Med Grønlands Politi på patrulje: Alkohol og vold er et stort problem

I løbet af en almindelig dag rykker politiet ud til personskadelige sager flere gange i timen.

Grønlands Politi rykker ud til sager med personskade flere gange i timen, siger politichef Bjørn Tegner Bay. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Politibetjent Poul Kreutzmann og hans partner kører ud fra politigården i Nuuk onsdag nat den 31. marts.

De har givet DR Nyheder lov til at komme med på natpatrulje på en dag, hvor de forventer, at det bliver travlt.

- Det er er påske, folk har fri, og nattelivet holder åbent indtil mellem klokken 03 og 04, så vi skal se frem til en nat med flere alkoholrelaterede hændelser, siger han.

Mens Poul og hans makker kører rundt på patrulje, lyder det pludselig i radioen, at der er en mand, der er blevet voldelig i et boligområde tæt på.

- Det er et af de her husspektakler, vi oplever. Det er en alkoholrelateret hændelse, fortæller Poul, mens sirenerne fra udrykningen lyder i baggrunden, og bilen er oplyst af blå blink.

Poul Kreutzmann har været i Nuuk Politi i fem år, og han oplever, at der især er travlt på lønningsdage, i højtider og i weekenderne.

På en almindelig nat på patrulje rykker politiet ud til alt fra husspektakler og slagsmål til voldtægter - som regel med alkohol involveret.

- Det er især ved bymidten, hvor alle værtshusene ligger. Og når de så lukker, så tager folk til efterfester rundt omkring i byen, hvor der også kan være mange hændelser, siger Poul Kreutzmann.

Sociale problemer er ofte årsagen

Antallet af anmeldelser af vold og seksuelle overgreb i Grønland er steget markant i 2020 sammenlignet med 2019. Og niveauet er langt over de andre lande i rigsfællesskabet per indbygger.

I Grønland blev der i 2020 begået 24,7 voldsforbrydelser per 1.000 indbyggere. I Danmark var det 3,5 per 1.000 indbyggere, viser en årsopgørelse fra Grønlands Politi.

Det er også den personfarlige kriminalitet, der udgør den største bunke på skrivebordet hos betjentene i Grønlands Politi.

Det fortæller politimester Bjørn Tegner Bay, der er chef for Grønlands Politi, som er verdens største politikreds målt på areal, og beskæftiger cirka 340 medarbejdere, hvoraf 100 er deltidsansatte.

- Vi rykker ud til personskadelige sager flere gange i timen, siger han.

På tværs af landet bliver politiet kaldt ud til mellem otte og ti husspektakler i døgnet.

Stigningen i kriminaliteten kan i høj grad spores tilbage til de sociale problemer, som præger en stor del af den grønlandske befolkning, siger Bjørn Tegner Bay.

Grupper af unge kriminelle er et voksende problem

Senere på natten kører Poul og hans partner ud til et udsat område i Nuuk.

På flere bygninger er vinduerne dækket til med skodder, fordi de er blevet ødelagt som følge af hærværk - højst sandsynligt begået af unge mennesker.

- Vi plejer altid at køre herud på et tidspunkt under nattevagten, for der render altid nogen rundt her. Det er meget unge mennesker, der er samlet her, men der er ikke nogen her i det her vejr, siger Poul Kreutzmann.

Og grupper af unge mennesker, der begår kriminalitet, er et voksende problem. Det sker også, at børn bliver involveret i kriminalitet.

- I det seneste år har vi set, at børn og unge fra 11-årsalderen og op til de 16-17 år begår vold eller indbrud, hærværk og tyveri. Det har vi haft rimelig mange sager af, og vi bruger meget energi på det.

At børn og unge færdes i gaderne er ikke en ny problemstilling, siger Bjørn Tegner Bay. Det nye er, at de begår grov kriminalitet som vold mod hinanden.

- Jeg er ret sikker på, at det skaber utryghed for ganske almindelige unge mennesker, der er på vej hjem om aftenen efter en god social sammenkomst.

Senere på aftenen lyder det igen i radioen, at nogen har ringet til politiet angående et husspektakel.

Gennem radioen lyder en beskrivelse og nogle tal, og Poul Kreutzmann svarer tilbage i radioen, at de kører derhen.

- Det betyder, at det er en mand, der går amok, siger han.

Da de kommer frem viser det sig dog, at der blot er tale om en gruppe unge, der holder en fest. Og derfor er der ikke noget at gøre der for politiet.

Politikere vil bekæmpe alkohol- og stofmisbrug

Socialstyrelsen har igangsat en grønlandsk-dansk tværgående indsats for at bekæmpe de sociale problemer i Grønland, især med fokus på unge.

Det tværgående arbejde skal foregå mellem 2020 og 2023, og i slutningen af 2019 bevilligede et bredt flertal i folketinget 80 millioner kroner til projektet.

Men partilederne for Grønlands to største partier anerkender, at problemerne langt fra er løst endnu.

I partiet Siumut, der er det største parti i det grønlandske parlament, vil man gå hårdt til problemerne med misbrug, fortæller partiets formand Erik Jensen (S).

- Vi har store problemer med misbrug af alkohol og hash. Vi vil gerne bekæmpe hashhandel i Grønland, og desværre er alkoholforbruget også begyndt at vokse igen. Det vil vi gerne ændre, siger han.

Múte Bourup Egede (IA) genkender udfordringerne og understreger også problemer med stor ungdomsarbejdsløshed.

Han er formand for partiet Inuit Ataqatigiit, der udgør venstrefløjen i grønlandsk politik og er det næststørste parti.

- Der er stigende ulighed. Selvom vi er lykkedes med at få uddannet flere, er der fortsat behov for at uddanne endnu flere. Derudover er der udfordringer, som desværre er gået i arv, som alkohol- og rusmiddelmisbrug, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk