Vejledning klar til forbud mod niqab og burkaer: 'Ingen må intimideres eller ydmyges'

Politiforbundet er ikke helt tilfreds med vejledningen, siger formand.

Kvinder i niqab mødte op i Folketinget, da forbuddet blev stemt igennem. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Fra i dag kan det give en bøde på 1.000 kroner, hvis man bærer niqab, burka eller falsk skæg i det offentlige rum.

Det såkaldte tildækningsforbud er nemlig trådt i kraft, og i går udsendte Rigspolitiet en vejledning til, hvordan betjente skal agere i sager om mulige overtrædelser.

STIL SPØRGSMÅL Lina vil ikke droppe niqab trods forbud

Klokken 21.30 kan du stille spørgsmål til Lina lige her. Hun vil ikke droppe sin niqab, selvom den nu er ulovlig.

Her lyder det blandt andet, at forbuddet skal behandles som ethvert andet brud på straffeloven, og at det er op til betjentens skøn, om der er tale om en overtrædelse.

Centrale punkter i vejledningen

Hvis betjenten mistænker, at personen er underlagt negativ social kontrol, skal betjenten vurdere, om der er grundlag for at efterforske det, og om personen skal tilbydes støtte og hjælp. Eksempelvis hvis personen giver udtryk for at være tvunget til at dække sit ansigt.

Overtrædelse af tildækningsforbuddet skal behandles som enhver anden overtrædelse af straffeloven. Hvis betjenten finder det nødvendigt, kan personen anholdes og køres til politistationen. Anholdelsen skal ske så skånsomt som muligt.

Politiet skal generelt håndtere tildækningsforbuddet "under behørig hensyntagen til personens integritet og uden unødig krænkelse af den pågældende".

Der kan være situationer, hvor en person kortvarigt befinder sig foran en religiøs bygning på vej ind. Her skal betjenten foretage en konkret vurdering om, hvorvidt det er en overtrædelse af forbuddet eller ej.

Betjenten kan i situationen påbyde personen at fjerne beklædningsgenstanden, der dækker ansigtet, eller fjerne sig fra det offentlige rum.

Hvis betjenten er i tvivl om, hvordan forbuddet skal håndteres, skal betjenten bede vagtchefen om afklaring.

Hvis betjenten opdager, at en person, som netop har fået en bøde for overtrædelse af tildækningsforbuddet, igen ifører sig beklædningsgenstanden, er der tale om en ny overtrædelse.

Politiet skal sikre sig dokumentation på overtrædelsen af forbuddet. Enten ved at tage et foto eller optage video.

Kilde: Rigspolitiet

Men allerede på dagen, hvor forbuddet træder i kraft, lyder der kritiske røster fra Politiforbundet, der er betjentenes fagforening.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg kunne have ønsket mig en lidt mere detaljeret vejledning, siger formand Claus Oxfeldt, der dog hæfter sig ved, at de sammen med Rigspolitiet skal evaluere vejledningen om cirka om en måned.

Hvis den enkeltes betjentes ageren i en sådan situation ender med at gå verden rundt, så kan det vise sig at være katastrofalt.

Claus Oxfeldt, Politiforbundet

Politiformanden efterlyser blandt andet konkrete eksempler i vejledningen.

- Det bedste eksempel, jeg har, er japanske turister, der kommer til Danmark, og som har et mundbind på, der dækker mund og næse. Der har jeg ingen fantasi til at forestille mig, at det kan være en overtrædelse af tildækningsforbuddet. Men det fremgår ikke af vejledningen, siger han.

Hos Rigspolitiet affejer man kritikken og fortæller, at det er helt bevidst, at man ikke er kommet med eksempler.

Vicepolitiinspektør Benny Øchkenholt fortæller, at vejledningen er tilstrækkelig til, at betjentene kan vurdere de enkelte sager på gaden.

Han mener, at det er særligt vigtigt, at politiet har fokus på en ting.

- Helt generelt i forhold til forbuddet er det vigtigt, at der er ikke nogen personer, der bliver intimideret eller ydmyget, hvis vi retter henvendelse til dem i forbindelse med, at de har tildækket ansigtet. Det skal ske respektfuldt lige som i alle andre sager, siger vicepolitiinspektøren.

Politiformand frygter møgsager

Vejledningen til politiet har været undervejs siden, at Folketinget i maj vedtog forbuddet, hvor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sagde, at der ville komme en udførlig vejledning til, hvordan forbuddet skal håndhæves.

Claus Oxfeldt fra Politiforbundet har dog stadig en række bekymringer. Han frygter nemlig, hvad der vil ske, hvis en betjent vurderer, at tildækningsforbuddet er overtrådt, og at sagen senere viser ikke at holde vand.

- Hvis den enkeltes betjentes ageren i en sådan situation ender med at gå verden rundt, så kan det vise sig at være katastrofalt. Ikke kun for den enkelte betjent, men også for dansk politi og Danmark som samfund, siger han og pointerer, at han hverken håber eller tror, at det kommer så vidt.

Politiformanden har også hørt rygter om, at der er nogle, som vil forsøge at lægge fælder for politiet og hermed lokke dem ud i situationer, hvor de ikke agerer korrekt.

- Det håber jeg virkelig ikke kommer til at ske. Det er kun vores job vi passer, og det er ikke politiet, der har besluttet at lave lovgivning på det her felt - det er politikerne.

I det store hele er Claus Oxfeldt dog fortrøstningsfuld i forhold til, at politiet kan håndtere opgaven.

- Jeg tror, at vi kan klare opgaven, og min anbefaling er selvfølgelig, at man kontakter sin vagtchef, hvis man er i tvivl, siger han og fortsætter:

- Og hvis betjenten stadig er i tvivl, er det bedre, at man undlader at give bøde. Så kan man løbe sagen op bagefter, hvis det ved nærmere efterforskning viser sig, at der er tale om en overtrædelse af tildækningsforbuddet.