Vagtlæger vil væk fra akkord: Vi kunne godt tænke os at lave systemet om

Læger, politikere og regioner vil ændre aflønningen af landets vagtlæger.

De praktiserende læger driver lægevagten. I det meste af landet er vagtlægerne på akkord. Det betyder, at jo hurtigere lægen taler med syge, jo mere tjener han. Det system vil både læger, politikere og Danske Regioner gerne ændre. (Foto: Klaus Nedergaard)

Det er i overkanten, når vagtlægen taler med 30 patienter i timen.

Det mener Jørgen Skadborg, formand for de Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

Vagtlæger i Region Midtjylland, -Sjælland, -Syddanmark og -Nordjylland er på akkordløn.

Det betyder, at de tjener mere, jo hurtigere de taler med patienterne i lægevagten.

Og i går kunne DR afsløre, at der var flere tusinde tilfælde, hvor vagtlæger nåede at tale med 30-50 patienter i timen. De hurtigste vagtlæger kunne tjene 20-40.000 kroner på en dags arbejde.

Men formanden for de praktiserende læger vil gerne have et nyt system for aflønning i lægevagten.

- Vi har talt med Danske Regioner om, at vi skal have sat akkordtempoet ned eller helt afskaffe akkordelementet i lægevagten, siger Jørgen Skadborg.

Han mener, at der er en grænser for, hvor hurtigt en samtale kan være med vagtlægen.

- Hvis lægen har skyndt sig, kan det give en dårlig kommunikation – også selvom vi ikke har fejlet, så er det også vigtigt for os som læger, at patienten føler, at de har fået en ordentlig samtale. Det skal der være tid til, siger han.

Akkordløn er dog langt fra altid en god forretning, og der er stor forskel på lægernes arbejdstempo.

For eksempel har en midtjysk vagtlæge knap 400 gange arbejdet så hurtigt, at han nåede at tale med mindst 30 patienter i timen. For de fleste vagtlæger sker det sjældent, at de arbejder så stærkt, og nogle gør det aldrig.

- Det er ikke honoreringen, der får læger til at have travlt. Det er når, der er rigtigt mange patienter i telefonen, siger Jørgen Skadborg.

Akkord må ikke være en pengemaskine

Christiansborg vil flere partier også gerne vinke farvel til vagtlægerne akkordløn.

- Sundhedsområdet egner sig ikke til akkordarbejde. Det er ret vigtigt, at man har alle sanser med, når man skal udrede en patient og være sikker på, at man får øje på det, som er vigtigt at få øje på. Lægen skal have den nødvendige tid hverken mere eller mindre, mener SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

De Radikale ønsker også at se på, om vagtlægerne bør have andre arbejdsvilkår.

- Det er klart, at når man har meget kort tid til en patient, så stiger risikoen for, at man overser noget, og at der sker fejl, siger Stinus Lindgreen, sundhedsordfører (R).

Dansk Folkeparti er enig i, at der er behov for ændringer.

- Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi gør det her, så der ikke går en pengemaskine i gang. Jeg tror, at de fleste læger gør det, som er nødvendigt, men borgerne skal gerne føle, at de har tillid til lægen, som de taler med, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at deltage i et interview og henviser til regionerne. Danske Regioner ønsker også at ændre akkordsystemet og forhandler i øjeblikket med de praktiserende læger om, hvad der skal ske med lønnen for landets vagtlæger.

Svært at ændre akkordlønnen

Selvom de praktiserende læger gerne vil væk fra akkordløn, mener Jørgen Skadborg, at det bliver svært helt at afskaffe systemet.

- Hvis vi ikke får nogle læger til at arbejde lidt hurtigere og springe pauser over og sørge for at få produceret noget og talt med et antal patienter, mens vi er på arbejde, så skal der være mange flere læger på vagt. Det har vi ikke. Vi mangler praktiserende læger, sagde han mandag aften i TV Avisen.

De Konservative mener, at lægevagten først for alvor bliver bedre, når man løser manglen på læger.

- Vi skulle uddanne 870 flere praktiserende læger. Vi skal sætte midler af, så vi kan komme problemet til livs én gang for alle, mener sundhedsordfører Per Larsen (K).

Han tilføjer, at flere praktiserende læger er nødvendigt ikke kun i forhold til at dække lægevagten, men også fordi der fremover kommer flere ældre og kronisk syge.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk