Vadstrupgård-sagen skabte frygten for pædofile mænd

BAGGRUND: En bestemt sag fra 1997 tændte frygten for, at børn bliver udsat for overgreb i daginstitutionen.

En undersøgelse fra 2012 viste, at 58 procent af danske daginstitutioner har regler, der skal beskytte børn mod seksuelle overgreb og pædagoger mod uberettiget mistanke (arkivfoto). (Foto: Sara Gangsted © Scanpix)

Hvorfor har over halvdelen af de danske daginstitutioner i dag regler for, om mandlige pædagoger må være alene sammen med børnene?

Om børn må sidde på skødet af en mandlig pædagog?

Og om den mandlige pædagog må være alene, når han skifter en ble?

Det skyldes særligt en stor, dansk sag om blufærdighedskrænkelse af børn fra 1997.

Sådan lyder det fra psykolog og lektor ved Aarhus Universitet Karen Munk, der har været med til at grundlægge forskningen i frygten for pædofili i Danmark.

- Inden 1997 interesserede det her område ikke pressen eller offentligheden synderligt. Det var ikke noget, man gik rundt og var bange for, siger forsker Karen Munk.

Sagen hed i pressen 'Vadstrupgårdsagen'.

Her fik en pædagogmedhjælper ansat i Gladsaxe Kommunes daginstitution Vadstrupgård tre et halvt års fængsel for blufærdighedskrænkelse af 20 børn.

Frygt for overgreb på børn opstod

Før Vadstrupgårdsagen var det incest, der optog folk, når det handlede om overgreb på børn, men det ændrede sagen fra Vadstrupgård.

- Der fik man som pædagog illustreret, hvor galt det kan gå, siger Karen Munk.

Sagen skabte stor offentlig debat.

En lokaljournalist fik Cavlingprisen for at grave i sagen. Flere argumenterede efter dommen for, at der var tale om justitsmord, og at pædagogmedhjælperen blev dømt på forkert grundlag.

En anden diskussion opstod også. Nemlig om man kan stole på børns vidneudsagn.

Efter den sag dukkede andre sager op. Politikerne satte ifølge Karen Munk straffen op for overgreb på børn, og i 2001 indførte politikerne de såkaldte børneattester.

- Hele den her proces betyder, at det går op for befolkningen, at der er noget med overgreb på børn og pædofili, og det er farligt, siger forskeren.

Det tidligere Vadstrupgaard nu vuggestue "Bakken" (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix)

Regler skaber tryghed for mænd

Fordi børn i dag er ønskebørn og elskede, så udbryder der ifølge psykologen såkaldt 'moralsk panik' blandt forældrene.

Derfor er det også primært forældrenes pres, der i dag har ført til, at 58 procent af de danske daginstitutioner ifølge en undersøgelse fra 2012 har regler for, hvordan pædagoger skal omgås børn. Regler, som pædagogernes fagforening, BUPL, mener, oftest bliver håndhævet over for mændene.

Psykologen fortæller samtidig, at det kan være svært for mandlige pædagoger at blive renset for mistanke om overgreb.

Ofte kan det hverken bevises eller modbevises, om de har har gjort noget ulovligt, når først mistanken rejser sig. Blandt andet fordi der sjældent er troværdige beviser, men kun indicier.

Det betyder, at mandlige pædagoger bliver efterladt med få muligheder, når de arbejder med børn.

- Det eneste svar fra mandlige pædagoger er at holde sig fra børn for altid for at undgå mistanke, eller altid at have vidner til sit arbejde, fortæller Karen Munk.

Derfor er flere både kvindelige og mandlige pædagoger ifølge psykologen også glade for reglerne, der gør dem trygge og beskytter mod anklager fra børn.

Karen Munk fortæller dog også, at flere af de ældre pædagoger, der kan huske tiden før frygten, finder udviklingen sørgelig.

Facebook
Twitter