Verdens største kræftstudie: Håber at nedsætte dødeligheden af brystkræft

Forskere fra Københavns Universitet har været med til at undersøge arvelige faktorer for brystkræft.

68-årige Aase Sardorf, der selv har haft brystkræft for 10 år siden, er meget positiv over forskningsresultaterne. (© (c) DR)

I fremtiden kan det blive nemmere at vurdere risikoen for, at den enkelte kvinde får brystkræft. Og det kan på sigt være medvirkende til, at dødeligheden for de kræftramte kvinder kommer yderligere på tilbagetog.

Det er de gode nyheder, efter at internationale forskere og forskere fra Danmark i alt har analyseret 450.000 blodprøver i verdens hidtil største studie, hvoraf omkring halvdelen af disse var med henblik på at kigge på brystkræft og dna.

Brystkræft

Brystkræft er en af de mest hyppige kræftformer i Danmark. En ud af otte danske kvinder får på et tidspunkt i livet konstateret brystkræft. Dødeligheden er sænket betragteligt over de seneste mange år, og overlevelsen af brystkræft er cirka 97 procent efter et år og 86 procent efter fem år.

Mænd kan også blive ramt af brystkræft, men det er yderst sjældent. Under en promille af de ramte er mænd.

I årene 2010 til 2014 døde 1.158 kvinder i gennemsnit om året. I samme periode døde otte mænd i gennemnit.

I dag får alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbudt mammografi (screening af brystet for kræft) hvert andet år.

Kilde: Cancer.dk

Studiet af brystkræft har fokuseret på at indsamle viden om almindelige arvelige faktorer relateret til brystkræft, og på grund af den store datamængde er målingen så præcis, at den kan bruges i praksis fremadrettet, fortæller professor og overlæge Stig Bojesen fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

- Vi har skabt vidensgrundlaget for at kunne risikovurdere så præcist, at vi forhåbentlig kan skræddersy det tilbud, almindelige kvinder får om screening for brystkræft, til hver enkelt kvinde. Et personligt risikobaseret screeningsprogram kan forhåbentlig hjælpe os til at nedsætte dødeligheden blandt kvinder med brystkræft yderligere, siger professoren, der også er overlæge ved Herlev Hospital, om forskningsresultaterne, der udkommer i magasinet Nature i dag.

Forskere på tværs af landegrænser har i alt analyseret 450.000 blodprøver i verdens hidtil største kræftstudie. (© (c) DR)

Kan fanges på et tidligt stadie

Undersøgelsen af de arvelige faktorer relateret til brystkræft er ifølge professor Stig Bojesen meget vigtig for vurderingen af den enkelte kvindes risiko for at blive ramt af brystkræft og andre typer af kræft.

Jeg tror, at man vil kunne fange nogle flere, hvis man kun foretog de nødvendige screeninger.

68-årige Aase Sardorf

Konkret har man undersøgt en halv million steder i arvematerialet, som forbindes med risiko for kræft i bryst, tyktarm og endetarm, lunge, æggestok og prostata. Hermed vil man i fremtiden have lettere ved at vurdere, hvornår kvinder har størst risiko for at blive ramt, og hvor høj den generelle risiko er for, at de udvikler brystkræft. I Danmark har man blandt andet behandlet blodprøverne på Herlev Hospital.

- Dermed kan vi skræddersy et screeningsprogram, som måske kan betyde, at vi kan fange kræften på et tidligere stadie, eller omvendt først begynde med screeningen på et senere tidspunkt. Og det er faktisk ikke sværere end at tage en blodprøve, siger Stig Bojesen.

68-årige Aase Sardorf får foretaget sin mammografi, som hun gør én gang hvert andet år. (© (c) DR)

68-årige Aase: Blodprøve er en god idé

I dag får alle kvinder mellem 50 og 69 år en screening af brystet for kræft hvert andet år - en såkaldt mammografi. En af de kvinder, som i dag fik foretaget screeningen, er 68-årige Aase Sardorf, som selv havde brystkræft for 10 år siden. Hun var i dag mødt op på Bispebjerg Hospital for at få foretaget en mammografi, hvilket hun gør troligt hver andet år.

Et personligt risikobaseret screeningsprogram kan forhåbentlig hjælpe os til at nedsætte dødeligheden blandt kvinder med brystkræft yderligere.

Professor Stig Bojesen

Men idéen om, at hun fremadrettet måske kan undgå at få foretaget en mammografi, hilser hun mere end velkommen. Det er nemlig ubehageligt at få stråler ind i brystet en gang hvert andet år.

- Det handler både om at slippe for strålerne, og så er det ikke særlig behageligt, for man bliver noget klemt i situationen, siger Aase Sardorf og fortsætter:

- Jeg tænker også, at det vil være godt for samfundet, at vi slipper for de her screeninger, for mange af dem er jo unødvendige. Jeg tror, at man vil kunne fange nogle flere, hvis man kun foretog de nødvendige.

Ifølge professor Stig Bojesen fra Københavns Universitet skal kvinder, der håber på en ny screeningmetode for brystkræft, væbne sig en smule med tålmodighed.

Han tror nemlig, at en ny procedure ligger et stykke ude i fremtiden, og at man skal teste grundigt, før den kan tages i brug. Drømmen er, at de nye resultater også skal kunne holdes op med andre faktorer for brystkræft såsom alder, familiehistorie, livsstil og billedanalyser af brystvæv. Hermed kan risikoen udregnes endnu mere præcist.