meget sikre vacciner, så er det måske en god ide at gå lidt ned i aldersgrupperne, for de yngre kan drive smitten. Og det kan også være et værktøj til at undgå de her lokale nedlukninger og hjemsendelser fra skoler, siger han og understreger, at han ikke har set overbevisende data på, at deltavarianten giver mere alvorlig sygdom hos yngre.

Etisk dilemma

Når vi vaccinerer befolkningen mod coronavirus har det i stor udstrækning handlet om at beskytte det enkelte individ, men det undrer Søren Riis Paludan, at vi ikke i højere grad begynder at tænke det som et bidrag til fællesskabet.

- Det er lidt sjovt i et socialdemokratisk land, hvor mantraet er, at man skal give til fællesskabet. Du kan jo også sige, at nedlukninger i og for sig er at give til fællesskabet, for mange har været underlagt restriktioner, selv om de ikke var i en sårbar gruppe, siger Søren Riis Paludan.

Ifølge Morten Dige, der forsker i medicinsk etik på Aarhus Universitet, har det generel været sådan i de nordiske lande, at vacciner skal være direkte til fordel for den enkelte. Han mener, at vacciner til børnene til syvende og sidst bliver et spørgsmål om, hvordan man vægter hensynet til en enkelte og det omkringliggende samfund.

- Hvordan man vægter det har selvfølgelig noget at gøre med, hvor meget der er på spil. Jo mere smitsom og farlig en sygdom er, jo mere er man parat til at gå på kompromis med, at det skal være til fordel for dem, der bliver stukket.

- Uenigheden mellem de forskellige sundhedsprofessionelle folk afspejler, at der endnu ikke er et klokkeklart bud på, hvor farlig den her deltavariant reelt er, siger Morten Dige, der er lektor i filosofi.

En af dem, der ikke er så skråsikker på at give vaccinen til de 12 til 15-årige er Klaus Birkelund Johansen, der er overlæge og formand for børnelægerne.

- Vi mener fortsat, at man skal være afventende og få færdigvaccineret den voksne del af befolkningen. Så kan vi bruge tiden på at blive så kloge som muligt i forhold til at vaccinere aldersgruppen 12 til 15 år, siger han.

Formanden for børnelægerne vil dog ikke afvise, at der kan komme en situation, hvor man vil vælge at vaccinere den her aldersgruppe.

- Hvis vi finder ud af, at det er helt ufarligt, så taler det for, at vi kan tillade os at gøre det på samfundets vegne. Men hvis der er en risiko, for eksempel i forhold til hjertemuskelbetændelse, så skal det med i overvejelserne, når man tilbyder en vaccine.

- Der er mange overvejelser i det her. Er det overhovedet et frit valg, de unge mennesker skal tage? Kan vi godt tillade os at lægge så massivt et samfundsmæssigt pres på den her aldersgruppe?, spørger Klaus Birkelund Johansen.

Et andet aspekt i diskussion er, om vi kan opnå flokimmunitet ved at vaccinere omkring 80 procent af befolkningen.

De 12 til 15-årige udgør trods alt omkring fem procent af befolkningen, og ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er det nødvendigt at få dem vaccineret, hvis vi skal op på de 80 procent.

Vaccineres for andres skyld

Danske børn bliver i dag vaccineret mod ti alvorlige og smitsomme sygdomme som en del af børnevaccinationsprogrammet - blandt andet røde hunde, som primært skal beskytte gravide kvinder, der kan få fosterskader, hvis de får sygdommen.

Så vi kender altså fænomenet med at lade sig vaccinere for andres skyld, påpeger Søren Riis Paludan.

- I en pandemi kan vi ikke udelukkende se på individet, for nogle gange kan det, der er godt for individet, skyldes noget, man har givet til fællesskabet. Så får man et mere åbent samfund, som også giver fordele for individet.

- Det er for simpelt sat op kun at se på det enkelte individ, når vi taler om en pandemi. Med det element bragt ind i diskussionen, er der mere, der taler for at vaccinere de 12-15-årige, når vores vacciner er så gode, siger professoren.

Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør på Statens Serum Institut, udtalte i går, at alt tyder på, at vaccinerne er effektive over for deltavarianten.

- Vaccinerne ser ud til at virke over for den her variant. I hvert fald, hvis du har fået to doser, men man ser ikke ud til at være helt så godt beskyttet, hvis du kun har fået en dosis, lød det.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk