Valg i Grønland

'I ved ikke, hvem I koloniserede': Se godt på disse fotos, de viser et stykke af, hvem vi er

Fem grønlænderne om kultur, identitet og forholdet til Danmark.

Af
Mere end 30 dage gammel

De seneste år er der opstået en bevægelse, hvor grønlandske unge dyrker deres rødder og kultur.

Det er vigtigt, at vi bevarer noget af det, der er grønlandsk, lyder det fra flere.

Men flere af de grønlændere, DR har talt med, giver udtryk for, at de kender en masse til Danmark og dansk kultur, imens de oplever, at det kniber med danskernes kendskab til deres.

- I ved ikke, hvem I koloniserede, lyder det fra en.

Andre udtrykker sig anderledes;

- Jeg får indimellem spørgsmål fra danskerne, hvor jeg tænker; 'I kender os måske ikke så godt som folk.'

Derfor har vi bedt fem unge mennesker finde en genstand, som for dem fortæller en særlig historie om Grønlands kultur.

I fotoserien nedenfor kan du lære dem at kende gennem deres ting.

Samtidig kommer de fem personer med hver sit syn på emner som grønlandsk identiet, kultur og selvstændighed.

Alt sammen temaer, som fylder i den nuværende valgkamp, hvor grønlænderne går til valg den 6. april.

  • - Jeg har taget rå sællever med. Det er en delikatesse her, og for mig er det både et billede på vores madkultur, som jeg er stolt af, men som jeg oplever, folk fra andre lande ofte synes er meget anderledes. Samtidig minder det mig om mine somre hjemme i Nordgrønland. Der sejler min far, brødre og jeg ud for at fange sæler. Det tager ofte timevis, før vi finder en. Når vi endelig spotter en, skyder vi den, flænser den og smager på den råt. Når jeg er på havet med min familie, og vi fanger vores egen mad, føler jeg mig mest som grønlænder. Jeg er i zén. Har ro i hele kroppen, siger Ria Sivertsen på 19 år, der går på gymnasiet i Nuuk.
    1 / 16
  • - Det er vigtigt for mig at holde fast i mine forfædres traditioner. Spise hval, sæl, have nationaldragt på, snakke og synge på grønlandsk. Grønlænder er det, jeg er. Vores identitet blev stjålet fa os med koloniseringen. Nu er vi langsomt ved at få den tilbage. For mig er der en dybere mening med at bevare traditionerne og vise, at vi er stolte af dem, efter alle de traumer vi gik igennem med koloniseringen. Jeg ønsker selvstændighed for Grønland. Måske ikke inden for den nærmeste fremtid. Der er meget, vi skal arbejde med, men jeg vil gerne selv se og opleve et selvstændigt Grønland. Jeg føler, at vi på den måde vil tage os selv tilbage igen efter koloniseringen. Det vil være en stor sejr for os, og jeg håber meget, at det vil ske inden for min levetid, siger Ria Sivertsen.
    2 / 16
  • - Jeg har taget de redskaber med, jeg bruger til at jagte sæler. Den høje træstav er en tuk. Den banker jeg på isen med for teste, om den kan bære, inden jeg bevæger mig ud på den. Den hvide firkant med hul i midten er et skydesejl. Vi bruger det til at snige os ind på sælerne. Når de kun kan se vores overkrop, tror de, vi er længere væk, end vi reelt er. På den måde kan vi komme tættere på, når vi forsøger at få ram på dem, siger 34-årige Ivaaq Kriegel, der arbejder ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet.
    3 / 16
  • - Jeg er meget interesseret i kultur. Jeg har rejst en del, og når jeg møder andre kulturer, får det mig til at tænke over, hvem vi er som grønlændere. Hvad er vores identitet? For mig er fanger- og jægerkulturen en vigtig del af at være grønlænder. Det er en stor del af vores identitet. Jeg er stolt af at gå jagt som vores forfædre, siger Ivaaq Kriegel.
    4 / 16
  • - Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i den grønlandske kultur, men det må ikke blive til et danskerhad, hvor danskere eller grønlændere, der kun taler dansk, ikke føler sig velkomne. De næste år ser jeg gerne et samarbejde med Danmark. Måske kan vi få en bedre forståelse for hinanden? I Danmark bliver jeg ofte spurgt om ting som; 'Hvornår har du sidst set en isbjørn?' Det eneste sted, jeg har set sådan en, er i København Zoo. Der tænker jeg nogle gange; 'Kunne vi ikke give danskere – måske gennem folkeskoleundervisningen – en lidt dybere indsigt i grønlændere som folk?', siger Ivaaq Kriegel.
    5 / 16
  • - Jeg tror, Grønland bliver selvstændigt i fremtiden. Det vil være godt at bestemme over vores eget land, men vi skal være realistiske og se på, hvor vi står nu. Jeg tror først, det vil ske om mange år, siger Ivaaq Kriegel.
    6 / 16
  • - Mine perlesmykker er et symbol på stærke grønlandske kvinder, der kan skabe unikke ting med deres hænder. Jeg har også taget perlesmykkerne på, fordi jeg brugte mange af mine teenageår på at dyrke europæisk mode. Læste Vi Unge-blade, købte Pilgrim-smykker og Friis & Company-tasker. Men jeg følte mig aldrig god nok. Jeg levede ikke op til de europæiske skønhedsidealer. I stedet begyndte jeg at dyrke den grønlandske mode og traditioner. Det gav mig styrke og en følelse af, at jeg kan at være stolt af at være grønlænder. I dag køber jeg stort set kun grønlandsk design eller produkter skabt af andre indigenous people (oprindelige folk red.), siger Paninnguaq Heilmann på 31, der studerer på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
    7 / 16
  • - I LOVE MATTAK – Jeg elsker hvalhud, står der på min overarm. Jeg har også inuittatoveringer på mine fingre og på hagen. Jeg oplever, at flere grønlændere er stolte af vores sprog, land og traditioner og gerne viser det frem. Det er et vigtigt skridt, siger Paninnguaq Heilmann. *Inuittatoveringer som Paninnguaq Heilmanns var i flere tusinde år almindelige blandt inuit-kvinder, men forsvandt, da danskerne i 1700-tallet begyndte koloniseringen af Grønland. Formentlig fordi de blev opfattet som hedenske og derfor forbudt af de danske missionærer.
    8 / 16
  • - Jeg ønsker en større afkolonisering af vores land. Grønland skal ikke være mini-Danmark. Jeg synes, Hans Egede-statuen skal væk. Det sletter ikke historien, men symbolet i at vores colonizer (kolonisator red.) står på en så fremtrædende plads i Nuuk, er mentalt slaveri. Jeg forstår heller ikke, det danske sprog fylder så meget her. Alle skilte – alting – står på både grønlandsk og dansk. Grønlandsk-dansk oversætningsarbejde koster mange millioner om året. Hvis der er én dansker og ni grønlændere til et møde, skal grønlænderne sidde og tale gebrokkent dansk. Så sidder de der og føler sig ikke helt gode nok, fordi de laver sprogfejl i deres eget land. Det, synes jeg, er synd, siger Paninnguaq Heilmann.
    9 / 16
  • - Jeg ønsker et selvstændigt Grønland, hvor vi samarbejder med lande fra hele verden. Det kan også være Danmark. Selvstændighed betyder ikke, at vi aldrig skal have kontakt. Jeg mener, det er urealistisk og uansvarligt med selvstændighed i dag. Det kræver et grundigt forarbejde. Vi skal også løfte vores eget folk. Alt for mange lider i dag. Men i sidste ende betyder selvstændighed alverden for et land. Hvor mange andre lande i verden hører under andre lande? Hvis resten af verden kan, hvorfor kan vi så ikke? siger Paninnguaq Heilmann.
    10 / 16
  • - På billederne sidder jeg med en børnebog, jeg udgav for to år siden. Den hedder ’Qaammassuup oqaluttuaa’ – det betyder 'Månens fortælling.' Bogen handler blandt andet om Grønlands historie og livet i byen Upernavik i Nordgrønland, hvor jeg er fra. Landskabet er ret anderledes end i Nuuk, hvor jeg bor nu. Måske skrev jeg den i et anfald hjemve? Men grunden til, at jeg har bogen med, er, at det grønlandske sprog betyder meget for mig. I bogen har jeg brugt mange udtryk og ord, som er ved at forsvinde fra vores sprog. Flere har skrevet til mig, at de var nødt til at bruge en ordbog for at forstå dem. Det var også min hensigt, så vi husker og bevarer udtrykkene, siger 27-årige Pivinnguaq Mørch, forfatter og underviser på Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen i Nuuk.
    11 / 16
  • - Mange grønlændere ønsker at 'reclaime' – tage deres identitet tilbage. Nogle gør det gennem inuit-tatoveringer. For mig er det vigtigste sproget. Jeg vil gerne kæmpe for at bevare det grønlandske sprog. Det er en ild, der brænder i mig, og som giver mig lyst til at holde vores sprog i live ved at skrive på det i bogform. Det grønlandske sprog er kernen af min identitet. Jeg drømmer på grønlandsk. Jeg har aldrig drømt på dansk. Jeg har én gang skrevet på engelsk. Det var en poetry slam-tekst. Siden da har jeg ikke skrevet på andre sprog end grønlandsk. Det er for svært. Jeg udtrykker mig meget bedre på grønlandsk, siger Pivinnguaq Mørch.
    12 / 16
  • - Selvstændighed… Hvor lang tid har vi? Det er er stort spørgsmål. Det er ikke realistisk lige nu. Vi har ikke nok uddannede folk, der kommer flere ældre, og ifølge Grønlands Statistik er mange unge ikke i beskæftigelse. Jeg mener ikke, vi er klar, men selvfølgelig håber jeg, det sker en dag. Gerne i min levetid. Jeg tror, det er en drøm for alle lande at være uafhængige og selv at kunne bestemme, hvad der bedst for landet og dets folk, siger Pivinnguaq Mørch.
    13 / 16
  • - Jeg står ved vandet med lukkede øjne, fordi natur og ro er stor del af min hverdag. Jeg bor i Nuuk, som er Grønlands største by, men jeg skal kun gå fem-ti minutter, så er jeg væk fra mennesker og travlhed. Det kræver ingen udflugt med tog eller bus at finde fuldkommen ro. Lige om hjørnet kan jeg finde et sted, hvor jeg er alene uden larm fra biler og mennesker. Kun med naturen omkring mig. Når jeg har mange tanker i hovedet betyder det alt. Bare at lukke øjnene. Lytte. Og så er der ro. Bare ro, siger Jakobine Tellesen på 32 år, guide og matros hos Nuuk Water Taxi.
    14 / 16
  • - Jeg fik min inuittatovering i ansigtet, efter jeg uddannede mig til arktisk guide. Der læste vi en masse om kultur og historie. Her stødte jeg på tatoveringerne. Og så kom der bare en lyst frem i mig; 'Hvorfor har vi ikke dem mere?' Jeg har også lige købt kamikker. De er lavet af sælskind og forret med lamme- og isbjørnepels. Kamikker er svære at få i dag, hvis ikke du kender nogen, der kan lave dem. De bliver fremstillet i hænderne, og mange unge ved ikke, hvordan man gør. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver ved med at have de her ting. Det er vores kultur. Det er det, vores forfædre har levet i. Uden de ting vil vi blive til en ny kultur, Jakobine Tellesen.
    15 / 16
  • - Det er ærgerligt, at vores kultur forsvandt lige pludselig med koloniseringen, men det kan vi ikke ændre på. I stedet for at hænge i, hvad der skete i fortiden, hvor vi ikke selv levede, vil jeg bare gerne se frem og selv begynde at vise vores kultur frem igen. Selvstændighed har jeg ikke tænkt så meget over. Jeg håber, det vil ske, men ikke lige nu, siger Jakobine Tellesen.
    16 / 16
Facebook
Twitter