Verdens ledere flokkes i sympati: Vi fortsætter kampen for frihed

Statsministerens telefon har glødet med sympatierklæringer dagen igennem, og Twitter bugner med støtte fra verdens ledere.

København finkæmmes for den formodede gerningsmand. (Foto: Mathias Øgendal)

Det skorter ikke på statsledere, som er ude med sympatierklæringer efter attentatforsøget mod et debatarrangement på Krudttønden lørdag.På det sociale medie Twitter er der bred sympati for Danmark og ofrene for den formodede terroraktion.https://twitter.com/pmharper/status/566715376977719296Canadas premierminister, Stephen Harper skriver på Twitter, at han er "skræmt af terroraktionen i København. Vores tanker og bønner er med Danmark. Vi står stærkt med vores allierede mod sådanne ugerninger."

Tysklands udenrigsminister Frank-Walter-Stheinmeyer fordømmer ligeledes angrebet:"Fordømmer angrebet i København i stærkeste vendinger: Vi vil ikke give efter for terrorisme. Vi vil fortsætte med at forsvare vores frihed".Og Norges statsminister Erna Solberg følger trop:- Danmark er ramt af et afskyeligt voldsangreb. Vold og terror skal ikke begrænse os. Min omtanke til mødedeltagere, politi og det danske folk, skriver hun på Twitter.https://twitter.com/Number10gov/status/566671769134956544Den britiske premierminister, David Cameron, skriver på Twitter: "Jeg fordømmer skydningen i København. Mine tanker er med det danske folk," skriver han.

Frankrigs præsident, Francois Hollande, siger i en pressemeddelelse, at han fordømmer angrebet.Helle Thorning-Schmidt kimet nedI løbet af dagen har Danmark statsminister, Helle Thornings-Schmidt, haft flere kolleger i røret, som har udtrykt sympati og støtte.Sveriges statsminister, Stefan Løfven, og den tyske kansler, Angela Merkel, har begge været i røret i løbet af dagen.Statsministeriet oplyser til Ritzau, at de to statsleder har udtrykt støtte til Danmark, efter der blev åbnet ild mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København, som dannede ramme om arrangementet "Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed".

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er også en af de mange, som har afleveret sin kommentar på Twitter med brug af markeringerne #CopenhagenShooting eller #CphShooting. - Jeg tager kraftigt afstand fra dagens skyderi i København - et uacceptabelt angreb på ytringsfriheden. Mine tanker er med ofrene og det danske folk, skriver Stoltenberg.- Jeg fordømmer skyderiet i København. Ytringsfrihed må altid beskyttes. Mine tanker går til det danske folk, skriver den britiske premierminister David Cameron på Twitter.Terror netop drøftet i EUEU-præsident Donald Tusk minder i en kommentar om, at det kun er to dage siden, EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i Bruxelles bekræftede hinanden i, at de står sammen og er fast besluttede på at bekæmpe alle former for ekstremisme og terrorisme.- Europa er igen i chok, efter hvad der ser ud til at være endnu et brutalt terrorangreb rettet mod vores grundlæggende værdier og frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden.

- Vi vil presse på for at gennemføre de prioriteter, vi netop er enedes om i kampen mod terror. Vi konfronterer truslen i fællesskab, lyder det fra Tusk. EU-Kommissionen tager i en skriftlig erklæring også afstand fra dagens begivenheder. - Ét liv er et liv for meget. Vore tanker går til ofrene og deres familier. Europa står sammen med Danmark i indsatsen for at beskytte ytringsfriheden. Europa vil ikke lade sig kue, hedder det fra kommissionen.

Facebook
Twitter