Valg i Grønland

VIDEO Grønlændere bliver tatoveret i ansigtet: Vi tager vores identitet tilbage

Inuit-tatoveringer er blevet stort i Grønland, hvor befolkningen efter mange år som koloni er i gang med at finde ud af, hvem de er.

Paninnguaq Lind er tatoveret i ansigtet.

Fra hendes mund løber fire sorte, tynde streger ned over hagen. En anden streg går over panden og ned som en kløft mellem øjenbrynene.

- Den i panden er en hyldest til solen, forklarer Panninguaq Lind.

- Og den på hagen symboliserer overgangen fra barn til voksen. Når en ung kvinde er klar til at tage ansvar for alt det, hun skal kunne som kvinde, får hun sin første ansigtstatovering.

På vej tilbage

Tatoveringer som hendes var i flere tusinde år almindelige blandt inuit-kvinder, men forsvandt, da danskerne i 1700-tallet begyndte koloniseringen af Grønland. Formentlig fordi de blev opfattet som hedenske og derfor forbudt af de danske missionærer.

Men nu er de på vej tilbage i Grønland.

Panninguaq Lind er ikke kun tatoveret. Hun er også en af de to kvinder, der de seneste år har genoptaget traditionen med inuit-tatoveringerne, som er blevet populære blandt både ældre og yngre i Grønland. Især i hovedstaden Nuuk.

Siden oktober har Paninnguaq Lind og hendes kollega Maya Sialuk Jacobsen lavet over 100 inuittatoveringer. Flest på arme og hænder, men også en del i ansigtet.

Tatoveringerne er en del af en større bevægelse i Grønland, der på forskellige måder prøver at finde frem til en grønlandsk identitet. En bevægelse som også har betydet en voksende interesse for for eksempel traditionel trommedans og -sang, som også blev forbudt af missionærerne.

- Der er så meget, der har påvirket vores kultur. Så det kan være svært at se, hvad der egentlig er grønlandsk, og hvad der er vores identitet som grønlændere, siger Panninguaq Lind.

- Det er der mange i Grønland, der ikke kan sætte ord på, siger hun.

Kulturtab og selvstændighedsdrømme

Tatoveringerne er også en del af det opgøret med den danske indflydelse, som allerede startede tilbage i 1970'erne, hvor det grønlandske rockband Sumé udgav deres superhit 'Inuit Nunaat', som satte ord på mange grønlænderes tanker om tabet af deres kultur og deres drømme om selvstændighed.

Tanker som lever videre i bedste velgående på den grønlandske musikscene lige nu. Blandt andet hos den unge rapper Josef Tarrak Petrussen, som på hans største hit 'Tupilak' rapper om forholdet mellem Danmark og Grønland.

Og ikke mindst sine oplevelser med at blive set ned på af danskere.

Siden han sidste år slog igennem har Josef Tarrak Petrussen, som en af de første grønlandske mænd, også fået lavet tatoveringerne.

- I det meste af vores liv har vi prøvet at være meget vestlige og har skullet lære dansk. Da jeg valgte sammen med min kone at få lavet tatoveringerne, føltes det som at tage mit ansigt tilbage. At tage min identitet tilbage, forklarer han.

Grønlansk eller dansk

For Panninguaq Lind er valget om at blive tatoveret også knyttet til hendes identitet som en af de mange grønlændere, der kommer fra et blandet hjem.

- Jeg har en grønlandsk mor og en dansk far. Jeg har lært dansk derhjemme og lært dansk i skolen. Vi har et dansk system i Grønland. At jeg fik mit ansigt tatoveret var min måde at hylde min mors side af familien. Det danske har været så overrepræsenteret, at det er min måde at repræsentere min inuitside på, siger hun og fortæller, at hun den seneste tid ofte tatoverer grønlændere med danske rødder, som ofte føler, at de ikke er grønlandske nok.

Cola og qilaat

For de unge tatovører handler tatoveringerne ikke om, at man skal tilbage til en tabt tid, men mere at man skal være bevidst om sit ophav.

Tatovøren Maya Sialuk Jacobsen fortæller, at hun en dag på arbejdet tog et billede, som hun rigtig godt kan lide.

Et billede af en ung mand, der sidder og spiller på en qilaat - den traditionelle grønlandske tromme - mens han bliver tatoveret. Ved siden af han kan man se både en Coca Cola og en iPhone.

- Den nye grønlandske identitet er, at man både omfavner det at være et moderne menneske, men at man samtidig kender sin historie. Den skal man kende for at vide, hvem man er.

- Men man behøver ikke vælge mellem at være enten naturfolk eller dansker.

Facebook
Twitter