Hvis tallet på badevægten er steget lidt på det sidste, og du oftere føler dig ensom, ængstelig eller stresset, så er du langt fra alene.

Sundhedsstyrelsen er netop udkommet med en kortlægning af Danskernes Sundhed anno 2021, der både viser tal for vores alkoholforbrug, vægt, rygning og mentale sundhed.

Overordnet set er konklusionen, at vi på de fleste parametre er blevet mindre sunde, siden den sidste Sundhedsprofil udkom i 2017.

Især den mentale sundhed springer i øjnene som et af de helt store kritiske punkter. For her står det sløjt til.

Det fortæller Morten Grønbæk, som er direktør ved Statens Institut For Folkesundhed, der i samarbejde med de fem regioner har foretaget undersøgelsen for Sundhedsstyrelsen.

- Det er frygteligt at se, hvordan det ser ud med den mentale sundhed blandt især de unge danskere. Der er faktorer som eksempelvis stress eller ensomhed, hvor nedlukninger og coronarestriktioner formentlig har spillet en rolle, men det er desværre en udvikling, som har været undervejs længe før pandemien også, siger han.

I 2010 viste rapporten, at 10 procent af befolkningen scorede lavt på det mentale helbred - i de nyeste tal er det steget til 17,4 procent.

Unge mænd og kvinder har det svært

Især de 16-24 årige er hårdt ramt. Hver tredje kvinde og hver femte mand i denne aldersgruppe kæmper med det mentale helbred og oplever eksempelvis udfordringer med stress, angst og ensomhed.

Det er en tendens, som Charlotte Møller, der er psykolog i Sønderborg kommune, kan nikke genkendende til. Hendes arbejde består i at yde gratis psykologhjælp til unge mellem 15 og 25 år.

Her kan du se udviklingen i kategorien 'højt stressniveau' i procent blandt kvinder mellem 16 og 24 år:

- Det er typisk for de unge, at der hele tiden er mange forventninger på flere vigtige områder i deres liv. De skal både være dygtige fagligt, begå sig godt socialt og så skal de også helst træne for at se godt ud, siger hun og fortsætter:

- De er hele tiden på, enten fysisk eller online, og det kan give en følelse af aldrig helt at være god nok, når de hele tiden måler sig med alle de andre, siger hun.

Ifølge Morten Grønbæk påvirker den mentale trivsel i høj grad rapportens øvrige problemstillinger, da det er svært at ændre på eksempelvis motions- eller rygevaner, hvis man i forvejen føler sig presset mentalt.

På vej mod amerikanske tilstande?

Bevæger vi os fra hjernen og længere ned i kroppen, er der særligt ét punkt, hvor vi ligeledes kan se en kedelig udvikling.

Den nye sundhedsprofil viser, at vi spiser mere usundt og dyrker mindre motion, end vi tidligere har gjort.

Det er både skidt for den generelle sundhed - og for antallet af danskere, som har et BMI (body mass index) på over 30 og derfor defineres som svært overvægtige, fortæller Morten Grønbæk.

Her kan du se udviklingen i andelen af svært overvægtige i procent fra 2010 til 2021:

- Det er meget bekymrende at kigge på den drastiske stigning, der er sket i antallet af svært overvægtige danskere. Næsten hver femte dansker er i dag svært overvægtige, og det er forbundet med en lang række store sundhedsmæssige problemer. Vi frygter, at det snart nærmer sig amerikanske tilstande på området, siger han.

Vi drikker og ryger mindre

Men ser det hele så bare sort ud for den danske folkesundhed?

Ikke på alle punkter.

Ifølge Morten Grønbæk er der grund til en smule optimisme på to af de temaer, der ellers har ligget som en sort skygge gennem tidligere rapporter og samfundsdebatten de seneste mange år: Vores alkoholforbrug og rygning.

Begge dele er faldet, og især på rygeområdet ser det ud til, at en række initiativer, der er blevet igangsat de seneste år, så småt bærer frugt og får færre unge til at begynde at ryge.

- I 2017 fik vi et chok, da tallet pludselig viste en stigning i antallet af unge rygere. Det satte gang i en heftig debat, som blandt andet førte til en handleplan fra 2020, hvor blandt andet prisstigninger, neutrale cigaretpakker og røgfri skoletid på landets ungdomsuddannelser blev vedtaget og implementeret, siger han.

Flere af de relativt nye tiltag på tobaksområdet har meget kort tid på bagen, mens andre endnu ikke er trådt endegyldigt i kraft. Derfor vurderer Statens Institut for Folkesundhed, at man vil kunne se et yderligere fald, når den fulde effekt sætter ind på et senere tidspunkt.