Ekspert om danske ambitioner i Arktis: 'Det giver kun mening gennem Grønland'

Grønland har betydning for, hvilke udenrigspolitiske kort Danmark har i hænde, fortæller eksperter.

Statsminister Mette Frederiksen og landsstyreformand for Grønland, Kim Kielsen i 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det er noget af et bånd, der binder Danmark og Grønland sammen.

For indtil 1953 var Grønland en dansk koloni. Og siden da har landet været på en rejse mod mere magt til selv at bestemme landets kurs og fremtid.

Men selvom båndet til Danmark er blevet mere løst gennem tiden, så er Danmark og Grønland stadig forbundet. Den forbindelse eksisterer blandt andet gennem det, man kalder Rigsfællesskabet, der består af Danmark, Grønland og Færøerne.

Samtidig modtager Grønland også et bloktilskud fra Danmark på 3,9 milliarder kroner om året.

Og mens de fleste grønlandske politikere ønsker selvstændighed på sigt, så taler mange danske politikere varmt om Rigsfællesskabet.

Med i forreste række

Men forholdet har også betydning for, hvordan Danmark kan positionere sig selv internationalt, fortæller Rasmus Leander Nielsen, der er samfundsforsker på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

- Grønland betyder meget udenrigspolitisk, og for den danske selvforståelse af at være en vigtig aktør i det arktiske, siger samfundsforskeren.

For lige nu er Grønland vidne til et tovtrækkeri mellem verdens stormagter på grund af sin placering. Det skyldes, at det arktiske område har fået større bevågenhed over de seneste år fra lande som USA, Rusland og Kina. De har lagt sig i selen for at styrke deres indflydelse i området, og der er blandt andet, fordi området er rigt på sjældne ressourcer, og den smeltende is kan føre til nye og kortere handelsruter.

Da Grønland er en del af Rigsfællesskabet og Danmark styrer deres udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, har Danmark også en plads sammen med de store lande, når Arktis bliver diskuteret, fortæller Rasmus Leander Nielsen, der er samfundsforsker på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

- Når Danmark går ud og kalder sig en arktisk stormagt, så giver det kun mening gennem Grønland. Uden Grønland er Danmark ikke en spiller i Arktis eller en del af Arktisk Råd, siger han.

Og det er relevant, at man kan sidde med ved bordet i Arktisk Råd. For når medlemmerne i rådet mødes, så er fremtiden for Arktis på dagsordenen. Og her kan det danske medlemsskab og forbindelsen til Grønland også sige noget om forholdet til USA, forklarer Ulrik Pram Gad.

- Arktis er et vigtigt sted for Danmark at få lov til at være med, og Grønland er et godt sted at kunne stille til rådighed for USA. For USA er meget afhængig af Thulebasen i Grønland for at kunne forsvare sig mod atomraketter, siger seniorforskeren om, hvordan man også kan forstå betydningen for Danmark.

Men det handler ikke kun om Danmark i det internationale samfund. For der er mere på spil i Arktis.

- I de kommende år er det måske også et sted, hvor man kan komme lidt i klemme mellem stormagterne. Og så er spørgsmålet, om det er rart, fortæller Ulrik Pram Gad.

Et selvtillidsboost

Selvom det er Danmark, der officielt har ansvaret for udenrigs- og forsvarspolitikken, så har den store interesse for området, også givet grønlænderne et uvurderlig kort. Og det kort anerkender de grønlandske politikere værdien af.

For det har givet dem mere blod på tanden, mener Ulrik Pram Gad.

- Der har været en større interesse udefra i Grønland. De interesser har givet grønlandske politikere en større selvtillid. For man kan nu se, at der er andre, der vil lege med dem end danskerne. Det giver mod til at skrue op for selvstændighedsønsket, siger han.

Men det er ikke kun hos de grønlandske politikere, at stormagtskampen har været en øjenåbner, vurderer Ulrik Pram Gad.

Det har også været med til at ændre på den måde, de danske politikere betragter Grønlands ønsker og omtaler landet, fortæller han.

- Når man lytter til danske politikere over de sidste 15 år, kan man se, at debatten flytter sig meget. Man er blevet meget mere opmærksom på at tage ønsket om selvstændighed alvorligt, men også tage det alvorligt, at Grønland ikke vil tales til, som var de børn, forklarer seniorforskeren.

Helt konkret mener seniorforskeren, at der er sket en ændring i, hvordan man forklarer forholdet mellem de to lande.

- Det har været nemt at fortælle en historie om, at Grønland ikke rigtig kan stå på egne ben eller er voksne nok til at tage ansvar. Men den slags historier er danske politikere blevet bedre til ikke at fortælle, fordi de ved, at det virker enormt provokerende i Grønland, siger han.

Den 6. april skal grønlænderne til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud fra det parti eller den kandidat, de gerne vil se i det grønlandske parlament, Inatsisartut. Få valgets vigtigste spørgsmål her.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk