Chefen og kollegerne ved ingenting. Vennerne kan man heller ikke rigtig betro sig til, og det er besværligt at forklare sin praktiserende læge, at det er følelserne og ikke kroppen, der gør ondt.
Når mænd ender med at bære rundt på deres psykiske problemer alene, så er det fordi, de har ekstremt svært ved at fortælle til andre, at de har det svært.
Det bekræfter en ny interviewundersøgelse, som Forum for Mænds Sundhed står bag.
- Mange mænd har den tanke, at hvis bare jeg kunne være i fred, så ville jeg få det bedre – at de ikke ser deres nærmeste som en ressource, men snarere som belastning, forklarer formand for Forum for Mænds Sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen.
Et massivt tabu
Selv over for de nærmeste venner kan det være svært for mændene at lufte de psykiske kvaler.
Det forklarer en af deltagerne i undersøgelsen, Tobias, en mand i 40’erne, der arbejder som smed og selv har haft psykiske problemer af flere omgange:
- Jeg taler slet ikke med mine venner om det, fordi det er et tabu. Der er flere kammerater, der vil sige “Hvad fanden snakker du om”? Det har jeg hørt flere sige til dem, der har været til psykolog: “Hvad fanden er det for noget fis, det er da bare at komme videre på hesten” og sådan noget.
Spiser madpakken på toilettet
Flere af de adspurgte i undersøgelsen siger, at de skjuler svære psykiske problemer for kolleger og arbejdsgivere. En af dem er Lennart, der er i 40'erne og arbejder som ufaglært.
- Man har ligesom sådan en maske på. Der er ikke nogen hernede, der ser, at de dage, hvor jeg har det dårligt, der sidder jeg ude på toilettet og spiser min madpakke i stedet for at gå ind i kantinen.
Mændene gør det dog heller ikke nemt for omgivelserne at blande sig, forklarer Svend Aage Madsen.
- Mange bliver vrede og skubber på den måde andre væk fra sig, andre bliver nogle sure gnavpotter eller direkte aggressive, kører vildt i trafikken eller skrider fra alting.
Sult og søvnbesvær skjuler indre smerte
Heller ikke hos deres egen læge oplever mændene i undersøgelsen, at de kan få luft for deres psykiske problemer.
Nogle oplever, at tiden til konsultationen er så kort, at de aldrig når frem til at tale om problemet. Andre siger, at lægen ikke forstår, når de prøver at fortælle om det.
- Mange mænd kommer med fysiske symptomer og siger, at de ikke har nogen appetit, at de hele tiden er sultne, at de sover dårligt om natten eller har svært ved at vågne om morgenen, siger Svend Aage Madsen.
- Og under det, ligger der meget ofte nogle psykiske ting.
Mænd skal være mere trygge hos lægen
Ude i lægepraksisserne oplever de, at nogle mænd har svært ved at tale fortroligt om deres psykiske vanskeligheder, fordi de, hvis man sammenligner med kvinderne, i det hele taget ikke så tit går til læge.
Hos Dansk Selskab for Almen Medicin anerkender formand Anders Beich, at de praktiserende læger kan gøre mere for at finde frem til de mænd, der har psykiske problemer.
- Vi kan sørge for at de føler sig trygge, når de kommer, uanset hvad de kommer for. Det tror jeg godt, vi kan blive lidt bedre til, siger han.
Får ikke hjælp i tide
Næsten tre gange så mange kvinder som mænd bliver henvist til psykologhjælp via det offentlige, viser tal fra Danske Regioner. Til gengæld begår mænd selvmord tre gange så hyppigt som kvinder.
- Kvinder er bedre til at fortælle om, hvordan de har det, og derfor får de også hjælp, siger Svend Aage Madsen uddyber:
- Mænd er gode til i perioder at skubbe problemer væk. Problemet er bare, at jo mere man skubber væk, at man har det dårligt, jo større kan problemet og de irrationelle handlinger, som kommer ud af det, blive. Og i sidste ende er det jo selvmord.
Hold øje med den vrede mand - og hjælp ham
Ifølge Svend Aage Madsen har mændene, der rent faktisk går til læge eller psykolog med deres psykiske problemer, ofte fået et skub af deres partner, familie eller venner.
- Derfor tror jeg, det er meget vigtigt, at omgivelserne holder øje med forandringer i mænds måde at have det på og være på med vrede og tilbagetrækning. Og taler med dem om det, siger han.