Ekspert: 'Mineprojekt for milliarder kan blive Grønlands første, seriøse skridt mod løsrivelse'

Australsk mineselskab lover 1,5 milliarder kroner til Grønland hvert år i 37 år.

Der er flere gange gennemført demonstrationer mod minedrift på Kvanefjeld i det sydlige Grønland. Modstanderne mener, at hensynet til miljøet er vigtigere end muligheden for at tjene store summer på eksport af eftertragtede mineraler. Foto: Urani Naamik.

Ordet ’løsrivelse’ er svært at komme udenom, når man snakker om grønlandsk politik og økonomi.

Og det gør de lige nu i høj grad deroppe på den store ø i det arktiske hav, for der er udskrevet valg til parlamentet til afholdelse den 6. april.

Et hedt emne i debatten er muligheden for at tjene store summer på at udvinde værdifulde jordarter fra et område i det sydlige Grønland og dermed komme et skridt nærmere økonomisk uafhængighed af Danmark.

Men det er stadig usikkert, hvilke konsekvenser det får for naturen, miljøet og lokalbefolkningen, hvis man giver grønt lys til at påbegynde minearbejdet på Kvanefjeld, som stedet hedder.

Sagen er den, at der også er uran i Kvanefjeld, som man ikke kan undgå at hente med op ad jorden.

Det er der også penge i, men holdningen til uran har historisk skabt modsatrettede holdninger.

Det gør det også på Grønland lige nu.

Selskab lover 56 millarder kroner over 37 år

Siden 2007 har det australske mineselskab, Greenland Minerals, haft licens til at undersøge mulighederne for at udvinde de eftertragtede jordarter.

De er eftertragtede, fordi de indgår i produktionen af en lang række teknologiske produkter som labtops og smartphones, og prisen for dem er stigende.

Greenland Minerals siger, at de årligt kan sende 1,5 milliarder kroner ud i det grønlandske samfund og skabe hundredvis af nye arbejdspladser.

De forventer, at minearbejdet kommer til at stå på i 37 år, og i den periode lyder det samlede beløb i skatter og afgifter på 56 milliarder kroner til landskassen.

Hvert år sender Danmark et såkaldt bloktilskud på 3,9 milliarder kroner nordpå, men ifølge selvstyreloven skal det danske bloktilskud sænkes, hvis Grønland tjener mere end 75 millioner kroner om året.

Det vil blive reduceret med det beløb, der svarer til halvdelen af de indtægter, der kommer fra råstofaktiviteter.

Det betyder, at bloktilskuddet falder med 750 millioner kroner, hvis mineprojektet skaber det overskud, som Greenland Minerals forventer.

Javier L. Arnaut, der er adjunkt på Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet - mener, at det vil være ’et seriøst skridt mod økonomisk selvstændighed’, hvis mineprojektet gennemføres.

- Hvis man ser bort fra miljøvurderingerne, som er kontroversielle, og hvis det her projekt opnår udnyttelsestilladelse, vil det repræsentere landets første seriøse skridt mod økonomisk selvforsyning og blive en legitim geopolitisk aktør inden for sjældne jordarter og uranudvinding, siger han til det grønlandske public service-medie KNR.

Det deler politikerne.

I det nuværende regeringsparti Siumut siger næstformand Inga Dora Markussen til DR Nyheder, at Grønland har brug for de penge, mineprojektet fører med sig.

- Siumut går ind for minedrift, og Kvanefjeld er én af mulighederne. Vi er interesserede i de indtægter, der kan være med til at finansiere vores velfærd. Der er et utroligt stort potentiale i det her. Det er mange penge og mange arbejdspladser, siger Inga Dora Markussen.

Inga Dora Markussen er organisatorisk næstformand i det nuværende regeringsparti Siumut. Hun mener, at Grønland har brug for de penge, mineprojektet kan føre med sig.

Hun mener, der er en tendens til at have en romantisk forestilling om, at Grønland ikke skal have minedrift, men når der samtidig er brug for penge til at finansiere sundhedsvæsen, veje og landingsbaner, bør man udnytte de ressourcer, der er i jorden.

Hun understreger dog, at hendes partis opbakning er betinget af, at projektet kan gennemføres miljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt uden negative konsekvenser for mennesker og dyr, der bor tæt på mineområdet.

- Det er vigtigt, at vi ikke risikerer at ødelægge naturen, siger Inga Dora Markussen.

'Man kan ikke leve nær en uranmine'

På den anden siden har oppositionspartiet Inuit Ataqatigiits leder meldt klart ud, at det er hans mål, at der ikke skal være råstofudvinding i Kvanefjeld.

- Derfor skal ingen være i tvivl om, at Inuit Ataqatigiit vil stemme for at stoppe projektet, sagde Múte B. Egede den 26. februar til KNR.

Én af de mest markante skikkelser i modstanden mod mineprojektet er Mariane Paviasen fra byen Narsaq, der ligger godt seks kilometer fra Kvanefjeld.

Hun står bag kampagnen ’Urani? Naamik’, hvor man har taget den røde sol på gul baggrund til sig, som mange vil forbinde med kampagnen mod atomkraft i 70’erne.

’Urani? Naamik’ betyder på dansk ’Uran, nej tak’, og der har flere gange været demonstrationer ude foran Greenland Minerals lokaler, når de har holdt møder.

Demonstration arrangeret af foreningen 'Urani? Naamik', der kæmper imod mineprojektet på Kvanefjeld og dets uranudvinding. Billedet er brugt med tilladelse fra foreningen.

- Man kan ikke leve nær en uranmine uden at blive udsat for fare, siger Mariane Paviasen til DR Nyheder.

Hun gør, hvad hun kan, for at give mineselskabet kamp til stregen, og derfor har hun for nylig besluttet at stille op til valget for partiet Inuit Ataqatigiit.

Kvanefjeld skal helst forblive urørt, og naturen skal ikke lide under en jagt på profit, pointerer hun.

- Vi risikerer at stå tilbage med et land, der ikke kan bruges til noget som helst. Hvor man ikke kan jage eller fiske, fordi det hele er forurenet. Det kan vi ikke være bekendt at give videre til kommende generationer, siger Mariane Paviasen.

Hendes største bekymring er, at radioaktivt støv bliver blæst ud over et stort område omkring Kvanefjeld.

Hun ser hellere, at man forsøger at producere flere lokale fødevarer og skruer op for eksporten, hvis Grønland skal komme nærmere en løsrivelse fra Danmark.

Lige nu er der en høringsproces i gang frem mod den 1. juni, hvor man undersøger de potentielle miljøskadelige konsekvenser af at sætte gang i minedriften.

Resultatet heraf bliver noget af det første, som de 31 folkevalgte politikere kommer til at beskæftige sig med, når de indtager deres pladser i parlamentet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk