Sproget splitter Grønland: Nina kan kun tale dansk - Sebastian vil kun tale grønlandsk

Stoltheden over det grønlandske sprog og traditioner blomstrer i Grønland. Men en del af befolkningen taler slet ikke grønlandsk, og hvad gør man så?

I et øvelokale midt i Nuuk står Sebastian Lyberth Nielsen med sin guitar og headbanger, så det lange, blanke, sorte hår flyver rundt.

Han spiller med i et af Grønlands upcoming metalbands 'Sound of the Damned', og så er han et eksempel på en af de mange unge grønlændere, der ikke taler dansk.

Ikke fordi han ikke kan, men fordi han valgt ikke at gøre det.

- Jeg kan ikke lide at skulle snakke dansk i mit eget land, siger han.

- Jeg vil bruge mit eget sprog og som andetsprog engelsk.

Sebastian Lyberth Nielsens holdning til det danske møder man mange steder i Grønland, hvor man efter flere hundrede år som dansk koloni stadig er i gang med at finde ud af, hvad det egentlig vil sige at være grønlandsk.

Traditionel grønlandsk kultur er populært

Især blandt storbyboerne i Nuuk er det blevet moderne at få lavet traditionelle inuit-tatoveringer, og der er opstået fornyet interesse for at lære grønlandsk trommedans.

Mange unge går med tøj fra det grønlandsk mærke Inuit Quality Clothing, som har en inuitisk mand og kvinde i deres logo. Eller med statement t-shirts med tekster som "I speak greenlandic. What's your superpower?" (Jeg taler grønlandsk. Hvad er din superkraft?)

Især sproget er en ting, som virkelig kan og længe har skilt vandene i Grønland.

For kan man være rigtig grønlandsk, hvis man ikke taler grønlandsk?

Der findes ingen officielle opgørelse over, hvilke sprog grønlænderne taler, men et forsigtig bud fra det grønlandske sprognævn lyder, at omkring halvdelen af befolkningen er grønlandsksprogede med næsten intet eller svagt dansk.

20 procent er tosprogede med grønlandsk som stærkeste sprog, mens andre 20 procent er tosprogede med dansk som stærkeste sprog, og så er der et lille mindretal på ti procent, som kun taler kun dansk.

Alligevel er det stadig nødvendigt at være god til dansk, hvis du vil klare dig gennem gymnasiet og have en videregående uddannelse, og vanskelighederne med det danske bliver ofte nævnt som en grundene til, at mange grønlandske unge enten dropper ud eller aldrig kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen.

Derudover foregår meget i den offentlige administration stadig på dansk, og omkring otte procent af folkeskolelærerne taler ikke grønlandsk.

Det skaber frustration hos mange grønlændere - som for eksempel Sebastian Lyberth Nielsen - der gerne ville kunne klare sig godt i deres eget land, selv om de måske ikke er gode til dansk.

- Hvis vi skal udvikle Grønland, så skal vi tale mindre dansk, siger Sebastian Lyberth Nielsen.

Spis ordentligt - der er en dansker på besøg

Men så er der dem på den anden side af debatten. Mindretallet som primært taler dansk.

I et lille blåt hus, der ligger med udsigt over vandet i Nuuk, bor sangerinden Nina Kreutzmann Jørgensen. Huset er hendes barndomshjem, og her er der altid kun blevet talt dansk.

- Synet på danskere og det at tale dansk har ændret sig rigtig meget i den tid, jeg har levet er, siger den 40-årige sangerinde.

Da Nina Kreutzmann Jørgensen var barn, oplevede hun for eksempel en episode, hvor hun var hjemme hos sin farmor. Familien havde besøg af en kusine fra Danmark og sad ved bordet og spiste rødfisk med karrysovs og kartofler, da hendes farmor pludselig irettesatte Ninas grønlandske fætter og bad ham spise ordentligt, fordi de havde "en dansker på besøg".

- Da jeg var barn, så man op til danskere. I hvert fald den ældre generation. Men nu er der et behov for at få Grønland tilbage, og derfor er det vigtigt for nogle ligesom at viske Danmark væk, siger hun.

Flere nuancer

Nina Kreutzmann Jørgensen har forsøgt at lære sig grønlandsk som voksen, men hun taler det ikke flydende og bruger det derfor ikke i dagligdagen. Men hun synger på grønlandsk og plejer at sælge mange plader.

Men det var ikke tilfældet med hendes sidste plade, som hun valgte at lave på dansk.

- Den fik slet ingen opmærksomhed, siger hun.

- Eller jo, det fik opmærksomhed, at jeg havde skrevet den på dansk, siger hun.

Det irriterede i starten Nina Kreutzmann Jørgensen, at der kun blev talt om sproget i stedet for lyttet til musikken, men for hende blev oplevelsen også en slags afklaring.

- Jeg er faktisk kommet dertil, hvor jeg er blevet rigtig stolt af mit modersmål, som er dansk. Og jeg tænkte, at den her plade måske kan være en kanal til at forklare det til andre, der har haft det som mig. For det kan godt ligge mellem linjerne, at man ikke må være stolt af sit sprog, hvis der er dansk, siger hun.

Nina Kreutzmann Jørgensen synes, at drømmen om et selvstændigt Grønland uden dansk indflydelse til tider kan få lidt nationalistiske undertoner, som hun ikke bryder sig om.

- Der er en retorik om danskere, hvor man tydeligt kan mærke, at alle er lidt trætte af det danske. Hvis en grønlænder spørger en udlænding "hvor er du fra?" og de svarer USA, så får de et kæmpe smil, men hvis man siger "fra Danmark" så får man mere den her, siger hun og imiterer et anstrengt smil.

- Jeg håber inderligt, at der kommer flere nuancer på bordet i den her selvstændighedsbølge, vi befinder os i lige nu, siger hun.

I det lille blå hus bliver der heller ikke i dag talt grønlandsk, selvom Nina Kreutzmann Jørgensens børn har udtrykt et ønske om gerne at ville tale bedre grønlandsk. Hun forstår dem godt, men hun kan ikke give dem det hjemmefra, og derfor håber hun, at hun i stedet kan give dem selvtillid nok til at føle sig som grønlændere, selv om de måske ikke lærer sproget perfekt.

- Selvfølgelig skal vi snakke grønlandsk, men vi kan ikke udvande og fjerne det danske. Vi er så mange børn af rigsfællesskabet, som har dansk blod, danske bedsteforældre og taler sproget, og vi er jo lige så meget grønlædere.

Se mere om debatten om det grønlandske sprog og den grønlandske identitet i 21 Søndag, der bliver sendt på DR i aften.

Facebook
Twitter