Med sine ansigtstatoveringer er 26-årige Aka Niviâna Mørch Pedersen en del af et større fællesskab.

Når hun går på gaden i Nuuk og møder andre med sirlige streger eller prikker tatoveret på hagen eller i tindingen, ved hun, at de tilhører samme bevægelse og deler en respekt for inuitternes oprindelige kultur og tradition.

- Tatoveringerne er noget, vi kan være stolte af. Det er en måde at tage en historie tilbage, som i mange år har været bandlyst, siger Aka Niviâna Mørch Pedersen, som har boet i København i en årrække, inden hun for tre år siden flyttede hjem til Grønland for at være kunstner og debattør.

Tatoveringer som Aka Niviâna Mørch Pedersens var i flere tusinde år almindelige blandt inuit-kvinder, men forsvandt, da danskerne i 1700-tallet begyndte koloniseringen af Grønland. Formentlig fordi de blev opfattet som hedenske og derfor forbudt af de danske missionærer.

Dermed er tatoveringerne også en identitetspolitisk markør. De er for alvor blevet populære de seneste fem år og særligt blandt yngre mænd og kvinder.

- Jeg føler mig både som grønlænder og inuit. Min mor fortalte mange historier om inuitterne, da jeg voksede op, så jeg har altid haft en opfattelse af at høre til et folk, som ikke kun er i Grønland, men også på den anden side af strædet i Canada og Alaska, fortæller Aka Niviâna Mørch Pedersen.

I den fortælling passer rigsfællesskabet og Danmarks status som tidligere kolonimagt dårligt ind. Ifølge Aka Niviâna Mørch Pedersen er mange unge grønlændere decideret vrede på Danmark og argumenterer i hårde vendinger for løsrivelse og selvstændighed.

- For fire år siden gik jeg også ind for selvstændighed for enhver pris, siger hun.

- Men vi kan jo ikke benægte 300 års fælles historie med Danmark, og de seneste år har jeg også fået øjnene op for, at der er mere presserende problemer - selvmordsrater, klimaudfordringer og andre ting - som har brug for, at vi reagerer på først. Så må vi arbejde for selvstændighed sideløbende.

Syv ud af ti grønlændere drømmer om selvstændighed

I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af ph.d.-studerende Gustav Agneman fra Københavns Universitet er 644 grønlændere blevet spurgt, om de mener, at Grønland burde blive et selvstændigt land på et tidspunkt i fremtiden?

Her svarer 67 procent, at de mener, at Grønland på et tidspunkt skal rive sig løs.

Derimod er det blot 37 procent, der svarer, at Grønland burde være selvstændigt i dag.

Det er også den holdning, DR Nyheder møder på gaden i Nuuk, hvor vi har talt med fire tilfældige forbipasserende.

Klik gennem billederne nedenfor og læs, hvad indbyggerne i Nuuk mener om selvstændighedsspørgsmålet.

Ifølge Ulrik Pram, der er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier, fylder nære områder som uddannelse, vilkår for erhvervslivet og forebyggelse af alkohol- og hashmisbrug mere for den almindelige grønlænder i den nuværende valgkamp.

Det er dog også emner, som ifølge forskeren på sigt kan føre til mere selvstændighed.

- Det er afgørende, at man får løftet uddannelsesniveauet. I dag importerer Grønland frygteligt mange læger og akademikere fra Danmark og andre steder. Den dag, hvor Grønland selv kan løfte sin velfærdsstat, tror jeg, at man siger: Nu tør vi godt at blive selvstændige, siger Ulrik Pram.

Grønlænderne afgør selv, hvornår de vil være selvstændige

Med Selvstyreloven i 2009 har Grønland fået muligheden for at blive en selvstændig stat, og ifølge Múte Bourup Egede, der er formand for det store oppositionsparti Inuit Ataqatigiit (IA), er det op til grønlænderne selv, hvornår et selvstændigt Grønland bliver en realitet.

- Både Danmark og Grønland har forpligtet sig til, at Grønland for hver dag bliver mere selvstændigt. For mig er det ikke et politisk spørgsmål, men derimod folket der skal bestemme, hvornår selvstændigheden skal komme, siger han.

Fem af de i alt syv opstillingsberettigede partier arbejder for grønlandsk selvstændighed.

Det er kun partierne Atassut og Samarbejdspartiet, der er fortalere for et øget samarbejde i det danske rigsfællesskab. Ved det seneste valg fik de to partier tilsammen blot tre ud af 31 mandater, og er dermed blandt de mindste partier i parlamentet.

Ingen af formændene for de to største partier - Siumut og IA som begge ønsker selvstændighed - vil give et præcist svar på, hvornår grønlænderne kan regne med at have deres eget land.

- Men det er på tide, at vi debatterer de ting, der optager os. Der er særligt en ung skare, som er meget optaget af spørgsmålet om selvstændighed, og dem skal man ikke tysse ned, siger Múte Bourup Egede fra IA.

Står det til det nuværende regeringsparti - Siumut - skal der inden 2023 afholdes en folkeafstemning om en potentiel ny grundlov for Grønland. Dét fører partiet som en af sine mærkesager.

Nedenfor kan du få overblik over de opstillingsberettigede partier og deres mærkesager.

Debatten har været undertrykt i mange år

Senest er debatten om identitet og selvstændighed blusset op i forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne i USA.

Ifølge Aka Niviâna Mørch Pedersen har tonen de seneste år været hård, men ligesom hun selv har fået et mere nuanceret syn på argumenterne for og imod løsrivelse, mener hun også debatten den seneste tid er blevet mere konstruktiv.

- Debatten har været rigtig intens og aggressiv, siger hun og fortæller om den debat, der var sidste sommer i forbindelse med, at en statue af den dansk-norske missionær Hans Egede blev overhældt med rød maling og fik påmalet teksten "Decolonize".

- Det er vigtigt for mig, at den samtale fik lov til at være der, og at vi bliver ved med at tale om selvstændighed, siger Aka Niviâna Mørch Pedersen.

Rettelse klokken 17:50: Det fremgik tidligere af artiklens underrubrik, at to ud af tre grønlændere drømmer om selvstændighed. Det rigtige tal er imidlertid syv ud af ti.