I dag skal grønlænderne bestemme, hvem der skal føre landet videre mod løsrivelsen fra Danmark

Lederne af de partier, der er i spil til at få magten, arbejder begge mod total selvstændighed.

(Foto: Emil Helms © Scanpix)

I dag skal 41.000 stemmeberettigede grønlændere afgøre, hvem der skal lede landet de næste fire år.

Der er valg til parlamentets - Inatsisartuts - 31 pladser, og som DR har beskrevet den seneste tid, er der særligt to emner, der har fyldt meget i debatten frem mod valget.

Det ene er projektet i området Kvanefjeld, hvor der er mulighed for at etablere en mine, hvorfra man kan hente værdifulde jordarter og tjene store summer på at sælge dem videre.

Sagen er den, at man uundgåeligt også henter uran med op af jorden, og da arbejdet støver, er der en risiko for - mener nogle - at sundheds- og miljøskadelige stoffer bliver spredt i et område omkring minen, man ikke kan kontrollere blandt andet på grund af blæsten.

Det vil påvirke naturen og de mennesker, der bor og opholder sig i nærheden.

Befolkningen og politikerne er derfor delt i to lejre, hvor den ene er for og den anden imod mineprojektet.

Det andet emne, der bogstavelig talt deler vandene, er debatten om, hvad Grønland skal satse på fremover, hvis de skal kunne realisere en gammel drøm om at løsrive sig fra Danmark og rigsfællesskabet.

Det kræver en bedre økonomi, og øget turisme er én af de ting, der kan hjælpe samfundet på vej mod målet.

Derfor har kommunen i Nuuk for nylig besluttet, at det skal være slut med at fange pukkelhvaler i fjorden, og det rammer de lokale fangere, som igennem mange år har været vant til at fange hvalerne og tjene gode penge på at sælge kødet.

Hval-problematikken i Nuuk er et billede på, hvad der fylder hos befolkningen lige nu, og stemmerne i dag kan være med til at sætte kursen for verdens største ø.

De store emner eller de nære problemer?

DR’s korrespondent Kim Bildsøe Lassen befinder sig i Grønland, og han siger, at det bliver interessant at se, hvor meget emnerne Kvanefjeld og kampen for selvstændighed faktisk kommer til at betyde, når folk står med kuglepennen i hånden nede i stemmeboksen.

- Når jeg snakker med folk heroppe, siger de, at uddannelse, sundhed og sociale problemer betyder meget for dem. De store spørgsmål om mineprojektet og kampen for selvstændighed ligger der som en ’ting’, alle har en holdning til, men det har de gjort i mange år.

- Når det kommer til stykket, er de mere optaget af de helt nære emner, der kan mærkes i deres eget liv og hverdag. Der er ingen tvivl om, at hvis man på længere sigt skal have gang i økonomien, er det nødvendigt at hæve uddannelsesniveauet. Mange kan se, at det sker ikke lige nu i uddannelsessektoren. Niveauet er simpelthen for lavt, siger Kim Bildsøe Lassen.

Personlige stemmer kan få afgørende betydning

Det nuværende, socialdemokratiske regeringsparti, Siumut, har gennem det seneste halve års tid haft en lidt turbulent tilværelse.

I november blev daværende formand Kim Kielsen væltet på partiets landsmøde, da han fik færre stemmer end modkandidaten Erik Jensen: 32 mod 39.

- Der hersker en intern magtkamp mellem de to herrer. Faktisk en til tider lidt hård og beskidt magtkamp, så mange er spændt på at se, hvordan den manifesterer sig, når folk skal ud og sætte deres krydser, siger Kim Bildsøe Lassen.

Kim Kielsen, nuværende regeringsleder - men ikke formand - for partiet Siumut. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Det har været en tradition i Siumut, at den med flest personlige stemmer skal lede landet. Kim Kielsen fik 2.165 personlige stemmer ved det seneste valg i 2018, mens Erik Jensen fik 424.

De personlige stemmetal kan derfor afgøre, hvem af de to, der skal sidde for bordenden og lede arbejdet med at danne den nye regering, hvis Siumut stadig sidder på magten onsdag morgen.

- Kim Kielsen mener, at det skal den person, der får flest stemmer, for så har folket valgt dets leder. Erik Jensen mener, at han som formand for Siumut skal være regeringsleder. Sandsynligheden for at Kielsen får flere stemmer denne gang er stor, vil jeg mene. Han er en kendt og respekteret person i det politiske landskab, mens Erik Jensen er et mere ubeskrevet blad.

Det er op til partiet selv at afgøre, hvem der skal være formand efter valget, for den slags er der ingen regler om i grønlandsk politik. Formanden er ikke nødvendigvis ham eller hende med flest stemmer.

- Hvad sker der i store træk, hvis Siumut vinder valget?

- Så vil meget af den politik, partiet har ført hidtil fortsætte. De vil sætte tempoet op, når det handler om arbejdet hen imod at opnå selvstændighed. En kommission skal lave et udkast til en ny forfatning, der skal gælde, når Grønland engang bliver selvstændigt, og Siumut vil have en afstemning ud til folket allerede i år 2022 eller 2023. Det betyder ikke, at de forventer at opnå selvstændighed på det tidspunkt, men så er grundstenen lagt.

- Når det kommer til Kvanefjelds-projektet, siger Siumut, at hvis de kan få garanti for, at der ikke sker noget med naturen og miljøet, at man kan forhindre uran i at sprede sig, så går de ind for projektet, fordi det er én af mulighederne for at udvikle økonomien.

- Det er alt sammen en fortsættelse af den nuværende politik.

- Et noget populistisk forslag går på, at partiet mener, at det fra 2025 skal være et krav, at man taler grønlandsk, hvis man skal arbejde i en grønlandsk virksomhed. Det er et kort, de gerne vil spille ud, fordi mange ældre Siumut-vælgere godt kan lide at høre det, men det virker ikke særligt realistisk.

Múte Bourup Egede, formand for partiet Inuit Ataqatigiit. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Garanti for dødsstød til mineprojektet

- Og hvis oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit vinder valget?

- Så betyder det først og fremmest, at Kvanefjelds-projektet bliver stoppet. En stor del af den fremgang, man ser dem have i meningsmålinger, skyldes - mener mange - deres meget bastante og vedvarende afvisning af, at det projekt skal blive til noget.

- De prioriterer naturen højere end mineprojektet. Når der er risiko for at ødelægge natur, fangst og fiskeri, vil de ikke være med til det. Det er der tilsyneladende stor opbakning til i befolkningen.

- De arbejder også hen imod selvstændighed, men deres leder Múte Egede vil ikke sætte dato på, hvornår de gerne se, at det sker.

Ifølge Kim Bildsøe Lassen kan man ikke udelukke et samarbejde mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit, men én ting virker ret sikker:

- Jeg tror ikke, at ét af de to partier opnår de 16 mandater alene, der skal til for at have flertal. Det vil være meget overraskende. Vi kommer derfor til at se dem arbejde på at brygge en koalition sammen med nogle af de mindre partier.

Valglokalerne åbner klokken 9 og lukker klokken 20 grønlandsk tid. Det vil sige klokken 13 og 24 dansk tid.

Resultaterne offentliggøres på valg.gl. I løbet af dagen er det muligt at følge med i de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk