Værtshus vil tilbyde gæsterne elektroniske cigaretter

En bar på Amager vil bandlyse traditionel rygning - men Kræftens Bekæmpelse jubler ikke over alternativet.

En bar på Amager vil bandlyse traditionel rygning - men Kræftens Bekæmpelse jubler ikke over alternativet. (© Scanpix)

1. januar har i mange år været dagen, hvor det sidste sure skod tværes ud i askebægeret.Men som noget nyt har et værtshus i Dragør ved årsskiftet indført elektroniske cigaretter til kunder og personale som afløser for traditionelle smøger. Det skriver Avisen.dk.- Vi vil gerne være på forkant med rygeloven. Det er jo kun et spørgsmål om tid, før det bliver forbudt på de helt små steder også, så vi vil gerne gøre det på vores egen måde, siger Pernille Soltau, der ejer værtshuset Gøg og Gokke i Dragør, til avisen.Lån eller køb startpakkeDet lille udskænkningssted var indtil 31. december et trækplaster for storrygere, men nu er det slut. I stedet er Gøg og Gokke blevet Danmarks første elektroniske cigaretbar.Værtshuset har indgået et samarbejde med firmaet Non-smokers, der producerer elektroniske cigaretter, også kaldet e-cigaretter. Fra i dag vil kunder frit kunne låne e-cigaretter i baren eller købe deres egen startpakke.Til gengæld bliver traditionel røg bandlyst.Uvist om e-cigaretter er farligeMen hverken Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen eller Astma- og Allergiforbundet jubler over initiativet.De siger samstemmende, at man ikke kan være sikker på, at e-cigaretter er uskadelige, idet der ikke er regler for, hvad de må indeholde, og der er forsket alt for lidt i deres virkning. De elektroniske smøger bør kun bruges som hjælp til rygestop, er budskabet.- Det er jo positivt, når nogen ønsker at gøre det røgfrit indenfor, men løsningen er jeg ikke vild med. Vi ved ikke, hvordan dampene påvirker lunger og andre organer, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse til Avisen.dk.

Flere barer og restauranter vil i fremtiden gå i Gøg og Gokkes fodspor, vurderer Jan Andersen, der er direktør for NonSmokers.dk.- Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det her kommer til at vinde ind, siger han til Avisen.dk./ritzau/

Facebook
Twitter