Verdensnaturfonden: Vi driver rovdrift på Jordens ressourcer - men vi kan løse problemet

Selvom vi forbruger hurtigere, end Jorden kan følge med, så er der løsninger på problemerne.

Over hele verden er naturen spændt hårdt for på grund af menneskets fremfærd. Det er noget af det, der skal ændres, mener WWF's generalsekretær i Danmark. (Foto: Bruno Kelly © Scanpix)

I dag er det Earth Overshoot Day.

Den årlige påmindelse om, at vi mennesker fra i dag har brugt flere ressourcer, end vores planet kan nå at genskabe inden årets udløb.

På bare et år har datoen rykket sig tre dage i den forkerte retning, og siden 1970 er den stille og roligt kravlet fra den 29. december til slutningen af juli i år.

WWF's generalsekretær, Bo Øksnebjerg, kommer her med sine bud på, hvilke udfordringer der hører til blandt de mest presserende.

Og selvom situationen er alvorlig, så er der håb forude, mener generalsekretæren, der derfor også peger på en stribe løsninger på problemerne.

Landbruget

I Aceh i Indonesien er skov ryddet for at gøre plads til dyrkningen af palmeolie. (Foto: HOTLI SIMANJUNTAK © Scanpix)

Problemet: Vi har i store dele af verden en utrolig destruktiv måde at drive landbrug på, hvor man fælder skoven, brænder stubbene af, og så planter man fx palmer for at udvinde palmeolie. Det betyder, at man efter 10 – 15 år står med total udpint jord, og så skal man fælde endnu mere.

Løsning: En metode kunne være, at man dyrkede afgrøder inde i skoven under de eksisterende træer. Man kunne også sørge for, at den vilde natur lå i store bræmmer rundt om markerne, så de bliver beskyttet og giver et højere output.

I kaffeproduktionen ved vi fx, at afkastet er 15 – 20 procent højere, hvis det ligger ved siden af en vild skov.

Produktion af træ

En stor del af verdens træproduktion foregår i Amazonas i Sydamerika, hvor regnskov bliver fældet for at gøre plads til plantning af nye træer. (Foto: Bruno Kelly © Scanpix)

Vores forbrug af træ er heller ikke særlig bæredygtigt, fordi det foregår på samme måde med fældning af store naturlige skovområder. Det er blandt andet et problem, når vi i dag har flere kraftværker, der fyrer med træ frem for kul.

Løsning: Vi skal fremme en mere skånsom metode, og den findes allerede. Derfor: Gå efter FSC-mærket, som man kan se på mange produkter, bl.a. mælkekartoner.

Fiskeriet

Det er stadig muligt at rette op balancen i havet, hvor mange fiskearter bliver overfisket. (Foto: PASCAL ROSSIGNOL © Scanpix)

Problemet: 90 procent af alle verdens fiskearter er overfisket eller fisket lige til grænsen, og det er et kæmpe problem. Både for biodiversiteten, men også fordi fisk udgør en vigtig og stor del af verdensbefolkningens kost.

Løsning: Det positive er, at vi fra forskningen ved, at vi kan øge fiskeriet og hive flere fisk op på en bæredygtig måde, hvis vi bare fisker anderledes. Det inkluderer, at man kun fisker de store fisk, og at man derfor kun fisker på bestemte tidspunkter og bestemte steder, men også at man begrænser fiskeriet meget kraftigt i en periode.

Vi skal genskabe naturen

Vi skal genoprette større områder, hvor naturen får frit spil, mener WWF's generalsekretær. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Problemet: De steder, vi har overudnyttet naturen, står den tilbage som en gold ødemark, og der har vi et ansvar for at begynde at retablere større områder.

Løsning: Herhjemme kan vi gøre det ved at få mere skov, der bare får lov til at stå og passe sig selv. Og vi skal have taget nogle af de jorde, der egentlig kun giver overskud med støtte fra EU, ud af drift og genskabe dem med frit løbende vand, enge og overdrev.