Ven og professor: Rifbjerg er en af dem, man aldrig glemmer

Dansk litteratur har mistet en forfatter, der ragede op og satte sig spor.

Klaus Rifbjerg forvaltede en kulturarv og var uden sidestykke, mener hans ven. (Foto: Linda Henriksen/Scanpix © Scanpix)

Klaus Rifbjergs ven Thomas Bredsdorff sad i sit sommerhus og var helt oplsugt af den danske forfatters nye novellesamling "Besat" - der endnu ikke er landet på boghandlernes hylder - da han lørdag aften fik at vide, at Klaus Rifbjerg var død.

Og selv om hans død var ventet, er den et stort tab.

For dansk litteratur har med Klaus Rifbjergs død mistet "en mand, der ragede op med sin kreativitet og sproglige genialitet".

- Det var aldrig hans plot, som var hans styrke. Men han skrev med en kraft og overraskelse i et dansk, som har fornyet vores sprog, forklarer Thomas Bredsdorff, der også er litteratuskribent og professor i nordisk litteratur, til DR Nyheder.

- Han er en af dem, man aldrig glemmer, siger han med sagte stemme.

Skrev for flere generationer

En af Danmarks største forfattere døde lørdag efter længere tids sygdom i en alder af 83 år.

I 1958 udgav Rifbjerg sin første roman, 'Den kroniske uskyld', som senere blevet betegnet som en generationsroman. Den beskriver Rifbjergs egen generation og blev hurtigt et værk, som unge i 50'ernes Danmark kunne relatere til.

Og som generationer efter hans egen har kastet sig over og analyseret i folkeskolen som en del af deres dannelse. Det samme kan Thomas Bredsdorff ikke sige om andre nulevende forfattere.

- Klaus Rifbjerg forvaltede en kulturarv og var et enestående talent i prosa og poesi. Han var uden sidestykke, mener Thomas Bredsdorff.

Skarp til det sidste

Det samme var han som ven.

Selv om de to ikke var nære venner, var der en nærhed i selskab med Klaus Rifbjerg, som man ikke oplever mange steder.

- Man følte, at man var noget specielt sammen med ham, siger Thomas Bredsdorff.

Og selv om sygdommen sled ham op, og Klaus Rifbjerg med Thomas Bredsdorffs ord var klar til at forlade verden, løb han aldrig tør for gejst.

"Man burde læse højt i radioen"

Det er kun en uge siden, han skrev et digt til Politiken, som sad i skabet allerede efter et kvartes leg med pennen.

- Og det beviser, hvor skarp han var til det sidste. Det kan godt ske, kroppen forfaldt, men sproget var intakt, siger Thomas Bredsdorff.

Det samme ser man i Rifbjergs seneste bog "Blandede Bolcher", mener hans ven.

Bogen har som afsluttende kapitel en slags afskedsskrift til hans børn. Et kapitel, der kan tjene som afsked for de fleste af os.

- Det kapitel burde man læse højt i radien, siger Thomas Bredsdorff til DR Nyheder.