Vagtlæger er på akkord: Kan tjene over 35.000 kroner om dagen ved at tale hurtigt med syge

Pia mistede sin mand, da vagtlæge overså meningitis  efter en kort samtale. 

Jo hurtigere vagtlæger taler med patienter, jo mere tjener de. Modelfoto fra DR Dokumentar.

På en time nåede en vagtlæge at tale med 50 personer i telefonen.

Og på en dag nåede en anden vagtlæge 364 telefon-konsultationer og fik 35.797 kroner i honorar.

Jo hurtigere vagtlæger taler med syge eller deres pårørende i telefonen, des mere tjener de. Sådan er situationen i Region Sjælland, - Midtjylland, - Syddanmark og - Nordjylland, hvor vagtlæger arbejder på akkord.

Men hvordan opleves en hurtig samtale?

Pia Elkjær Hansen fra Taulov nær Fredericia husker, da hendes afdøde mand ringede til vagtlægen 24. marts 2020 klokken 00.34.

Poul Henning Hansen havde lungebetændelse, feberen steg, og han havde så ondt i nakken, at han næsten ikke kan holde ud at være nogen steder. Samtalen med vagtlægen er optaget, og på lydfilen fortæller den 68-årige om feber på 39,4 og siger:

- Jeg kan slet ikke dreje hovedet eller noget.

Vagtlægen nåede dog hurtigt frem til, at der ikke var grund til at se ham til yderligere undersøgelse. Men:

- Jeg kunne godt tænke mig, at du tog noget smertestillende.

- Jamen, det har jeg fandme taget, morfin og Panodil - og det har ikke hjulpet en skid! Lyder Poul Henning Hansens svar.

Efter to minutter og 28 sekunder var samtalen med vagtlægen slut. Poul Henning Hansen fik at vide, at han skulle behandle nakken med varme og tale med egen læge dagen efter.

- Og da røret blev lagt på, så sad vi bare og kiggede på hinanden og tænkte: Nå, var det det? For da var vi helt tomme. For der var jo ingen hjælp, fortæller Pia Elkjær Hansen.

Samtalen med vagtlægen tog to minutter og 28 sekunder. På den tid fangede vagtlægen ikke tegnene på, at Poul Henning Hansen havde meningitis. (© DR)

To minutter til at tale med syge

DR Dokumentar har fået aktindsigt i vagtlægernes honorarer. I løbet af de seneste to år har DR fundet rundt regnet 4.000 eksempler, hvor en vagtlæge, talte i telefon med mindst 30 personer i timen.

Det vil sige, at der er to minutter eller mindre i gennemsnit til en konsultation. Her er ikke medregnet eventuelle pauser undervejs.

Der er dog stor forskel på vagtlægernes tempo. Nogle få vagtlæger i hver region arbejder markant hurtigere end deres kolleger.

For eksempel har en midtjysk vagtlæge knap 400 gange arbejdet så hurtigt, at han nåede at tale med mindst 30 patienter i timen. For de fleste vagtlæger sker det sjældent, at de arbejder så stærkt, og nogle gør det aldrig.

PLO: Svært at sætte grænse for, hvad vagtlæger kan nå

De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) mener, at det er godt, at vagtlæger kan tage fra, når der er særligt travlt som for eksempel i påsken.

- Der er kolleger, som er meget dygtige og effektive, og det er vi meget glade for, for det er lige det, som får det til at hænge sammen. Det er svært at sætte en grænse for, hvor mange samtaler en vagtlæge kan nå i timen, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

Han forklarer, at enkelte vagtlæger er særligt erfarne og effektive.

- En rutineret vagtlæge ved hurtigt, hvad sagen drejer sig om. Ringer folk til vagtlægen med problemer, der let kan løses, så er det i visse situationer forsvarligt at tale med over 30 personer i timen, mener Jørgen Skadborg.

Pia Elkjær Hansen var gift med sin mand Poul Henning Hansen i 47 år. (Foto: (privatfoto copyright))

Poul Henning får det værre

Pia Elkjær Hansen oplevede, at vagtlægen havde travlt og ikke lyttede til hendes mand. DR ved ikke, hvorfor samtalen gik så stærkt. Vagtlægen fortalte dengang, at det ”ville være usandsynligt,” at Poul Henning Hansen havde corona, men på grund af epidemien var han ”ikke meget for at se til ham” og smerterne i nakken.

I dag mener vagtlægen, at han handlede korrekt under den korte samtale i forhold til, hvordan forholdene var under epidemien. Han fortæller i en mail til DR, at han tolkede hovedpine, feber og muskelsmerter som symptomer på covid, og at situationen med corona betød, at man ikke kunne få undersøgt patienten som normalt.

Patienterstatningen har en anden udlægning. De skrev senere, at Poul Henning Hansen havde ´åbenlyse symptomer på meningitis og fravær af symptomer, som kunne relateres til coronavirus´.

- Jeg tror, at de skal have så mange igennem som muligt, og så må de sortere nogen fra. Og der har de sgu sorteret den forkerte fra, siger Pia Elkjær Hansen.

Den 25. marts fik Poul Henning det værre, kastede op og var apatisk. Klokken 19.36 ringede Pia Elkjær Hansen til lægevagten, som sendte en ambulance.

Læger skal ikke have penge i baghovedet

I Region Hovedstaden får vagtlæger og sygeplejersker en fast timeløn, mens de i resten af landet arbejder på akkord.

- Vagtlæger og sygeplejersker skal ikke have i baghovedet, at hvis de arbejder hurtigere, eller gør samtalerne kortere, så tjener de flere penge, siger Freddy Lippert, der er direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab.

Han mener, at der er grænser for, hvor korte samtalerne kan være, hvis vagtlæger skal nå at afdække svær sygdom.

- Man kan ikke nå 30 konsultationer på en time og gøre det med en ordentlig kvalitet og undersøge, hvad syge har behov for og dokumentere det, siger han og mener, der er fare for, at vagtlægen overser akutte ting, når tempoet er så højt.

Patientforeningen mener, at dygtige læger på kort tid kan vurdere, om der er tale om for eksempel et brækket ben eller en almindelige hovedpine.

- Men der er også beslutninger, hvor tid er vigtig – og der skal lægen ikke blive distraheret af, at nu skal vi se at få tjent nogen penge. Den økonomiske gulerod, som man stiller foran lægerne, skal ikke se ud, som den gør i dag. Man bør lave et nyt system, der motiverer lægerne til at tage den tid, der er nødvendig, mener Niels Jørgen Langkilde, der er formand for Patientforeningen.

Patienterstatningen: 76 døde efter fejl hos vagtlægen

De praktiserende læger er enige i, at korte samtaler kan give fejl.

- Det er sikkert rigtigt, at der, hvor det er gået galt, er der sikkert brugt for kort tid på at få undersøgt patientens historie, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

Men ifølge PLO er problemet ikke, at læger arbejder for hurtigt, fordi de er på akkord. I stedet drejer det sig om, at der mangler praktiserende læger. Derfor er vagtlæger nogle gange nødt til at arbejde hurtigt.

Jørgen Skadborg siger, at det kunne være ´rigtigt dejligt´ at være på timeløn, men blev akkorden afskaffet, ville der sikkert blive behov for flere vagtlæger.

Det er svært at skaffe flere læger til at tage vagter, for de praktiserende læger har allerede travlt. 40 procent har tegn på udbrændthed, viser en undersøgelse fra lægernes egen organisation, PLO.

- Der er bestemt en risiko, hvis lægen bliver udbrændt og stresset. Det svækker dømmekraften, hvis man når dertil. Der er ingen, der ønsker sig en udbrændt læge, siger Jørgen Skadborg.

PLO peger på, at vagtlæger meget sjældent begår fejl.

- Det er kun i en ud af 69.000 konsultationer, at lægen fejler, så der skal udbetales erstatning, siger Jørgen Skadbord.

Der er dog ingen, der kender kvaliteten af lægevagten.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der mangler valide data om kvaliteten af vagtlægeordningen. Samtaler med vagtlægen bliver optaget, men der er ingen kvalitetskontrol af samtalerne, der viser, i hvor høj grad vagtlæger giver den rigtige behandling.

Da Poul Henning Hansen blev indlagt på Odense Universitetshospital var sygdommen så fremskreden, at lægerne ikke kunne redde ham. (Foto: (privatfoto copyright))

Poul Henning kunne være blevet reddet

Når der sker fejl, kan konsekvenserne være fatale.

Den 27. marts 2020 blev Poul Henning indlagt på Odense Universitetshospital. Han havde meningitis, blodforgiftning, nyresvigt og blodudtrækninger over hele kroppen. Lægerne kunne ikke redde ham. Om natten slukkede de for respiratoren.

Patienterstatningen vurderede, at Poul Hennings dødsfald ´med overvejende sandsynlighed kunne være undgået´. Hvis vagtlægen havde sendt ham til undersøgelse, kunne han være behandlet godt to døgn tidligere, end det faktisk skete.

Enken Pia Elkjær Hansen har fået 505.438 i erstatning.

- Vi har været sammen i 47 år og har to børn, og der er så kommet to børnebørn. Så vi er altså en hel familie. En hel familie hvor vi virkeligt har haft et kærligt og nært forhold til hinanden. Men én er væk. Og det er et stort hul, siger hun.

Sådan gjorde vi:

  • I den interaktive boks kan du se, hvor hurtigt vagtlæger har arbejdet på tre dage, og hvad de har tjent.

  • Beløbet dækker kun, hvad de har tjent på telefonkonsultationer – oveni skal lægges et beløb for andre ydelser. Vagtlæger tjener typisk mest på telefonkonsultationerne.

  • Data stammer fra regionerne, hvor DR Dokumentar har søgt om aktindsigt i honoreringerne.

  • DR Dokumentar har fundet rundt regnet 4000 eksempler i løbet af 2019 og 2020, hvor der er udført mindst 30 telefonkonsultationer på en time. En fjerdedel af eksemplerne stammer fra enkelte vagtlæger, mens resten stammer fra et ydernummer fra en lægeklinik.

  • Typisk vil læger fra en lægeklinik skiftes til at tage tjansen som vagtlæge, men det kan hænde at to læger fra samme klinik er på arbejde samtidig. Da læger fra samme klinik bruger samme ydernummer, når de sender regningen, kan det i enkelte tilfælde se ud som om lægeklinikken har mange samtaler i timen, mens der dog er tale om, at læger deles om arbejdet.

  • Opgørelsen dækker Region Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland for de seneste to år. (Dog er der kun tal for Midjtylland for perioden 2019-september 2020) Region Sjælland har ikke kunnet trække data fra deres regnskabssystem, mens vagtlæger i hovedstaden ikke er på akkordløn.

  • De 4000 eksempler er derfor ikke en total opgørelse, men med til at illustrere, at det ikke er usædvanligt, at enkelte vagtlæger har travlt og gennemfører mange samtaler i timen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk