'En, to, trai': Ukrainske Vanja og Maria lærer dansk af deres nye ven i Silkeborg

Venskabsfamilier kan blive en stor hjælp til ukrainske fordrevne. Det har vi lært af forrige flygtningestrømme, siger eksperter.

Teresa Ervolder har meldt sig som "frivillig ven" til at mødes med nogle af de ukrainske familier, der er flygtet til Danmark. (© (c) DR)

- 1.. 2.. 3.

Teresa Ervolder taler tydeligt, mens hun står i sin baghave i Silkeborg og peger på tallene på et spil stigegolf.

Hendes to ukrainske gæster på 11 og 5 år kigger koncentrerede på søjlerne, mens de forsøger at lære den rigtige udtale:

- en, to, trai, gentager Maria og lillebror Vanja.

Teresa Ervolder hører til gruppen af danskere, der for tiden finder sammen med ukrainske fordrevne i såkaldte venskabsfamilier. Familierne mødes et par timer om ugen til for eksempel friskbagte boller eller boldspil. Det sker både gennem kommunerne, Facebook-grupper, nødhjælpsorganisationer og lokale frivilligenetværk.

- Jeg håber, at de, jeg er blevet venskabsfamilie for, føler sig trygge ved, at de nu er kommet til et land, hvor nogle personer tager pænt imod dem og fører dem ind i et dansk hverdagsliv, siger Teresa Ervolder.

Artiklen fortsætter under videoen.

Og det er rigtigt godt for integrationen, når danskere slår dørene op for nyankomne flygtninge. Det viser erfaringer med venskabsfamilier i forbindelse med tidligere flygtningestrømme ifølge Birgitte Romme Larsen, der forsker i flygtninge og lokalsamfund hos Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU.

- Det kan være enormt vigtigt for en nyankommen flygtningefamilies værdighedsoplevelse, at man har venner, som ikke er der, fordi det er deres arbejde, siger hun.

Det er især hos Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, at man lige nu oplever flere danskere, der henvender sig, fordi de gerne vil knytte bånd til ukrainske flygtninge gennem konceptet "Venner Viser Vej".

Familien Makarova mødes med Teresa et par timer om ugen. Her er et billede fra deres første møde, hvor Teresa så sit snit til at lære familien de danske navne på grøntsagerne i tortillapandekagerne. (Foto: (Privat foto) © Teresa Ervolder)

Her er der siden 2016 dannet over 9.000 venskabsfamilier i forbindelse med tidligere flygtningestrømme.

- Det er med til at styrke sprogkundskaberne, det er med til at øge chancerne for at komme i beskæftigelse og fastholde et job, og ikke mindst så giver det et lokalt og socialt netværk, som er rigtig vigtigt for mange, siger Niels Svankjær Christiansen, der er lederen af integrationsindsatsen hos Røde Kors.

Og behovet for danske venner kan vise sig at være endnu større for de ukrainske flygtninge end for tidligere flygtningestrømme, vurderer Birgitte Romme Larsen.

- Det særlige ved situationen for de ukrainske fordrevne er, at langt de fleste kommer som eneforældre. Det er en hård opgave både at være den eneste omsorgsperson for sine børn, samtidig med at man skal tolke fremmedsprog, have styr på offentlige dokumenter og afkode et nyt samfundssystem, siger Birgitte Romme Larsen.

Hjertevarme i forårssolen

Hjemme i Silkeborg er de ved at være færdige med havespillene for i dag. Nu står den på pandekager i det lune forårsvejr, og smilene er endnu varmere her i Teresas baghave.

- Det er i stedet for at rejse. Jeg møder simpelthen en kultur og nogle andre mennesker, og jeg får brudt min hverdag lidt med input andre steder fra, så jeg ser det også som en gave, siger Teresa Ervolder.

Hør selv 11-årige Maria Makarova sige, hvad hun synes om at være med i en venskabsfamilie:

Marias moster Maryna ser også det nye venskab med Teresa som en gave, og håber på at kunne lære mere om det danske sprog og kultur igennem deres venskab. Venskabsfamilier er i hvert fald noget, andre ukrainere også burde høre om, mener hun.

- Det er en meget fin måde at komme sammen på og tale sammen på. Det vil vi varmt anbefale til de andre ukrainere her, siger Maryna Makarova.

Tror du, at I bliver "rigtige venner"?

- Det håber vi på, ja. Vi er rigtig glade for at snakke med hende, og vi håber, at det er gensidigt, at hun også kan lide os.