Aldrig før har man udviklet vacciner så hurtigt, som man gør nu mod corona. Mere end 200 forskellige vacciner er ved at blive testet.

Det er helt normalt, at det tager fem-ti år at udvikle en vaccine. Men de første coronavacciner er lavet på under et år, og hvis alt går efter planen, kan de første danskere lade sig vaccinere i starten af 2021.

Mens 79 procent af danskerne gerne vil tage vaccinen, er resten i tvivl, ifølge Hope-projektet fra Aarhus Universitet, der følger danskernes holdninger i forbindelse med corona-pandemien herhjemme.

En af de skeptiske overfor en coronavaccine er Maria Holm, som DR Nyheder satte i stævne med direktøren for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovtiz, der har ansvaret for godkendelsen af vaccinen.

For hun vil lige nu sige nej tak til coronavaccinen og ønsker derfor svar på sine spørgsmål til den.

Se mødet i videoen øverst i artiklen eller læs svarene her - hvor andre eksperter også kommer med deres vurdering:

Hvordan kan vaccinerne blive færdige så hurtigt?

- Der er ikke sprunget noget over i udviklingen af vaccinerne. Kontrollen med vaccinerne er nøjagtig lige så god, som den altid har været, siger Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, som godkender, kontrollerer og holder øje med lægemidler i Danmark.

Normalt sender vaccineproducenten alle data til myndighederne ind til sidst, når alt er færdigtestet. Og så tager ekspertgrupper stilling til, om vaccinen er god nok til at komme på markedet.

I denne situation, hvor der er akut brug for en vaccine mod covid-19, er det muligt at gøre det hurtigere. Producenterne har mulighed for at sende deres data til godkendelse undervejs i forsøgene.

Og hvis de første resultater fra fase 1 ser gode ud, fortsætter man den fase – samtidig med at man går i gang med fase 2. Vurderer myndighederne, at de første resultater herfra ser gode ud, fortsætter fase 2 – samtidig med at man starter fase 3. Det kaldes rolling review.

- Vi går ikke på kompromis med sikkerheden. Alle undersøgelser og evalueringer af vaccineforsøgene er nøjagtig på samme høje niveau som vanligt. Data er fuldstændig i orden, før nogen får lov at sælge vacciner mod covid-19, siger Thomas Senderovitz.

Kan vi være sikre på, at vaccinerne er testet på nok personer?

Det er dyrt at udvikle nye lægemidler, ofte koster det milliarder. Blandt andet er det en ekstremt bekostelig affære at teste vaccinerne på titusindvis af forsøgspersoner, som det sker i fase 3.

Men flere lande, EU og USA, har postet rigtigt mange penge i udviklingen af vacciner, og lige nu er der gang i mere end 200 vaccineforsøg verden rundt.

I øjeblikket afprøves fem vestlige vacciner mod covid-19 i fase-3 forsøg.

Flere af vaccinerne er i gang med at blive testet på 20.000, 30.000 og helt op til 60.000 forsøgspersoner.

- Studierne er kæmpestore. Når man tester på helt op til 60.000 forsøgspersoner, så mener jeg, at data er så gode, at vi kan være sikre på den vaccine, der måtte komme ud af det, siger Thomas Senderovitz.

Hvordan kan vi være sikre på, at der ikke er alvorlige bivirkninger?

- Langt de fleste bivirkninger opstår inden for seks uger, så dem vil man opdage i forsøgsperioden, forklarer Thomas Senderovitz.

– Men man kan selvfølgelig ikke sige noget om bivirkninger på længere sigt, erkender han.

Det er nu ikke anderledes end med andre vacciner, fortæller professor fra Aarhus Universitet Søren Riis Paludan, der forsker i virus og vacciner.

- Bivirkninger efter længere tid - to år eller ti år - opdager man først ved at følge de vaccinerede nøje. Sådan er det med alle vacciner, og det samme gælder for coronavaccinen.

Den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, har i forbindelse med vaccineforsøg givet tilladelse til, at der bliver kortet ned på opfølgningstiden. Det er tiden, efter vaccinen er givet og altså den periode, hvor mulige bivirkninger viser sig.

- FDA tillader eksempelvis, at forsøgene vurderes, og der gives tilladelse, allerede når opfølgningstiden er to måneder. Derfor vil vi vide mindre om mulige bivirkninger, siger Christine Stabell Benn, professor i global sundhed ved SDU.

Hvordan kan vi vide, hvor godt vaccinen beskytter mod corona?

Vi ved, at corona rammer ældre, kronikere og svækkede hårdere end yngre og raske. Men det er svært at sige, hvor godt vaccinerne dækker dem, der har allermest behov for beskyttelse.

- Dybest set ved man ikke, om vaccinerne virker på syge, kronikere og ældre, for de er helt overvejende testet på raske voksne. Så hvor godt de er beskyttet og hvor længe, det ved vi ikke, siger Christine Stabell Benn.

Effekten af vaccinerne kender man heller ikke, siger professor Søren Riis Paludan.

- Vi ved ikke, hvor lang tid vaccinerne virker. Det er en erfaring, man kun kan få ved at følge forsøgspersoner over tid. Men det er ikke særligt for coronavaccinen, for sådan er det med alle vacciner.

Efter fase 3 – hvad så?

Det er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der godkender vacciner på vegne af alle lande i EU. Så når en vaccine er godkendt af EMA, er den også godkendt af Danmark.

Herhjemme er det Lægemiddelstyrelsen, der har ansvaret for at holde øje med, om vaccinen har bivirkninger.

- Vi sætter det største overvågningsapparat i gang nogensinde. Vi er ikke bekymrede, men vi er særligt opmærksomme, siger direktør Thomas Senderovitz.

Han er imidlertid helt overbevist om, at de vacciner, der bliver godkendt, er helt sikre, også selvom det har taget under et år at udvikle dem.

- Ja, det er gået stærkt. Men det er ikke gået for stærkt, siger han.