Sommerens massive varme har ramt hele Europa.

Det brænder i Sydfrankrig, floder i Holland, Tyskland og Italien tørrer ud, og hundredvis af mennesker er døde som følge af varmebølge i Spanien og Portugal.

Den danske varmerekord på 36,4 grader i Holstebro fra 1975 står endnu, men den fik kamp til stregen de seneste måneder.

Så er der forskel på dengang og nu, og er der overhovedet et problem, når rekorden stadig står 46 år senere?

Ja, mener Jesper Theilgaard, der er tidligere vejr-vært på DR, og mandag gæstede Deadline på DR. For i 1975 og 1976 var kloden som helhed ikke så varm, som den er nu.

- Der er en markant forskel. Det er i dag temperaturer, der i forhold til middeltal er 5-6 grader mere end normalt. Så det er varmt, siger han.

Det kolde nord og varme syd nærmer sig hinanden

Han peger på flere forandringer. Dels det vejrfænomen, der hedder jetstrømmen, som sender vejret ind fra Atlanterhavet, hvor den lidt forenklet regulerer temperaturerne i Europa ved en blanding af varme sydfra og kulde fra Arktis.

Når der er meget kulde fra nord og meget varme fra syd, får jetstrømmen en masse energi, og så er der udsving i temperaturen. Det, vi ser nu, siger Theilgaard, er, at jetstrømmen er gået i stå.

- Jetstrømmen evner ikke at transportere vejrsystemer ind mod Europa. Det bliver mere udtalt og sker oftere, fordi jetstrømmen er blevet svagere. Der er ikke tempo på den, fordi temperaturforskellen mellem Arktis og den varme luft mod syd bliver mindre. Jo større forskel, jo større er jetstrømmen og jo mere transport fra Atlanterhavet, men Arktis opvarmes så hurtigt, at det går den anden vej, forklarer han.

Sahara i Sydeuropa

Ifølge Jesper Theilgaard ser man konsekvenserne af jetstrømmens forandringer slå igennem på flere måder. Dels tørrer flere af Europas store, vigtige floder som Po, Donau og Rhinen ud.

Det er et problem, fordi de både fungerer som vandforsyning til de mennesker, der bor ved den samt landbrugene, og dels som transportveje for gods rundt i Europa.

En af grundene til udtørringen er også, at der er faldet mindre sne i alperne, og derfor kommer der mindre smeltevand. Samtidigt sker afsmeltningen fra gletsjerne hurtigere end tidligere, og den stigende tørke i Middelhavsområdet er problem, som kun bliver større i fremtiden.

- Det subtropiske højtryksområde, hvor Sahara ligger, rykker langsom nordpå. Vi ved, at Nordafrika og Middelhavsområdet vil få samme udtørring, som vi tidligere havde i Saharaområdet. De nedbørsmængder, Middelhavsområdet tidligere fik, vil de ikke få i fremtiden, så den tørke, vi har i år, vil komme oftere og over tid kommer der mindre og mindre nedbør, siger han.

'Ekstremer bliver værre'

Endelig er der mængden af CO2 i atmosfæren. Her forklarer Theilgaard, at klimaet i tusindvis af år har varieret. Når vi – som nu – var i en mellemistid, lå mængden af CO2-molekyler på 280 ud af 1.000.000. I meteolog-jargon hedder det 280 PPM (Parts Per Million). Når det har været istid, lå den på 200 PPM.

Jo flere CO2-molekyler, jo varmere bliver det, fordi den såkaldte drivhuseffekt fungerer som en dyne, der holder på varmen.

Over de seneste århundreder er mængden af CO2 steget, så tallet nu hedder 420 PPM.

- Det betyder flere hedebølger og højere temperaturer. Kontinenterne opvarmes hurtigere end oceanerne, så Europa og Afrika varmes hurtigere op. De ekstremer, vi ser denne sommer, bliver bare værre. Det forskerne siger, er, at vi har en ny form for normalvejr, det ligger bare på et højere niveau, og de vil svinge meget mere. Vi vil også få vores varmerekord slået på et tidspunkt, siger han.

Varm sommer

Hele sommeren har hedebølge efter hedebølge forårsaget markante ændringer i Europa, som vi kender det.

For eksempel er en lang række europæiske floder flere steder blevet reduceret til tørre ødemarker.

I Storbritannien har man erklæret en officiel tørke, efter det nationale miljøagentur har registreret tørke i 8 ud af 14 områder, og i Frankrig er tørken så voldsom, at folk i over hundrede kommuner ikke længere har rindende vand.

Her er man også i officielt tørkeberedskab, hvilket har ført til, at indbyggerne opfordres kraftigt til at spare på vandet.

I Tyskland holder man vejret, mens vandstanden er faldet og falder i Rhinen, der er en ekstremt vigtig transportvej for både europæisk og tysk industri.

De lave vandstande har nemlig allerede tvunget skibene til at sejle med mindre last.