Venstre ville have BT til at skrive om Helles tasker

Op til det seneste folketingsvalg forsøgte Venstre at få BT til at skrive om Helles dyre vaner, når det gælder tasker og tøj, skriver Politiken.

Lars Løkke Rasmussen gav en flot taske til Helle Thorning-Schmidt ved overdragelsen af statsministeriet. Nu kommer det frem, at Lars Løkke Rasmussens parti Venstre forsøgte at få B.T. til at skrive, at Helle har hang til dyre tasker og tøj op til seneste folketingsvalg.

Venstre forsøgte ifølge Politiken lørdag op til det seneste folketingsvalg at få dagbladet BT til at skrive om Helle Thorning-Schmidts (S) smag for dyrt tøj og kostbare tasker.På den måde skulle Socialdemokraternes daværende oppositionsleder og nuværende statsminister fremstilles som en politiker, der var ude af trit med sine egne vælgere.Designertasker for en kvart millionI Kroniken i Politiken lørdag beskriver BT-journalisten Lars Fogt, hvordan han i forsommeren 2011 fik et notat fra et parti på Christiansborg:- Partiets ansatte havde fundet utallige fotos af vores nuværendes statsminister Helle Thorning-Schmidt i modetøj og med eksklusive designertasker i Berlingskes billeddatabase Scanpix og udførligt skrevet dem ned. Presseafdelingen vurderede løseligt, at Thorning-Schmidt havde tasker for en kvart million kr. og foreslog, at vi trykte fotos med priser på garderoben under overskriften 'Gucci-Helle', skriver Lars Fogt i Kroniken.Dobbeltmoralske ytringerJournalisten sætter ikke navn på partiet, men Politiken har fra flere sider fået bekræftet, at der er tale om det daværende regeringsparti, Venstre.

Lars Fogts kronik er et direkte modsvar til Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, skriver avisen. I januar kritiserede hun i en kronik i Politiken i skarpe vendinger BT i almindelighed og Lars Fogt i særdeleshed for at stå bag en 'personhetz' og 'hænge politikere ud – ikke for det, de gør politisk, men derimod som personer'.Lagde op til smædekampagneLars Fogt beskriver i sin kronik Venstres forsøg på at plante en historie om Thornings dyre tøjvaner som et eksempel på det modsatte:- Det handlede om at pege fingre ad oppositionens leder og udstille hendes tøjstil, fordi hun som de fleste kvinder og mænd går op i at se præsentabel ud. Jeg skrev aldrig om Helle Thorning-Schmidts tasker. Jeg ringede til partiet og sagde, at det er simpelthen for plat, skriver Lars Fogt.Grib i egen barm førstHan tilføjer, at når:- Venstres politiske ordfører anklager journalister for at drive personhetz, skyder hun sig i foden: Den værste personhetz på Christiansborg er nemlig den, partierne selv hvisker i øret på de journalister, der vil lægge avispapir og sendeflade til, skriver han.V: Ingen kommentarerVenstres presseafdeling udtaler sig af princip ikke, oplyser pressechef Christian Hüttemeier, mens Ellen Trane Nørby i en mail til Politiken skriver:- Jeg har læst Lars Fogts kronik og har ingen kommentarer til de angreb, han kommer med./ritzau/DR Nyheder/

Facebook
Twitter