Hvad er der flest penge i: At skyde en hval med en harpun eller med et kamera?

I Nuuk har kommunen besluttet at forbyde fangst af hvaler i fjorden, så turister har større chance for at se dem.

(Foto: Visit Greenland)

Det skal være slut med at fange pukkelhvaler i fjorden Nuup Kangerlua ved den grønlandske hovedstad Nuuk.

Det har et flertal i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq for nylig besluttet, men det vækker splittelse mellem to erhverv, som gerne vil tjene penge på de store pattedyr.

På den ene side står hvalfangerne, som igennem mange årtier har skudt og fanget hvalerne, så de kunne sælge kødet.

På den anden side står turismeerhvervet, der har hvalerne som én af de mest efterspurgte "attraktioner" på det menukort af naturoplevelser, de tilbyder kunderne.

Det er altså spørgsmålet om, hvorvidt man vil skyde hvalerne med en harpun én gang eller i det uendelige gennem kameralinserne, som én af parterne udtrykker det.

Emnet er ét blandt mange i de debatter, der finder sted i Grønland lige nu, for der er udskrevet parlamentsvalg til afholdelse på tirsdag 6. april.

Grønlands største indtægtskilde er fiskeriet, men landet modtager samtidig hvert år knap fire milliarder kroner i bloktilskud fra Danmark, hvilket svarer til cirka halvdelen af landets indtægt.

Hvis grønlændernes drømme om løsrivelse fra Danmark skal realiseres, er man nødt til at finde måder, hvorpå økonomien kan forbedres. Her er turismen et bud, og fredningen af pukkelhvalerne er en del af planen.

Anders Lykke Laursen ejer Nuuk Water Taxi, der sejler turister ud på fjorden, hvor de kan se hvalerne på nært hold. (Foto: Klaus Bach)

Pukkelhvalen - en publikumsdarling

Anders Lykke Laursen ejer firmaet Nuuk Water Taxi, der tilbyder sejladser på Nuuk-fjorden og såkaldte hvalsafarier.

Det foregår i lukkede kabinebåde med siddepladser, varmesystem og sågar toilet ombord.

Det foregår sådan, forklarer Anders Lykke Laursen, at de stopper bådens motor cirka 200 meter fra pukkelhvalerne, som derefter får tid og ro til at nærme sig turisterne - ikke omvendt.

- Pukkelhvalen er en turisthval og en darling hos publikum. Man kan se på deres adfærd, at de hygger sig. De agerer med gæsterne. Viser halen, laver tricks og ruller rundt. Ved andre arter ser man kun lige ryggen af den – så er den væk, siger Anders Lykke Laursen.

Derfor er det afgørende for hans forretning, at bestanden af hvaler i fjorden er så stor, at han kan garantere sine kunder at se dem.

Han forstår godt, at fangerne ærgrer sig over at skulle sejle andre steder hen, men han mener, man skal se beslutningen om fredning i en større sammenhæng.

- Hvis man vil have flere turister til Grønland, skal der være noget at vise frem.

- Men hvalfangst har jo været en del af den grønlandske kultur i mange år. Er turisme vigtigere end de grønlandske traditioner?

- Nej. Men der skal være plads til os alle sammen. Jeg er ikke uvenner med hvalfangerne, og jeg har intet imod dem. Tværtimod. Samfundsøkonomisk giver det bare langt mere at frede hvalerne end at skyde dem, siger Anders Lykke Laursen.

Omkring 20 procent af hans indtjening kommer fra hvalsafari, og han så gerne, at tallet hed 50 procent.

I 2019 havde han turister ombord hver dag i to måneder. 2020 var på grund af covid-19 et ualmindeligt stille år.

Han pointerer, at han har flere tidligere fiskere ansat, som "synes det er sjovere at tjene penge på at stå inde i en varm båd end på at skyde en hval".

Ifølge Anders Lykke Laursen kan det skræmme en hel flok på seks til otte hvaler væk for altid, hvis de oplever, at én i flokken bliver skudt.

- De tør ikke komme tilbage, siger han.

Området for fredningen gælder selve Nuup Kangerlua samt området ud for Nuuk mellem Kangeq, Kitsissut, Angisunnguaq Ø og Aqissersiorfik.

Det vil stadig være muligt at skyde og fange pukkelhvaler uden for fjorden.

(Foto: Aningaaq Rosing Carlsen/Visit Greenland)

En hval i lasten giver penge i kassen

På en kaj i havnen i Nuuk står Anthon Egede og kigger ud på én af sine både med en harpunkanon i stævnen.

Han har været fisker og hvalfanger i mange år, så han bliver direkte berørt af det, hvis beslutningen om at frede hvalerne bliver endeligt godkendt.

Det er de 31 medlemmer af parlamentet Inatsisartut, som skal træffe dén beslutning, når de engang har indtaget deres pladser efter valget på tirsdag.

I mellemtiden håber Anthon Egede på, at det hele bliver droppet.

- Vi lever af det, vi kan fange i havet. Vi har jo ikke landbrug, og når fiskeriet går dårligt, kan vi måske tjene 100.000 kroner på at fange en hval, forklarer han.

Prisen afhænger af størrelsen.

Anthon Egede vurderer, at han har fanget omkring 100 hvaler gennem sit liv, og af dem har ti været pukkelhvaler.

- Vi kan ikke undvære den her indtægt. Vores frygt er, at det med fredningen spreder sig fra Nuuk til andre byer, hvor der også kommer turister. Jeg synes, det er en trussel mod vores kultur og spisevaner, siger Anthon Egede.

- Men er det ikke okay at satse på turismen?

- Jeg synes, de skal finde på noget andet. Hvis hvalerne skal fredes, skal de også fredes for turistbådene, som jager dem rundt og stresser dem, så de ikke får spist. Det, mener jeg, er værre end vores fangster.

(Foto: Nuuk Water Taxi)

"Fiskeri er stadig landets vigtigste erhverv"

I regeringspartiet Siumut siger formand Erik Jensen, at han ikke er enig i kommunens beslutning om at frede hvalerne i fjorden i Nuuk.

Han kalder det bekymrende.

- Det er stadig fiskeriet og ikke turismen, Grønland tjener flest penge på. Det er vores vigtigste og største erhverv. Vi vil hellere udnytte vores ressourcer i havet end at frede dem, siger Erik Jensen.

I oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit siger leder Múte B. Egede, at fiskeriet efter hans mening i mange årtier fremover fortsat vil være det erhverv, der skaber flest penge til det grønlandske folk.

Han vil ikke svare på, om han er for eller imod pukkelhvalfredningen, men helt generelt mener han, at man skal huske naturens behov for fred og ro, hvis man skruer op for turismen.

Han vil hellere have færre turister med flere penge i pungen end masseturisme med millioner af turister, som han udtrykker det.

- Vi skal gøre det på en anden måde end i Island, hvor turismen næsten har taget over. Vores natur er let påvirkelig, så det skal være bæredygtig turisme.

Mads Daniel Skifte, souschef i Visit Greenland. (Foto: Klaus Bach)

Spørgsmålet om, hvorvidt hvalerne skulle fredes var gennem en fire ugers offentlig høring, hvor der blev sendt 27 høringssvar om forslaget. 26 var positivt stemt.

Det samme er Mads Daniel Skifte, som er souschef i turistorganisationen Visit Greenland.

Hvis der skal tjenes flere penge, er turismen ét af de steder, hvor der kan skrues op. Det er et godt supplement til eksisterende økonomi, siger Mads Daniel Skifte til DR Nyheder.

I Visit Greenlands markedsføring arbejder man med konceptet "The big arctic five", som er de fem ting, man kan eller bør opleve som turist i Grønland.

De fem er isen, nordlyset, menneskene, hundeslæder og hvalerne.

- Grønland er markedsført som en adventure-destination. Folk kommer her for at få en oplevelse uden for deres comfortzone. Det at se hvaler er vigtigt for den oplevelse, ligesom det er vigtigt for indbyggerne. Derfor har vi støttet ideen om at frede dem, siger Mads Daniel Skifte.

Flere krydstogtsturister i Grønland

  • 2014: 20.214

  • 2015: 25.049

  • 2016: 24.244

  • 2017: 38.182

  • 2018: 45.739

  • 2019: 46.633

Kilde: Grønlands Statistik, 'Grønland i tal 2020'.

* Topbilledet er venligst udlånt af Visit Greenland.

FacebookTwitter