Lars henter børn på gaden i Grønland: 'Ofte vil de ikke hjem'

Tryghedspatruljen henter på hverdagsaftener mellem 10 og 20 børn, som hellere vil strejfe rundt i gaden end at være derhjemme.

Ungerådgivere Lars Hansen og Rachel Boberg turnerer gaderne både i hverdage og weekender og leder efter børn, der har brug for at tale med en voksen eller få et lift hjem.

Det er mørkt, koldt og blæsende i Nuuks snedækkede gader.

I en hvid minibus kører Lars Hansen og Rachel Boberg rundt og leder efter børn og unge, der strejfer omkring og måske har brug for et lift hjem eller til byens ungecenter.

- I dag er en lidt speciel dag, fordi skolerne er lukket i morgen, og så er det lønningsdag i dag. Og det betyder desværre, at der er mange forældre, der drikker lidt for meget og bliver ret fulde, og så har børnene ikke lyst til at være derhjemme, siger Lars Hansen, der er ungerådgiver.

Han og Rachel Boberg er en af to nye Tryghedspatrulje, som er til stede i bybilledet i Nuuk og Nuussuaq i de sene aftentimer.

Patruljen har til formål at hjælpe børn og unge, der færdes i gaderne om aftenen med enten at komme hjem eller at komme ind på byens ungecenter, hvor de kan blive mødt af en voksen at snakke med om problemer derhjemme.

Tryghedspatruljen har eksisteret siden februar 2021, og i hverdagene samler de typisk mellem 10 og 20 børn og unge op, som de kører hjem, hvis de altså vil hjem.

Men fordi det er den 31. marts og lønningsdag, regner de med, at det ender med at blive tættere på 20 eller 30 børn, der får brug for hjælp i aften.

Mens Lars Hansen kører bilen, ringer Rachel Bobergs telefon flere gange. Det er børn, der ringer for at høre, om de kan blive hentet og blive kørt hjem eller få lov til at sidde i bilen lidt og få varmen. Nogle spørger også, om de kan blive kørt hen til ungecentret.

- Ofte vil de faktisk ikke hjem, og det siger jo lidt om, hvad for nogle hjem de kommer fra, siger Lars Hansen.

Mange børn vokser op med vold og alkohol i hjemmet

Hos Grønlands Politi ser man de sociale udfordringer, der er i nogle familier, som et stort problem.

Det fortæller politimester Bjørn Tegner Bay, der er chef for Grønlands Politi.

Problemer i hjemmet kan både presse små børn ud på gaden, hvor de hellere vil være end derhjemme, og i værste tilfælde, kan det presse børn og unge ud i kriminalitet.

- Vi plejer at sige, at vi laver 90 procent af vores arbejde hos 20 procent af befolkningen. Det er selvfølgelig vigtigt hele tiden at huske på, at langt hovedparten af befolkningen er velfungerende familier, hvor alt er fint. Vi har bare et mindretal af befolkningen, der har virkelig store sociale udfordringer, og det mindretal er større, end det er i de lande, som vi normalt sammenligner os med, siger han.

28 procent af alle børn i Grønland født i 1995 eller senere har været udsat for vold i hjemmet, mens 37 procent af den samme gruppe er vokset op med alkoholproblemer i hjemmet, viser en befolkningsundersøgelse gennemført af Statens Institut for Folkesundhed (SDU).

Undersøgelsen kom ud i 2019 og baserer sig på besvarelser fra 2.539 personer i alderen 15-94 år.

Der er dog sket en positiv udvikling i forhold til personer, der er født i 1970-80, hvor over halvdelen voksede op med henholdsvis vold og alkohol i hjemmet.

Tallene blev senest fremhævet i forbindelse med et tværgående arbejde mellem Grønland og Danmark, der skal styrke indsatsen for børn og unge i Grønland mellem 2020 og 2023, og som der er bevilget 8,7 millioner kroner til.

- Det er ikke fordi, der er rart på gaden om natten om vinteren i Nuuk. Men det er åbenbart rarere for nogle børn end at være derhjemme, siger Bjørn Tegner Bay.

På tur med Tryghedspatruljen: Børn vil ikke hjem

Mens Tryghedspatruljen kører rundt den kolde marts-aften, møder de et af de børn, der netop ikke har lyst til at være derhjemme.

Han er en 11-årig dreng, som Lars Hansen og Rachel Boberg kender godt.

- Han skal ikke hjem. Vi møder ham næsten hver aften. I hverdage, hvor der jo er skole dagen efter, vil han først køres hjem omkring klokken 12 eller 1 om aftenen, siger Lars Hansen.

I stedet kører de ham hen til ungecentret, hvor han kan være størstedelen af aftenen indtil de lukker.

- Der har vi nogle kollegaer, der tager imod ham og taler lidt med ham og spørger ind til, hvorfor han ikke skal hjem, og hvad der er sket. Og så prøver de ellers at skabe nogle trygge rammer for ham, siger Lars Hansen.

Når Lars Hansen og Rachel Boberg kører rundt med Tryghedspatruljen oplever de at samle børn op i helt ned til 8-årsalderen, der går rundt udenfor efter mørkets frembrud.

En ud af fem udsat for seksuelle overgreb i barndommen

Ud over at mange grønlandske børn og unge oplever at vokse op med vold og alkohol i hjemmet, er seksuelle overgreb stadigvæk et massivt problem.

- De største udfordringer for Grønlands Politi og dermed også for samfundet, som vi ser det, er de seksuelle overgreb mod børn. Det er ubetinget vores prioritet nummer et at få gjort noget ved det, siger politimester Bjørn Tegner Bay.

I Grønland har 20 procent af personer født i 1995 eller senere været udsat for et seksuelt overgreb i barndommen.

For de personer, der er født i 1970-75 havde godt 40 procent være udsat for et seksuelt overgreb, inden de fyldte 18.

- Selvfølgelig er en halvering da fint, men niveauet er meget meget højt. Og vi kunne se, at indtil for en tre-fire år siden var det meget få af alle overgrebene, der overhovedet kom til myndighedernes kendskab.

Ser man på anmeldelserne, bliver de i Grønland anmeldt 13,3 seksuelle overgreb per 1000 indbyggere, mens der bliver anmeldt 1,1 per 1000 indbyggere i Danmark.

Politiet har i samarbejde med myndighederne gennemført tv-kampagner, politibetjente har været på besøg på skolerne, og der holdes forebyggende samtaler, hvor der opfordres til, at man anmelder overgreb.

Og den stigning, man ser i antallet af anmeldte seksualforbrydelser generelt, mener politiet blandt andet skyldes den ekstra indsats.

I 2020 blev der anmeldt 748 seksualforbrydelser. I 2019 var det 559.

- Det, at antallet af anmeldelser stiger så voldsomt, er en kæmpe succes, siger politimester Bjørn Tegner Bay.

Også med hensyn til antallet af anmeldelser om vold, kan kampagnen have smittet af.

Ungecenter giver pause fra problemer i hjemmet

Da Lars Hansen og Rachel Boberg afleverer den 11-årige dreng på ungecentret, er der allerede flere børn, der har søgt tilflugt i sofaerne. Han sætter sig hurtigt hen i en sækkestol og snakker med en pige, imens de spiller på deres mobiltelefoner.

I centret kan børnene hygge sig med at spille Playstation, spille musik, se fjernsyn eller spille spil med hinanden.

Rachel Boberg sidder allerede i sofaen med tre børn, hvor der bliver diskuteret, hvilken film, de skal sætte på fjernsynet.

Der er plads til ti børn i centret ad gangen. Der er to rådgivere på arbejde i centret, mens fire kører rundt i gaderne, siger Lars Hansen.

Mange børn bliver og sover på ungecentret i stedet for at tage hjem, fortæller han.

Han forventer, at de fleste af børnene gerne vil blive i centret indtil klokken fire om natten, hvor centret lukker og ungerådgiverne skal køre dem hjem.

- Fordi nogle af dem er så unge, helt ned til 10-11 år, så prøver vi at overtale dem til at lade os køre dem hjem. Men hvis det er et hjem, de ikke vil hjem til, så ringer vi til socialvagten, og vi har også mulighed for at koble en sagsbehandler på dem.

Tryghedspatruljen blev etableret i februar 2021, i første omgang som et midlertidigt supplement.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk