Milliarder af kroner på den ene side. En miljøkatastrofe på den anden.

Fronterne i debatten om en mine i Kvanefjeld er tegnet skarpt op i den grønlandske valgkamp, som onsdag morgen kulminerede i en sejr til oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit (IA).

Det får først og fremmest konsekvenser for mineprojektet, der er blevet diskuteret i årevis. Det bliver lagt i graven. Sådan lyder det fra formand for IA, Múte B. Egede.

Betyder det, at mineprojektet endeligt er dødt?

- Det er det, vi har sagt fra IA. Vi vil stoppe Kvanefjeldsprojektet. Og det ligger klart i vælgernes dom - især i Sydgrønland, hvor mineprojektet er - at man er imod projektet, siger Múte B. Egede.

Så det bliver ikke til noget?

- Man skal lytte til folket, og folket har talt.

Så det bliver ikke til noget?

- Det bliver ikke til noget.

Mine kunne give økonomisk boost

Mens de attraktive mineraler nu står til at blive i jorden, går Grønland på samme tid glip af en betydelig indtjening og økonomisk aktivitet.

Det siger Anders Frederiksen, der er professor og institutleder på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet, som netop har forsket i miner på Grønland og i Arktis.

- Det er klart, at en storskala-mine vil skabe en masse aktivitet. Projektet kunne have startet en ny æra med en øget økonomisk aktivitet. Men det ville også have ændret det Grønlandsk samfund og natur, siger han.

Siden 2007 har det australske mineselskab, Greenland Minerals, haft licens til at undersøge mulighederne for at udvinde de eftertragtede jordarter. Selskabet siger selv, at de årligt kan sende 1,5 milliarder kroner ud i det grønlandske samfund og skabe hundredvis af nye arbejdspladser.

Men man kan ikke få de eftertragtede mineraler op uden at få det radioaktive stof Uran med i købet.

Og det frygter borgere, politikere og miljøorganisationer.

Særligt Mariane Paviasen fra ’Urani? Naamik’, der betyder ’Uran, nej tak’.

- Vi risikerer at stå tilbage med et land, der ikke kan bruges til noget som helst. Hvor man ikke kan jage eller fiske, fordi det hele er forurenet. Det kan vi ikke være bekendt at give videre til kommende generationer, har Mariane Paviasen tidligere sagt til DR.

Mariane Paviasen er netop er blevet valgt ind for IA, og hendes største bekymring er, at radioaktivt støv bliver blæst ud over et stort område omkring Kvanefjeld.

Ønske om selvstændighed

Det kan også få betydning for Grønlands mål om at få fuldstændig, som både IA og Siumut går ind for.

Javier L. Arnaut, der er adjunkt på Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet - mener, at det vil være ’et seriøst skridt mod økonomisk selvstændighed’, hvis mineprojektet gennemføres.

- Hvis man ser bort fra miljøvurderingerne, som er kontroversielle, og hvis det her projekt opnår udnyttelsestilladelse, vil det repræsentere landets første seriøse skridt mod økonomisk selvforsyning og blive en legitim geopolitisk aktør inden for sjældne jordarter og uranudvinding, har han tidligere sagt til det grønlandske public service-medie KNR.

Inuit Ataqatigiit har fået 12 mandater, og går de sammen med Naleraq, kan de få de 16 mandater, som et flertal kræver.

Dermed må Siumut overdrage magten, som de ellers med en enkelt udtagelse på fire år har haft uafbrudt siden 1979.