Værested for unge hjemløse: De skal holdes væk fra stoffer og bander

Mange unge er hjemløse af andre årsager end misbrug og psykiske problemer, fortæller stifter af værested.

Eva Riedel driver Hellebro, Københavns eneste værested for unge. (arkivfoto) (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Rigtig mange unge hjemløse har hverken misbrugsproblemer eller psykiske vanskeligheder, når de ender på gaden.

Men livet på gaden er barskt, og der går typisk et år, før de ender i problemer med eksempelvis stoffer og alkohol.

Det fortæller Eva Riedel, der er stifter af værestedet Hellebro for unge hjemløse mellem 18 og 29 år.

Derfor er det ifølge hende altafgørende, at de unge hjælpes tidligt og adskilles fra ældre hjemløse på de gængse herberger og væresteder.

- For mange af dem er der tale om unge, der har været rigtig uheldige og har slidt deres netværk op, og lige pludselig står de på gaden og er rigtigt hjemløse. Når de kommer på de her barske steder, så går de i stykker. De forstår ikke gadens regler, og så kommer de hurtigt ud i et misbrug, siger hun.

Nye tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at der fra fra 2009 til 2017 er sket en fordobling af unge mellem 18 og 24 år, som lever på gaden.

Hellebro hjælper mellem 100 og 120 unge hjemløse og er det eneste af sin slags i København. Men antallet af unge på gaden i hovedstaden er langt større, vurderer Eva Reidel.

Hun mener derfor, at der er behov for langt flere steder, hvor de unge igen kan lære at tage ansvar for deres egen tilværelse.

- Hvis vi først hjælper dem, når de har fået et misbrugsproblem, så er de meget svære at hjælpe, og det bliver dyrere for samfundet at få dem tilbage igen, siger hun.

Kun et fåtal sover på gaden

Det er kun syv procent af de unge hjemløse, der er decideret gadesovere. De fleste unge hjemløse overnatter hos familie og venner eller opholder sig på et herberg.

Der kan være flere årsager til, at de ender på gaden - misbrug og psykiske problemer fylder også i statistikken, som grafikken viser.

Men ifølge Eva Riedel er der også udsatte unge, som ender på gaden, fordi huselejepriserne i København er så høje.

Og det genkender Lars Benjaminsen, der seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

- Socialt udsatte unge er en af de grupper, der bliver hårdest ramt af den stigende boligmangel, vi også ser i samfundet. Der mangler små, billige boliger til udsatte unge. Det gør, at mange af de udsatte unge oven i alle deres andre sociale problemer heller ikke kan finde et sted at bo, siger han.

VIDEO: Unge hjemløse gider ikke herberger, siger 23-årige Natascha. Klik på play.

Ung hjemløs: Malplaceret blandt kanyler

25-årige Manar kommer på Hellebro. Han an har været hjemløs ad flere omgange, siden han var 18 år.

Han har både prøvet at sove hos venner og på de mere traditionelle herberg.

- Du føler dig vildt malplaceret, når du er på et natteherberg, fordi der er folk med stoffer. Da jeg sov de steder, tjekkede jeg altid madrasserne for nåle, fortæller Manar, hvis efternavn DR Nyheder ikke bringer.

- Jeg har flere gange gået forvirret rundt på gaden og har sovet hos venner, men det slider ens relationer op. Det holder ikke, siger han.

I dag vil han læse til bygningskonstruktør og har fundet gejsten igen efter at have haft sin gang på værestedet.

- Det har gjort min hverdag mere overskuelig. Jeg havde brug for et sted at vaske tøj og gå i bad - sådan nogle helt basale ting, som mange tager for givet. Alle de ting, man har i et hjem, har jeg fået her, siger Manar.

Ung mor uden et hjem

De unge kan ikke overnatte på Hellebro, men når de unge kan komme på et værested, hvor de ikke skal være bange for at få bank, blive bestjålet eller være i kontakt med stoffer, kan de også bedre overskue at komme op i skole.

23-årige Natascha, som har været hjemløs i fire år, er begyndt i skole igen på VUC efter at have fået et fast tilhørssted.

- Det er svært at få en dagligdag til at fungere, at passe et arbejde eller en uddannelse, hvis man sover forskellige steder og ikke ved, hvor man skal få mad, siger hun.

Natascha har oveni livet uden en fast bolig skullet passe rollen som mor til sin datter, som blev født for fem år siden.

Nu har kommunen fundet en bolig til hende og datteren, og fremtidsudsigterne ser lysere ud end i mange år.

- Hun har fået så god en barndom, som jeg har kunnet give hende på den bekostning, at vi ikke har haft noget fast sted at bo. Der kommer mere ro på nu, og hun får mulighed for at have legekamerater med hjem. Det har hun ikke kunnet, når vi har boet forskellige steder, fortæller Natascha.

Krammere og popcorn

Hellebro åbnede i begyndelsen af 2015, fordi Eva Riedel kunne se, at tallene for ungdomshjemløshed bare steg.

Og Eva Riedels erfaringer fra arbejdet med at hjælpe de unge på fode igen siger hende, at det som i Manar og Nataschas tilfælde ofte er helt basal hjælp, som de unge har brug for.

- Derfor skal der være et sted, hvor der er fred, trygt, ingen stoffer, ingen bander og ingen alkohol. Vi krammer rigtig meget og kommer hinanden meget ved.

- De unge efterspørger faktisk mere tid med de vokse, ture ud af huset og en filmaften om fredagen, hvor de kan spise popcorn. Det er simple og banale familiefunktioner, som de unge efterspørger og får herude, fortæller Eva Riedel.

Facebook
Twitter