Veluddannedes børn drikker mest

Ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen drikker børn mere, hvis forældrene er veluddannet og velhavende.

(ARKIV) Halvdelen af de ældste folkeskoleelever tror, at deres jævnaldrende drikker meget mere, end de gør. Det øger risikoen for, at de selv ender med at drikke mere. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Hvis du har en lang uddannelse og en høj indkomst, så er der også en risiko for, at dit barn har et højt alkoholforbrug.

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om alkoholforbruget hos landets gymnasie- og erhvervsskoleelever.

70.000 gymnasie- og hf-elever, og ca. 4000 elever på grundforløb på erhvervsskoler har svaret på en omfattende spørgeskemaundersøgelser om deres alkoholvaner og familieforhold. Rapporten viser, at de unge drikker mere end 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd – på en normal uge.

Og at det er de veluddannedes børn, der drikker mest, fortæller Stine Flod Storgaard, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

- De elever, som drikker meget, har forældre med længere uddannelser og højere indkomster, siger Stine Flod Storgaard til DR Nyheder.

Elever, der har forældre med en videregående uddannelse, er ofte dem der drikker oftest og i de største mængder. Samtidig er andelen af elever, der slet ikke drikker størst blandt de, hvis forældre har grundskole som den højeste uddannelse eller står udenfor arbejdsmarkedet.

Alkoholvaner smitter

Ifølge Jakob Demant, der er lektor på sociologisk institut ved Københavns Universitet og forsker i unge og alkohol, "smitter" forældrenes vaner.

- De ser, at deres forældre har et højt alkoholforbrug. Og deres forældre er mindre tilbøjelige til at være restriktive omkring, hvor meget de må drikke, siger han.

Men på trods af et højt indtag af alkohol gennem ungdomsårene, så har det ikke nødvendigvis nogen stor betydning i det lange løb, siger Jakob Demant:

- Selvom vi ser, at de unge, der har gode, sociale vilkår, er tilbøjelige til at drikke mest, så ser man også samtidigt, at det er de unge, som er mindst tilbøjelige til, at det får en stor betydning for resten af deres liv.

Kort før sommerferien sendte Sundhedsstyrelsen sammen med både Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier et fælles brev ud til alle skoleledere.

Heri opfordrede man skolerne til aktivt at gå ind i arbejdet med at få skabt nogle sundere rammer for unge på ungdomsuddannelserne, altså at få lavet en alkoholpolitik og få indført røgfri skoletid.

Men ifølge Stine Flod Storgaard er noget af det mest afgørende forældrenes holdning til børnenes alkoholforbrug:

- Der er også en større andel af børn med forældre med længere uddannelser, som vurderer, at deres forældre faktisk synes, det er er helt okay, at de drikker, siger Stine Flod Storgaard.

På fredag er der fest for de fleste af de gymnasieelever, der enten er startet i gymnasiet, eller gør det i morgen mandag.

Facebook
Twitter