Venstres 10 teser

Initiativtager Søren Pind, borgmester i Københavns Kommune, har på vegne af en række Venstre-folk fremsendt 10 teser til Venstres Landsorganisation. De håber, at debatten munder ud i en afstemning om teserne på Venstres landsmøde i november:

Initiativtager Søren Pind, borgmester i Københavns Kommune, harpå vegne af en række Venstre-folk fremsendt 10 teser til VenstresLandsorganisation. De håber, at debatten munder ud i en afstemningom teserne på Venstres landsmøde i november:

1. Enhver med et liberalt udgangspunkt har valgt, at det enkeltemenneske kommer før systemet, kollektivet - før staten. Mantilhører først og fremmest sig selv. Overføres denne holdning tilskattespørgsmålet, er det logisk, at ingen skal tvinges til atafstå over halvdelen af, hvad han tjener. For så tilhører han oghans frembringelser i højere grad andre end ham selv.

2. Det er vigtigere, at verdens højeste skat sænkes, end atverdens største offentlige sektor vokser. Baggrunden er i sagensnatur, at en mindre skat skaber mere frihed, hvorimod en størreoffentlig sektor skaber mindre frihed for den enkelte.

3. Det er vigtigere, at verdens højeste skat sænkes, end atverdens højeste sociale satser vokser. Baggrunden er i sagensnatur, at mindre skat skaber mere frihed, hvorimod størreoffentlige overførsler skaber stigende afhængighed og dermed mindrefrihed for den enkelte. For god ordens skyld understreges, at derikke heri ligger en krone-fastfrysning, som ville medføre, atinflationen vil udhule overførslernes købekraft.

4. Det er vigtigere, at den enkelte bærer ansvaret for sin næstei fællesskabet, frem for at fællesskabet bærer ansvaret for alle.Tesen fastslår, at social ansvarlighed er et centralt begreb. Doger det som udgangspunkt individuelt funderet.

5. Det er vigtigere, at det enkelte menneske får mulighed for atsikre sin egen uafhængighed ved at beholde, hvad vedkommende selvhar skabt, fremfor at lade sig nøje med påstanden om, at tilskudskaber reel frihed. Tilskud kan fjernes efter magthavernesforgodtbefindende. Hvad man selv har frembragt, kan derimod ikkefratages uden ved ekspropriation - og dermed en grundlovssikretfuld erstatning. Derfor er det sidste at foretrække frem for detførste.

6. Det er vigtigere, at det kan betale sig at være påarbejdsmarkedet frem for at modtage offentlig forsørgelse. Derforetages samtidig et opgør med begreberne meningsfyldt ogikke-meningsfyldt arbejde. Alt arbejde, der lader den udførendetjene til brødet, er meningsfyldt. De offentlige satser skalsåledes være mindre end det, der kan tjenes ved nogen form forarbejde.

7. Det generelt er vigtigere, at det enkelte menneske fårmulighed for at tjene sine egne penge, beholde dem og herudfratræffe frie valg, end at disse penge fratages ham, gøres tilgenstand for offentligt betalte såkaldte »fritvalgsordninger«,fordi bl.a. alene omfordelingen koster skatteborgeren penge tiloffentligt bureaukrati.

8. Det er vigtigere, at det enkelte menneske - når det erdefineret, hvad der er et specifikt offentligt ansvar - harmulighed for at træffe personlige valg frem for blot at modtage énoffentligt monopoliseret ydelse.

9. Samfundet skal betrygge hver enkelts mulighed for enuddannelse. Dette tilsikrer, at såvel den mindre bemidlede som denvelhavende har mulighed for at skabe sig den bedst muligetilværelse.

10. Selvom sundhed er et delvist offentligt ansvar, er detvigtigt, at der foretages et opgør med den politiske styring afsundhedssektoren. Helbredelse og øvrige sundhedsydelser er som såmeget andet en vare, og noget sådant handles bedst på et marked.F.eks. i form af konkurrerende sygekasser, hvor der grundlæggendeskal være pligt til for den enkelte at vælge en, han skal indbetaletil.