Vaccine-ekspert: 'Som fagperson vil jeg ikke anbefale droppede vacciner som frivilligt tilbud’

Etisk Råd-formand deler bekymringen med valgfrihed til en vaccine, som sundhedsmyndighederne ikke vil godkende.

Professor Camilla Foged fra Københavns Universitet er bekymret over udsigten til at stille fravalgte vacciner til rådighed på frivillig basis.

Et flertal af Folketingets partier er i dag sammmen med regeringen blevet enige om, at borgere fremover kan vælge frivilligt at tage imod de droppede vacciner mod covid-19.

Hundredetusindvis af doser fra først AstraZeneca og nu også den netop droppede Johnson & Johnson ligger på køl hos Statens Serum Institut, fordi de er taget ud af det officielle massevaccinationsprogram efter meldinger om sjældne men alvorlige bivirkninger.

Men de bør altså tilbydes til dem, der måtte ønske det og være indstillet på at løbe risikoen, lyder det nu fra sundhedsministeren.

- Ordningen vil være en mulighed for et individuelt tilvalg til den enkelte borger, som ønsker sig en hurtigere vaccination, end man vil få i vaccinationsprogrammet, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Det skal opfattes som en gratis tilvalgsordning ligesom de to godkendte vacciner fra Pfizer-Biontech og Moderna, men forskellen her er, at man skal have en samtale med en læge, før man får ordineret vaccinationen.

Det setup vækker undren hos Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet. For vi har en lovgivning om lægemidler, der klart siger, at fordelene ved et lægemiddel skal være større end ulemperne.

Ellers bør man ikke bruge det.

- Som fagperson vil jeg ikke anbefale droppede vacciner som et frivilligt tilbud, siger hun med henvisning til bekendtgørelsen om lov om lægemidler - også kaldet lægemiddelloven.

- Det er svært at forudsige, hvem der bliver ramt af de her alvorlige bivirkninger, for vi har ikke tilstrækkelig viden at vurdere det ud fra. Det har været fremme, at det kun er kvinder i USA, der er blevet ramt, men de fører ikke register på samme måde som herhjemme, hvor man kan følge folk ud fra deres cpr-nummer. Måske er det bare kun kvinder, der har henvendt sig med bivirkninger. Det ved vi ikke noget om, siger Camilla Foged.

- Amerikanerne har desuden prioriteret at give Johnson & Johnson-vaccinen til hjemløse, fordi den kun kræver ét stik, og hjemløse er af gode grunde svære at holde styr på. Og så er USA altså et land, hvor du kan dø på gaden, uden at det bliver undersøgt, hvad dødsårsagen er, siger Camilla Foged.

Det er en politisk beslutning, om vaccinerne skal udbydes uden for det officielle vaccinationsprogram, og politikerne bør derfor også tage ansvaret for den situation, der kan opstå som konsekvens heraf, mener professoren.

Lægeorganisationer vil ikke tage del i projektet

Mindst to private firmaer har i øjeblikket meldt sig på banen til at give vaccinationer med i hvert fald AstraZeneza. Det er Randers-baserede Carelink og københavnske Practio.

Derimod har Praktiserende Lægers Organisation, PLO, og Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, samstemmende sagt til Sundhedsstyrelsen, at de ikke vil tage del i opgaven.

Det vil de primært ikke, fordi dem, som måtte ønske at blive vaccineret med en fravalgt vaccine, formentlig vil være drevet af muligheden for større bevægelighed i samfundet gennem et coronapas og ikke af en sundhedsfaglig vurdering.

’Begge organisationer udtrykte bekymring for rammerne for lægens ansvar ved ordination med Vaxzevria (AstraZeneca, red.) og for, hvordan den ordinerende læge var stillet i tilfælde af fejl eller forekomst af alvorlige bivirkninger, særligt da der eksisterer mulige alternativer, som vil blive tilbudt gratis inden for kort tid’, står der i et brev fra Sundhedsstyrelsen fra den 29. april, der opsummerer de indledende møder, styrelsen har haft med private leverandører.

En anden ting, der bekymrer professor Camilla Foged, er risikoen for at se et stigende antal henvendelser på landets skadestuer og lægeklinikker, når folk er i tvivl om, hvorvidt deres reaktion på en vaccination er inden for normalen.

- Vi har set i England, hvordan deres sundhedsvæsen er kommet under pres, fordi folk henvender sig og er bekymrede over bivirkninger, efter de er blevet vaccineret. De har krav på at blive undersøgt, så hvem skal påtage sig det ansvar, spørger Camilla Foged.

I det føromtalte notat fra Sundhedsstyrelsen står der også, at netop den bekymring blev bragt på banen af PLO og DSAM.

Danske Lægers Vaccinationsservice, DLVS, har på samme måde takket pænt nej til at medvirke. Det gjorde blandt de andet med henvisning til, at hvis det er den yngste målgruppe, der vil tage imod tilbuddet, giver man vaccinen til dem, der har størst risiko for at opleve bivirkninger.

Svært for almindelige mennesker at vurdere risikoen

Hos Etisk Råd siger formand Anne-Marie Axø Gerdes til DR Nyheder, at hun finder hele situationen ’problematisk’.

Hun understreger, at emnet ikke har været diskuteret i rådet endnu, så det er hendes personlige holdning, hun deler, når hun udtaler sig.

- Når man ud fra en sundhedsfaglig vurdering fraråder et produkt og vender tomlen ned, virker det besynderligt, at man nu stiller det op som noget godt, man har mulighed for at vælge til, siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Etisk Råd. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Hun mener, selve kompleksiteten ved at tage stilling er for stor til at almindelige mennesker kan forstå konsekvenserne og risiciene.

- Jeg forstår godt, at nogen vil vaccineres hurtigere end planlagt. Det vil vi nok alle sammen. Vi er bare vant til, at der sættes grænser for os i det her samfund, og nu er der pludselig valgfrihed. Spørgsmålet er, hvor objektiv man er i det valg, hvis man føler sig presset til at tage imod den her fravalgte vaccine, siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Hun henviser ligesom Camilla Foged til England, hvor man har besluttet ikke at tilbyde AstraZeneca-vaccinen til folk under 30 år med den begrundelse, at risikoen ved at få vaccinen er større end risikoen for at blive alvorligt syg, hvis man smittes med covid-19.

Beslutningen om hvorvidt de fravalgte vacciner skal udbydes i en sådan tilvalgsordning er ikke truffet endnu, men det står klart, at der er politisk opbakning til regeringens planer fra Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance.

Næste skridt er at finde ud af, hvordan ordningen præcist skal fungere og herunder hvem der har ansvaret, hvis noget går galt.

Lige nu har Danmark cirka 75.000 vacciner fra Johnson & Johnson liggende på køl. Planen var at købe syv millioner doser af vaccinen, der som den eneste kun kræver ét stik.

Stop for Johnson & Johnson

  • Den 9. april 2021 besluttede Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, at undersøge covid-19-vaccinen fra firmaet Johnson & Johnson på baggrund af rapporter fra USA om fire tilfælde af alvorlige blodpropper efter brug af vaccinen. Da var vaccinen endnu ikke taget i brug i Europa.

  • De amerikanske myndigheder valgte den 13. april at anbefale at sætte brugen af vaccinen på pause. Samtidig valgte producenten at tilbageholde leverancer til EU-landene og at anbefale lande, der allerede havde modtaget leverancer, at undlade at bruge vaccinen, mens undersøgelsen stod på.

  • EMA meddelte den 20. april, at man fandt en sandsynlig sammenhæng mellem vaccinen fra Johnson & Johnson og sjældne - men alvorlige blodpropper - som også er set efter vaccinen fra AstraZeneca.

  • I dag, mandag den 3. maj, meldte de danske sundhedsmyndigheder ud, at vaccinen tages ud af det officielle vaccinationsprogram uden nogensinde at have været taget i brug.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

FacebookTwitter