Beskytter et mundbind en rask person mod at blive smittet med corona?

Nu kan danske forskere lægge det længe ventede svar frem:

Selv om resultaterne tyder på, at et mundbind giver en yderligere beskyttelse mod corona på mellem 15-20 procent, så er tallene stadig så usikre, at forskerne ikke entydigt kan konkludere noget.

Det siger Henning Bundgaard, professor på Rigshospitalet, der står i spidsen for projektet.

- Resultat tyder på en mindre effekt end vi havde regnet med. Der er måske en mere moderat effekt på mellem 15-20 procents reduktion af smitten, når man bruger maske. Men når vi er nede i de tal, kan vi ikke udtale os definitivt om, hvorvidt mundbind beskytter den raske bærer, siger Henning Bundgaard.

Undersøgelsen bliver i dag offentliggjort i det anerkendte amerikanske lægevidenskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine.

6.000 danskere med i forsøget

Kort efter nedlukningen af Danmark i marts fik forskere fra Region Hovedstaden fem millioner kroner til projektet fra Salling Fondene.

Cirka 6.000 danskere har været med undersøgelsen, der varede fra april til maj i år.

Halvdelen af deltagerne skulle dagligt i 30 dage bære mundbind, så snart de bevægede sig uden for deres hjem.

Den anden halvdel af deltagerne skulle leve som normalt og følge myndighedernes anbefalinger under corona-epidemien.

Forsøgsdeltagerne skulle desuden teste sig selv med podning og antistof-test ved start og slut. Efter en måned blev resultaterne gjort op.

Resultaterne viser, at 1,8 procent af deltagerne med maske fik corona, mens 2,1 procent af deltagerne uden maske blev smittet med corona. Eller en relativ forskel på 15-20 procent.

- Det er ærgerligt, at der ikke er større effekt. Det ville være fantastisk at have et rigtig stærkt våben i mundbindet i krisen med corona, siger Henning Bundgaard.

Har undersøgt syge med mundbind

Mens forskerne har undersøgt, om raske personer bliver mindre syge med mundbind har undersøgelsen ikke kigget på, om en syg person spreder virus i mindre grad ved at bære mundbind.

Og selv om der ikke er lavet videnskabelig forskning af netop den smittevej, så er der ifølge Henning Bundgaard lavet forsøg, hvor syge mennesker har snakket, hostet og nyset med mundbind på.

- Der kan man konstatere masser af virus på indersiden af masken, og dermed skader de virus, som masken fanger jo ikke andre. Derfor vil der være en god grund til at fastholde brugen af mundbind, fordi man kan være syg og smitte andre selvom man ikke har symptomer på corona, siger Henning Bundgaard.

Bidrager til det store puslespil

Mens undersøgelsen af mundbind stod på, var der ikke krav om mundbind i blandt andet offentlig transport. Det blev først indført den 22. august i hele landet.

Især direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har været kritiseret for at skifte holdning til brugen af mundbind i løbet af få uger i august. Da Sundhedsstyrelsen ændrede holdning henviste styrelsen til både WHO og europæiske smitteagentur, ECDC, der mener, at mundbind kan være en god ide som supplement til andre restriktioner i situationer, hvor det er umuligt at holde afstand.

En del af forvirringen skyldes, at der i øjeblikket er mange forskningsprojekter i gang om mundbindenes effekt. CDC, det amerikanske svar på Sundhedsstyrelsen, gennemgik for nylig den seneste forskning på området og konkluderede i sidste uge, at mundbind sandsynligvis beskytter både bæreren og andre mennesker mod covid-19. Men CDC mener samtidig også, at der er brug for at se flere forskningsresultater.

Om det danske studie af mundbind får konsekvenser for, hvordan alle danskere fremover skal bruge mundbind, vil Henning Bundgaard lade Sundhedsstyrelsen vurdere.

- Vores studie bidrager til det store puslespil omkring dokumentation af mundbind. Der er andre undersøgelser og mange andre hensyn at tage i den samlede bekæmpelse. Der er tale om en livstruende sygdom, og nu er det op til myndighederne at vurdere, hvordan resultatet skal bruges.

Ville have andre forskeres øjne på

Undersøgelsen har været genstand for stor debat i både danske og internationale medier i efteråret, fordi forskerne gennem længere tid kendte til resultatet, men ikke ville offentliggøre det. Men der har været en helt særlig grund til, at forskerne har været lige så længe om selve offentliggørelsen som at lave selve undersøgelsen

- Når vi har været så vedholdende med at få den gennem et tidsskrift, så giver det en stor sikkerhed, at resultaterne holder, når uafhængige forskere har set alle vores data og metoder igennem, og alle er enige i konklusionerne. Dette er et helt afgørende kvalitets-stempel af vores forskning, og gør at man kan regne med resultatet.