Velfærdsmyte skudt ned: Svenskere hæver mest i Danmark

Polakker og rumænere har fået ry for at ville udnytte de danske velfærdsydelser. Men en opgørelse fra DR’s Databaseredaktion viser nu, at det er vores naboer i nord, der trækker flest offentlige ydelser.

EU-borgere i Danmark trækker mindre på de offentlige ydelser end danskerne. Mindst af alt trækker rumænere og litauere. (Foto: Mads Rafte Hein © DR)

Svenskerne er den eneste gruppe EU-borgere, der trækker lige så meget på velfærdsydelserne i Danmark end danskerne selv.

Det viser helt nye tal, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har analyseret.

De seneste dage har den politiske debat om børnecheck til EU-borgere bølget gennem Christiansborg. Kritikerne frygter, at lige adgang til velfærdsydelser virker som en magnet på borgere fra andre EU-lande, der kommer til Danmark uden en hensigt om at arbejde.

Det her bekræfter, at hovedparten af dem, der kommer fra de nye EU-lande, er kommet for at få arbejde.

Jon Kvist, professor, RUC

Men de nye tal viser, at liteauere og rumænere har et markant mindre træk på de offentlige ydelser end andre EU-borgere.

Godt hver tienede af rumænerne i Danmark modtager en form for offentlig ydelse, mens næsten hver fjerde dansker og svensker trækker offentlig forsørgelse.

Det får to af landets førende forskere i velfærd og EU til at kalde debatten fordrejet.

- De her tal understreger, at der ikke er belæg for at anklage folk fra Polen og Rumænien for at komme til Danmark med henblik på at udnytte velfærdssystemet, siger Dorte Sindbjerg Martinsen, professor på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Intet tyder på velfærdsturisme

Hun suppleres af Jon Kvist, professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet (RUC):

- Det her billede bekræfter, at hovedparten af dem, der kommer fra de nye EU-lande, er kommet for at få arbejde og har ikke slået sig ned i samme omfang som borgere fra de gamle EU-lande.

De tal, som forskerne refererer til, stammer fra en særkørsel fra Danmarks Statistik, der rummer data om de ni EU-nationaliteter, der har flest borgere bosat i Danmark. Tilsammen udgør borgere fra Frankrig, Italien, Litauen, Holland, Polen, Rumænien, England, Sverige og Tyskland godt 105.000 personer.

Men inden for hver gruppe er der stor forskel på, hvor mange af dem, der arbejder og hvor mange af dem, der modtager en offentlig ydelse som eksempelvis barselsdagpenge, kontanthjælp, efterløn eller sygedagpenge.

Svenskerne er den gruppe EU-borgere, hvor den største andel trækker på offentlige ydelser. Men at konkludere, at de dermed er velfærdsturister er helt forkert, vurderer forskerne.

- Velfærdsturisme er et forkert begreb. Der er intet, der tyder på, at andre borgere kommer hertil med det motiv at få velfærd, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Svenskere ligeså syge som danskere

Tallene viser blandt andet er rumænere og litauere er blandt dem, der trækker allermindst på de offentlige ydelser. Mens 3,7 procent af danskerne er på kontanthjælp, gælder det kun 2,1 procent af rumænerne.

Også på sygedagpengeområdet fører danskerne og svenskerne an. Henholdsvis 1,2 og 1,1 procent af danskerne og svenskerne mellem 16 og 64 år med fast arbejde får sygedagpenge, mens det kun gælder 0,5 procent af polakkerne i samme gruppe.

Ifølge professor Jon Kvist viser det, at svenskere og tyskere er meget mere integrerede i det danske samfund. Derfor opfører de sig i det store hele som danskerne – både når det kommer til sygdom, barsel, efterløn og ledighed.

- Borgerne fra de baltiske lande har ikke i samme grad slået sig ned i Danmark, endnu. Det kan ændre sig med tiden, men det er svært at sige noget om endnu.

Data fra Danmarks Statistik viser også EU-borgernes træk på ydelser for henholdsvis år 2009, 2010, 2011 og 2012. Udviklingen i de enkelte nationaliteters træk på offentlige ydelser afspejler i det store hele udviklingen i antallet af borgere fra de forskellige nationaliteter.

Således er antallet af rumænere på dagpenge steget fra 100 personer i 2009 til 355 personer i 2012 – en stigning der svarer til mere end en tredobling. Antallet af rumænere i Danmark er i samme periode steget fra 4.431 til 12.129 – altså er gruppen også næsten tredoblet.

Første gang vi får ansigt på

Dorte Sindbjerg Martinsen, hilser tallene velkommen. Det er nemlig første gang, der offentliggøres data, som viser de enkelte nationaliteters brug af offentlige ydelser i Danmark.

- Nu får vi ansigter på, hvem der gør brug af velfærdsydelser. Det vil måske overraske nogle, at det ikke er folk, der kommer fra lande, hvor man ikke har et socialt sikkerhedsnet.

- Dem, der benytter offentlige velfærdsydelser er derimod folk, som, vi synes, ligner os, og som kommer fra nogenlunde samme velfærdsstatsniveau, siger hun og tilføjer:

- Så må man håbe, at det får diskussionen væk fra at handle om østarbejdere, der mistænkes for at udnytte systemet.

Polsk forening skuffet over mistanken

Samme håb deler formand for foreningen Dansk-Polsk Ungdom, Justyna Krawczyk, der efter tre år med studier og arbejde i Danmark, har svært ved at forstå mistanken mod sine landsmænd.

- Alle de unge polakker, jeg kender, har arbejde eller er studerende, der ønsker at etablere sig og arbejde her. Jeg kender ingen, der kommer for at hæve dagpenge eller kontanthjælp, siger Justyna Krawczyk.

Hun håber, at debatten kan få en anden drejning nu.

- Jeg bliver så skuffet, når jeg hører danske politikere snakke om, at vi bare kommer for at få dagpenge. Det er slet ikke min erfaring, siger Justyna Krawczyk.

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik, som DR's Databaseredaktion har analyseret, er andelen af polakker, der modtager og kontanthjælp dog en smule større end andelen af danskere. Mens 3,7 procent af danskere modtager kontanthjælp, er 4,5 procent af polakkerne på kontanthjælp. Samlet set er polakkernes træk på offentlig forsørgelse dog det halve af danskernes.

Professor Jon Kvist vurderer, at det nuværende niveau ikke er ”alarmerende højt”, men advarer om at en stigning over de kommende år kan være et udtryk for, at gruppen har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og er på vej ind i overførselssystemet.

- Det skal man naturligvis være opmærksom på, siger Jon Kvist.

Artiklen er opdateret kl. 10.20. Det samlede tal for alle ydelser er rettet, således at tallene for det samlede træk på ydelserne for henholdsvis Rumænien, Polen, Litauen og Frankrig er en smule større end i første udgave.