Vaccinefirma fik 16 millioner kroner for at vaccinere 60 danskere på en uge

Ordningen med Johnson & Johnson-vacciner udløber i dag.

78 procent af de vaccinerede med Johnson & Johnson er mænd, og gennemsnitsalderen er 32 år, ifølge Practio. Arkivfoto (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

På en uge i august vaccinerede det private firma Practio i alt 60 danskere med en af de skrottede vacciner fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca.

For det arbejde fik firmaet 15,9 millioner kroner.

Det oplyser Region Midtjylland, der på vegne af Sundhedsministeriet har stået for forhandlingen af kontrakten med og udbetalingen til firmaet Practio.

Det svarer til, at firmaet har fået 265.000 kroner per vaccination i den uge.

- Når jeg ser på det nu, så tyder det på, at hovedparten af pengene har været spildt, siger Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Practio har siden maj haft opgaven med at vaccinere danskere i den såkaldte tilvalgsordning, som udløber i dag.

Ordningen blev vedtaget politisk, efter at Sundhedsstyrelsen fravalgte vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson på grund af mistanke om bivirkninger.

Men politikerne ønskede at give danskerne frit valg i forhold til vaccinerne, hvis en læge efter konsultation indstillede borgeren til de fravalgte vacciner.

Som en central del af kontrakten fik firmaet i august en minimumsbetaling for 3.500 konsultationer og 3.500 vaccinationer om ugen svarende til 15,9 millioner kroner om ugen, uanset hvor mange danskere firmaet vaccinerede eller konsulterede.

Total set kommer ordningen til at koste statskassen cirka 250 millioner kroner, hvilket har fået Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten til at kalde det "fuldstændig urimelig brug af skatteydernes penge".

Mest populær i begyndelsen af juni

Ordningen var mest populær i begyndelsen af juni - uge 23 - med omkring 20.000 vaccinationer.

Herfra aftog interessen, og i midten af august - uge 33 - foretog Practio 123 lægekonsultationer og 60 vaccinationer.

At der ikke har været travlt med at give danskerne de fravalgte vaciner, kunne Ritzau beskrive for nylig, hvor nyhedsbureauet besøgte et af Practios fem vaccinationssteder.

På vaccinationscenteret ved Dampfærgevej i København var de eneste til stede tre ansatte, som sad og spillede kort og oplyste til Ritzau, at ingen endnu havde været forbi og blive vaccineret den dag.

Salgskonsulent Martin Bach Christiansen er én af de cirka 50.000 danskere, der har fået en vaccine igennem tilvalgsordningen. Han mener selv, han fik en større frihed til at komme rundt til kunder i sit arbejde. Foto: DR (Foto: (C) DR Nyheder)

Forlængede kontrakt efter storindkøb af Pfizer-vacciner

Det var særligt, efter at Danmark den 29. juni offentliggjorde, at der var købt 1,17 millioner Pfizer-vacciner af Rumænien, som skulle indgå i det generelle vaccinationsprogram, at interessen for vaccinerne i tilvalgsordningen dalede.

Alligevel blev kontrakten med Practio dagen efter nyheden om de rumænske vacciner forlænget en måned, fremgår det af kontrakten, som DR Nyheder har set.

Patienter venter efter at have fået en vaccination med Johnson & Johnson-vaccinen hos firmaet Practio. Arkivfoto (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Men hvorfor forlængede ministeriet kontrakten, når alle de rumænske vacciner var indkøbt, og interessen for ordningen var faldet gevaldigt?

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var Danmark i slutningen af juni et helt andet sted i epidemien, og derfor gav det på det tidspunkt mening at forlænge kontrakten, selv om der var indkøbt over en million vacciner.

- Tilvalgsordningen tjente et formål i epidemihåndteringen, og derfor blev kontrakten også forlænget, oplyser ministeren i et skriftligt svar til DR Nyheder.

- Kontraktforlængelsen kom på plads samtidig med, at det lykkedes for Danmark at købe ekstra vacciner fra Rumænien, og det var uvist, hvor hurtigt regionerne var i stand til at opskalere indsatsen med sommerferien stående for døren, tilføjer han.

Og ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet, skal forklaringen netop findes i tidspunktet, hvor politikerne traf beslutningen.

- Når vi ser på det i bagklogskabens lys, hvor vi rent faktisk fik vaccinerne fra Rumænien, og at ordningen ikke fik større tilslutning, så har de penge på en måde været spildt. Men her vælger politikerne at gå med livrem og seler, siger Per Nikolaj Bukh.

- Hvis målet var at give borgerne en mulighed for frit at vælge og sikre leverancerne af vaccinerne, så har beslutningen været god. Hvis man kigger på det bagefter, har det været en meget dyr løsning, siger han.

Jonas Nilsen er læge og medstifter af firmaet Practio, der har fået udbetalt 248 millioner kroner for at have vaccineret cirka 50.000 danskere med primær Johnson & Johnson-vaccinen.(Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

De 50.000 vaccinerede i fritvalgsordningen svarer til lidt over én procent af alle færdigvaccinerede i Danmark, og Allan Randrup Thomsen, virolog ved Københavns Universitet, har tidligere udtalt, at ordningen har betydet meget lidt i epidemihåndteringen.

- Selv om enhver vaccineret på det tidspunkt var med til at give bedre kontrol over smitten, så har betydningen rent epidemiologisk været minimal.

DR Nyheder har forsøgt at få læge og stifter af Practio Jonas Nilsen til at svare på, om det er rimeligt, at firmaet tjener millioner fra det offentlige på at tilbyde vacciner i en ordning, som kun i meget lille omfang bliver brugt.

Jonas Nilsen har ikke ønsket at stille op til interview.

FacebookTwitter