Ivaaq får dødstrusler for sine opslag på Instagram: 'Jeg er stolt af at gå på jagt som vores forfædre'

For fritidsfangeren Ivaaq Kriegel er fanger- og jægerkulturen en vigtig del af den grønlandske identitet.

Til daglig underviser 34-årige Ivaaq Kriegel på universitetet i Nuuk, men på dage som denne, hvor solen ugeneret kaster sine stråler ned over verdens største ø, er det bedste, han ved, at pakke sin riffel, harpun og hjemmelavede skydesejl og tage ud på havet for at nedlægge ryper, sæler - eller hvad der er sæson for.

- Jagt betyder meget for vores kultur. Jeg er stolt af at gå på jagt som vores forfædre, fortæller han.

Grønlænderne skal til valg 6. april. Et af de temaer, som fylder i valgkampen, er selvstændighed, og sideløbende med løsrivelsessnakken kører en debat om grønlandsk identitet og kultur.

For eksempel går det regeringsbærende parti Siumut til valg på at indføre en sproglov, som blandt andet betyder, at der fra 2025 skal tales grønlandsk i offentligt ejede selskaber, ligesom partiet for at bevare grønlandske traditioner vil indføre særlige kulturkvoter til personer, der dyrker gamle fangst-traditioner.

Denne dag er Ivaaq Kriegel taget på jagt i fjeldet, som ligger cirka halvanden times sejlads fra Nuuk. Han skal jagte ryper. En lille hvid hønsefugl på 30-40 centimeter, der med sin hvide vinterfjerdragt er svær at skimte i sneen.

En af dem, der er optaget af grønlandsk identitet og kultur, er netop fritidsfangeren Ivaaq Kriegel.

Han har sagt ja til at give et indblik i den grønlandske jæger- og fangerkultur, han holder så meget af, men som han har fået trusler for at vise frem.

- Jagt er en del af vores identitet, og hvordan vi er som grønlændere. Det er vigtigt for mig, at vi holder fast i den grønlandske kultur, siger han.

Hør Ivaaq Kriegel fortælle, hvad jæger- og fangerkulturen betyder for hans identitet.

Der er fuldkommen stilhed mellem Ivaaq Kriegel og hans far, William Kriegel.

I flere minutter har de to mænd stået med kikkerter for øjnene i deres lille, hvide Draco 2000-båd og stirret på en snebeklædt bjergside.

- Der! siger Ivaaq Kriegel pludselig til sin far og peger et godt stykke oppe ad det stejle fjeld.

Faderen nikker. Sønnen har ret. Der sidder sandsynligvis en kridhvid fjeldrype, en 30-40 centimeter lang hønsefugl, nær fjeldets top.

William Kriegel sejler båden hen for foden af klippen. Med sin riffel på ryggen kanter Ivaaq Kriegel sig af båden og begynder at bestige det stejle fjeld.

De første fem-ti meter af klippesiden er ikke bare stejl, den er også beklædt med et solidt lag sne, hvor der gemmer sig et lag af ren is under.

Ivaaq Kriegels far er blevet i båden. Klar til at samle sønnen op, hvis han mister fodfæstet på de isglatte sten og skvatter i havet denne søndag formiddag, hvor det er så koldt, at det tog næsten en time at starte bådens motor.

Til hverdag er Ivaaq Kriegel underviser ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik - universitetet i Nuuk. Her underviser han blandt andet i kunsthåndværk.

Mere eller mindre siden Ivaaq Kriegel blev født, har hans far taget ham med på fangst. Allerede som helt lille blev han fascineret af den fanger- og jægerkultur, som blev grundlagt for 4.000-5.000 år siden, hvor de første inuitter ankom til Grønland.

I et land, hvor klimaet gør traditionelt landbrug svært, har det at fange dyr til lands og vands været en livsvigtig disciplin.

Et spørgsmål om overlevelse simpelthen.

Som yngre reflekterede Ivaaq Kriegel ikke så meget over sin jagtinteresse, men nu er han blevet bevidst om, at fangsten for ham ikke kun handler om glæden ved den vilde natur og jagten på dyrene, men også om national identitet.

- Jeg har rejst meget. Når jeg ser andre kulturer, får det mig til at tænke over, hvem vi er som grønlændere. Hvad er vores identitet? siger han og tilføjer:

- Vi har jaget gennem generationer. Mine tip-, tip-, tip-, tip-oldefædre har gjort det. De har udviklet harpunen og skydesejlet til at jage sæler. Det gør mig lidt stolt. De har været innovative i forhold til at finde ud, hvordan de kunne få mad på bordet, siger han.

På denne årstid er det sæson for jagt på ryper, sneharer og ederfugle. Om måneds tid begynder Ivaq Kriegel og hans far at sejle ud på isen for at fange sæler.

Efter flere forsøg på at finde den mindst isede rute op ad det glatte fjeld, er det lykkes Ivaaq Kriegel at komme tæt på den rype, han spottede fra båden.

Det viser sig, at fjeldrypen ikke er alene. Der sidder en håndfuld ryper nær hinanden på klippestenene.

Fem ryper. Det betyder, at der er til en lille familiemiddag. Der skal typisk én rype til at mætte én mund.

Ivaaq Kriegel nærmer sig fugleflokken. Da han er ti-femten meter fra én af dem, retter han riflen mod den.

Han affyrer.

Den lille fugl dratter livløst ned ad fjeldet.

De fire andre fjeldryper er kloge nok til at lette, efter skuddet er faldet.

Så Ivaaq Kriegel må nøjes med én nedlagt fjeldrype.

Godt nede i knæene med et lavt tyngdepunkt forsøger han at bevare balancen, imens han bevæger sig ned ad fjeldet.

Da han når tilbage til båden, smider han den lille fugl med den blodplettede hvide fjerdragt på bådens gulv.

Han ved godt, at nogle mennesker har et anderledes forhold til døde dyr, end han har.

På sin Instagramprofil han deler ofte minder fra sine jagter. Det inkluderer fotos af flænsede sæler og blodige rensdyr, han bærer på ryggen.

- Jeg får tit grimme beskeder fra folk i andre lande om, at jeg skal dø. Men jeg holder ikke op med at vise billederne. For mit vedkommende er det jo normalt, og jeg vil gerne vise, hvem vi er, hvad vi spiser, og hvordan vi behandler fangstdyrene. Den bedste mad, du i min optik kan få, er fra dyr, som du ved, hvordan har levet, er blevet behandlet og skudt, tilføjer han.

Hør Ivaaq Kriegel fortælle om jagten på ryper:

William Kriegel gasser op. Han drejer båden skarpt til højre.

Den døde fjeldrype og nogle jagtremedier rutsjer rundt på bådgulvet efter det pludselige sving.

En stor flok edderfugle letter fra havets overflade, da Ivaaq Kriegels far i høj fart sejler tæt på dem.

Ivaaq Kriegel hæver sin riffel. Affyrer. Forbier, øv.

William Kriegel styrer i hastigt tempo båden mod en ny flok edderfugle. De letter. Ivaaq Kriegel skyder igen. Han ryster på hovedet. Forbier.

Først i syvende forsøg med at opskræmme edderfuglene lykkes missionen. Patronen borer sig ind i den brune fjerdragt på en af edderfuglene.

Ivaaq Kriegel smiler triumferende.

Udover at være jagtinteresseret følger han også ret meget med i politik.

Han har bidt mærke i det politiske fokus på den grønlandske kultur og selvstændighed.

- Jeg synes, det er godt, at vi har en debat om de ting. Jeg er selv meget optaget af at leve i en globaliseret, teknologisk verden, hvor jeg har mit 8 til 16-job på universitetet, men samtidig holder fast i, at en vigtig del af at være grønlænder er at tage ud i den vilde natur. Det ligger i vores identitet.

- Jeg tror, Grønland bliver selvstændigt i fremtiden. Det vil være godt at bestemme over vores eget land, men vi skal være realistiske, og se på hvor vi står nu. Jeg tror først, det vil ske om mange år.