Intense drømme fra Nuuk: Hun vil have selvstændighed. Han gider ikke tale om, om han er grønlandsk nok

I dag går Grønland til valg. Fire grønlændere under 30 fortæller her, hvad deres største drøm for landet er.

Fiskekvoter. Skattereform. Sociale problemer. Uddannelse. Selvstændighed. Sprog. Et omstridt mineprojekt. Bedre service på sundhedsområdet. Flere billige boliger.

Ovenstående er blot et udsnit af de emner, som er blevet diskuteret under den grønlandske valgkamp.

Og i dag går grønlænderne så til valg. Fra klokken 9 – klokken 13 dansk tid – åbner afstemningsstederne for de cirka 41.000 stemmeberettigede borgere på verdens største ø.

Udover at de skal afgøre, hvem der skal sidde på de 31 pladser i parlamentet - Inatsisartut, er der også valg til landets fem kommuner.

I anledning af valget har DR spurgt fire af dem, der tegner Grønlands fremtid om, hvad deres største ønske for landet er.

Hør, hvilket Grønland fire unge under 30 år drømmer om, i videoerne nedenfor.

Ululinannguuaq vil have selvstændighed

Selvstændighed er et af de temaer, som har trukket overskrifter i valgkampen.

Flere partier er gået til valg på at sætte turbo på den proces, der på sigt skal løsrive Grønland fra Danmark og Rigsfællesskabet.

En af dem, der ønsker selvstændighed, er 22-årige Ululinannguuaq Olsen, der arbejder ved Sisimiut Museum og danser i sin fritid.

Faktisk er netop selvstændighed hendes største drøm for Grønland.

- Vores system er nærmest en kopi af det danske. Gang på gang har det vist sig ikke at fungere her, mener hun.

En af de ting, som ofte bliver bragt op, når samtalen falder på løsrivelse, er penge. I dag modtager Grønland samlet set omkring fem milliarder om året fra Danmark i bloktilskud og andre bidrag.

Ululinannguuaq Olsen mener dog ikke, at den økonomiske støtte bør stoppe fra ene dag til anden, hvis Grønland bliver selvstændigt.

- Jeg håber, at Danmark vil samarbejde med det grønlandske folk om at opnå selvstændighed. Derfor mener jeg heller ikke, at bloktilskuddet bør blive afskaffet med det samme, hvis vi bliver selvstændige.

Her fortæller Ululinannguuaq Olsen, hvorfor et selvstændigt Grønland er vigtigt for hende.

Aninnguaq vil stoppe diskussion om, hvem der er grønlandsk

De seneste år er der opstået en bevægelse, hvor særligt grønlandske unge gennem blandt andet deres tøj og såkaldte inuittatoveringer dyrker deres grønlandske rødder og kultur.

Og også i valgkampen har debatten kredset om grønlandsk kultur og identitet. For eksempel er det blevet diskuteret, hvor meget det danske sprog må fylde på skoler og arbejdspladser.

Men 21-årige Aninnguaq Eigaard, der er fisker og bokser, mener, at der lige nu er for stort fokus på, hvem og hvad der er grønlandsk.

- Mit største ønske for Grønland er, at vi kommer videre fra diskussionen om, hvem der er grønlænder, og hvem der ikke er, fortæller han.

Hør Aninnguaq Eigaard uddybe sin drøm i videoen.

Ria vil tale højt om sociale problemer

Grønland er det sted i verden med den højeste selvmordsrate per indbygger.

Det vil Ria Sivertsen, der har selv kæmpet med angst og depression, ændre.

- Der er mange tabuer i Grønland, som gør, at vi ikke får talt om de ting, der er nødvendige at tale om. Min største drøm for Grønland er, at vi bliver bedre til at tale om vores sociale problemer, siger den 19-årige gymnasieelev, der bor i Nuuk.

I dag bruger Ria Sivertsen sin Instagramprofil til dels at vise sin passion for træning, men også at dele sine tanker, når livet er svært.

Hør hende fortælle, hvorfor det for hende betyder så meget, at grønlænderne bliver bedre til at tale om sociale problemer.

Martin drømmer om flere unge iværksættere

Hvad skal Grønland leve af?

I dag er Grønlands største indtægtskilde fiskeriet, men samtidig modtager landet som nævnt hvert år omkring fem milliarder i bloktilskud og andre bidrag fra Danmark.

Hvis Grønland skal blive økonomisk selvstændigt, skal der altså findes nye måder at tjene penge på.

Martin Nordlund, der som 19-årig startede mediebureauet Malou Media i Nuuk, mener, at vejen frem er flere unge iværksættere. Dét er hans største drøm for Grønland.

- Jeg synes, vi mangler innovation. Jeg synes, vi mangler nye kreative ideer, som er med på de trends, vi ser på den internationale scene, siger den 26-årige iværksætter.

40 procent af de beskæftigede i Grønland arbejder i den offentlige sektor, viser en rapport Grønlands Økonomiske Råd udgav i efteråret.

Hør Martin Nordlund uddybe, hvorfor flere iværksættere ifølge ham er afgørende for Grønlands fremtid.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk